Hoseas 2

1 Siger til eders Brødre: Ammi! og til eders Søstre: Rukama!

Cependant le nombre des enfants d'Israël sera comme le sable de la mer qui n'est ni mesuré, ni compté; et dans le lieu même où il leur est dit: Vous n'êtes pas mon peuple! il leur sera dit: Fils du Dieu vivant!

2 Gaar i Rette med eders Moder, gaar i Rette! thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ikke hendes Mand; og lader hende bortskaffe sin Bolen fra sit Ansigt og sit Skørlevnet fra sine Bryster,

Et les enfants de Juda et les enfants d'Israël seront rassemblés et réunis, et ils se donneront un seul chef, et ils reviendront de la terre étrangère; car grande sera la journée de Jisréel.

3 paa det jeg ikke skal klæde hende nøgen af og fremstille hende, som den Dag hun blev født, og gøre hende som Ørken og bringe hende til at ligne et tørt Land og lade hende dø af Tørst.

Dites à vos frères: Mon-peuple! et à vos sœurs: Rentrée-en-grâce!

4 Og jeg skal ikke forbarme mig over hendes Børn; thi de ere Horebørn.

Faites le procès, le procès à votre mère! car elle n'est point mon épouse et je ne suis point son époux; afin que de sa figure elle ôte son impudicité, et de ses mamelles ses adultères,

5 Thi deres Moder har bedrevet Hor, hun, som undfangede dem, har gjort Skam; thi hun sagde: Jeg vil løbe efter mine Bolere, som give mig mit Brød og Vand, min Uld og min Hør, min Olie og min Drikke.

de peur que je ne la déshabille à nu et ne la rende telle qu'au jour de sa naissance, et pareille au désert, pareille à une terre aride, et que je ne la fasse périr de soif:

6 Derfor se, jeg vil afgærde din Vej med Tome og opføre en Mur, at hun ikke skal finde sine Stier.

de ses fils non plus je n'aurai pas pitié, car ils sont impudiques.

7 Og hun skal jage efter sine Bolere, men ikke naa dem, og lede efter dem, men ikke finde dem; da skal hun sige: Jeg vil gaa og vende tilbage til min første Mand; thi da havde jeg det bedre end nu.

C'est qu'elle est impudique votre mère, infâme celle qui vous enfanta, car elle dit: Je veux suivre mes amants qui me donnent mon pain et mon eau, ma laine et mon lin, mon huile et mon breuvage.

8 Og hun vidste ikke, at det var mig, som havde givet hende Kornet og Mosten og Olien, og som havde givet hende meget Sølv og Guld, som de brugte til Baal.

Aussi voici, je vais barrer son chemin avec des ronces et y élever un mur, afin qu'elle ne trouve plus ses sentiers;

9 Derfor vil jeg tage mit Korn tilbage igen, naar dets Tid er, og min Most, naar dens Tid er, og jeg vil borttage min Uld og min Hør, som hun havde til at skjule sin Blusel med.

et elle poursuivra ses amants, et ne les atteindra pas; elle les cherchera, mais ne les trouvera pas, et elle dira: Je veux aller et retourner à mon premier époux, car j'étais mieux alors que maintenant.

10 Og nu vil jeg blotte hendes Skam for hendes Boleres Øjne, og ingen skal redde hende af min Haand.

Mais elle ne reconnaît pas que c'est moi qui lui ai donné le blé et le moût et l'huile, et en abondance l'argent et l'or dont ils ont fait un Baal.

11 Og jeg vil lade al hendes Glæde ophøre, hendes Fester, hendes Nymaaneder og hendes Sabbater og alle Hendes Højtider.

Aussi je retirerai mon blé dans sa saison et mon moût à son époque, et reprendrai ma laine et mon lin, couverture de sa nudité.

12 Og jeg vil ødelægge hendes Vintræ og hendes Figentræ, om hvilke hun sagde: De ere min Horeløn, som mine Bolere gave mig; og jeg vil gøre dem til Skov, og vilde Dyr paa Marken skulle afæde dem.

Et maintenant je dévoilerai sa honte aux yeux de ses amants, et nul ne la dégagera de ma main.

13 Og jeg vil hjemsøge hende for Baalernes Dage, da hun til dem bragte Røgelse og prydede sig med sine Ringe og sine Smykker og gik efter sine Bolere; men mig glemte hun, siger Herren.

Et je mettrai fin à toute sa joie, à ses fêtes, à ses nouvelles lunes et à ses sabbats, et à toutes ses solennités.

14 Derfor se, jeg vil lokke hende og føre hende i Ørken, og jeg vil tale kærligt med hende.

Et je dévasterai ses vignes et ses figuiers dont elle dit: C'est un don que m'ont fait mes amants! Et je les changerai en forêts, afin que les bêtes des champs les dévorent.

15 Og derfra vil jeg give hende hendes Vingaarde, og Akors Dal som en Haabets Port, og derhen skal hun svare mig som i sin Ungdoms Dage og som den Dag, hun drog op af Ægyptens Land.

Et je vengerai sur elle les jours des Baals, où elle les encensait, et se parait de son anneau et de son collier, et suivait ses amants, et m'oubliait, dit l'Éternel.

16 Og det skal ske paa den Dag, siger Herren, at du skal kalde mig: Min Mand! og ikke ydermere kalde mig: Min Baal!

Aussi voici, je veux la gagner et la mener au désert et parler à son cœur.

17 Og jeg vil borttage Baalernes Navne af hendes Mund, saa at de ikke ydermere skulle kommes i Hu ved deres, Navn.

Et dès lors je lui rendrai ses vignes et la vallée d'Achor comme porte d'espérance; et là elle chantera comme aux jours de sa jeunesse, et au jour qu'elle sortit du pays d'Egypte.

18 Og jeg vil gøre en Pagt for dem paa samme Dag med de vilde Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen og med Krybet paa Jorden; og jeg vil sønderbryde Bue og Sværd og Krig og fjerne dem fra Landet og lade dem selv hvile tryggelig.

Et en ce jour-là, dit l'Éternel, tu m'appelleras: Mon époux! et tu ne m'appelleras plus: Monseigneur!

19 Og jeg vil trolove dig med jnig til evig Tid; og jeg vil trolove dig med mig i Retfærdighed og i Ret og i Miskundhed og Barmhjertighed.

Et j'ôterai de leur bouche les noms des Baals, afin qu'on ne les rappelle plus par leurs noms.

20 Ja, jeg vil trolove dig med mig i Trofasthed, og du skal kende Herren.

Et pour eux je ferai en ce temps-là un pacte avec les bêtes des champs et avec les oiseaux des Cieux et avec les reptiles de la terre, et je briserai l'arc et l'épée et la guerre que je bannirai du pays, et je leur donnerai une demeure assurée.

21 Og det skal ske paa den Dag, at jeg vil bønhøre, siger Herren, at jeg vil bønhøre Himlene, og de skulle bønhøre Jorden;

Et je te fiancerai à moi pour l'éternité, et je te fiancerai à moi avec justice et droit, et avec grâce et miséricorde,

22 og Jorden skal bønhøre Kornet og Mosten og Olien, og disse skulle bønhøre Jisreel.

et je te fiancerai à moi avec fidélité, et tu connaîtras l'Éternel.

23 Og jeg vil udsaa mig det i Landet og forbarme mig over Lo-Rukama, og jeg vil sige til Lo-Ammi: Du er mit Folk! og det skal sige: Min Gud.

Et en ce temps-là j'exaucerai, dit l'Éternel, j'exaucerai les Cieux, et ils exauceront la terre,