Hoseas 14
1 Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgerning.
ʻE ʻIsileli, tafoki kia Sihova ko ho ʻOtua; he kuo ke tō ki lalo ʻi hoʻo hia.
2 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgerning og modtag det gode, saa ville vi i Stedet for med Øksne betale dig med vore Læber.
Toʻo kiate kimoutolu ʻae lea, pea tafoki kia Sihova: lea pehē kiate ia, “Toʻo atu ʻae hia kotoa pē, pea maʻu fakafiemālie ʻakimautolu: ko ia te mau ʻatu ai kiate koe ʻae ngaahi fua ʻo homau loungutu.
3 Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste og ikke ydermere sige „vor Gud” til vore Hænders Gerning; thi hos dig finder den faderløse Barmhjertighed.
ʻE ʻikai fakamoʻui ʻakimautolu ʻe ʻAsilia, ʻe ʻikai te mau heka ʻi he hoosi: pea ʻe ʻikai te mau toe pehē ki he ngāue ʻa homau nima, ‘Ko homau ʻotua ʻakimoutolu:’ he ʻoku ʻilo ʻe he tamai mate ʻae ʻaloʻofa ʻiate koe.”
4 Jeg vil læge deres Frafald, jeg vil elske dem frivilligt; thi min Vrede har vendt sig fra dem.
“Te u fakamoʻui ʻenau fakaholomui, te u ʻofa mataʻataʻatā kiate kinautolu: he kuo afe meiate ia ʻa hoku houhau.
5 Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon.
Te u hangē ko e hahau ki ʻIsileli: te ne tupu ʻo hangē ko e lile, pea totolo hono aka ʻo hangē ko Lepanoni.
6 Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon.
ʻE hoko ʻo lau lahi hono ngaahi vaʻa, pea ko hono lelei ʻe hangē ko e ʻakau ko e ʻolive, pea ko hono nanamu ʻe hangē ko Lepanoni.
7 De, som sidde under hans Skygge, skulle vende tilbage, de skulle bringe Korn til Live og blomstre som Vintræet; hans Ihukommelse skal være som Vin fra Libanon.
Ko kinautolu ʻoku nofo ʻi he malu ʻo ia, te nau toe haʻu; te nau toe moʻui hangē ko e koane, pea tupu ʻo hangē ko e vaine: ko hono nanamu, ʻe hangē ko e uaine ʻo Lepanoni.
8 Efraim! hvad har jeg fremdeles at gøre med Afguder? jeg har bønhørt ham, og jeg beskuer ham; jeg vil være som en grønnende Cypres, din Frugt er funden at være af mig.
ʻE pehē ʻe ʻIfalemi, Ko e hā te u toe kau ai mo e ngaahi tamapua? Kuo u fanongo, pea mamata kiate ia: ʻoku ou hangē ko e ʻakau mata ko e fea. ʻOku maʻu meiate au hoʻo fua.”
9 Hvo er viis, at han forstaar disse Ting? og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem.
Ko hai ʻae poto, pea te ne ʻilo ʻae ngaahi meʻa ni? ʻAe fakapotopoto, pea te ne ʻiloʻi ia? He ko e ngaahi hala ʻo Sihova ʻoku totonu, pea ʻe ʻaʻeva ai ʻae angatonu: ka ʻe hinga hifo ai ʻae kau talangataʻa.
