Hoseas 14

1 Omvend dig, Israel! til Herren din Gud; thi du er falden ved din Misgerning.

Convertere, Israël, ad Dominum Deum tuum, quoniam corruisti in iniquitate tua.

2 Tager Ord med eder, og omvender eder til Herren; siger til ham: Tilgiv al Misgerning og modtag det gode, saa ville vi i Stedet for med Øksne betale dig med vore Læber.

Tollite vobiscum verba, et convertimini ad Dominum; et dicite ei: Omnem aufer iniquitatem, accipe bonum, et reddemus vitulos labiorum nostrorum.

3 Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste og ikke ydermere sige „vor Gud” til vore Hænders Gerning; thi hos dig finder den faderløse Barmhjertighed.

Assur non salvabit nos: super equum non ascendemus, nec dicemus ultra, Dii nostri opera manuum nostrarum: quia ejus, qui in te est, misereberis pupilli.

4 Jeg vil læge deres Frafald, jeg vil elske dem frivilligt; thi min Vrede har vendt sig fra dem.

Sanabo contritiones eorum; diligam eos spontanee: quia aversus est furor meus ab eis.

5 Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon.

Ero quasi ros; Israël germinabit sicut lilium, et erumpet radix ejus ut Libani.

6 Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon.

Ibunt rami ejus, et erit quasi oliva gloria ejus, et odor ejus ut Libani.

7 De, som sidde under hans Skygge, skulle vende tilbage, de skulle bringe Korn til Live og blomstre som Vintræet; hans Ihukommelse skal være som Vin fra Libanon.

Convertentur sedentes in umbra ejus; vivent tritico, et germinabunt quasi vinea; memoriale ejus sicut vinum Libani.

8 Efraim! hvad har jeg fremdeles at gøre med Afguder? jeg har bønhørt ham, og jeg beskuer ham; jeg vil være som en grønnende Cypres, din Frugt er funden at være af mig.

Ephraim, quid mihi ultra idola? Ego exaudiam, et dirigam eum ego ut abietem virentem; ex me fructus tuus inventus est.

9 Hvo er viis, at han forstaar disse Ting? og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem.

Quis sapiens, et intelliget ista? intelligens, et sciet hæc? quia rectæ viæ Domini, et justi ambulabunt in eis; prævaricatores vero corruent in eis.