< Hoseas 11 >
1 Der Israel var ung, da havde jeg ham kær, og fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
Hagi Israeli vahe'mo'zama mofavrema mani'nazage'na navesi'nezmante'na mofavreni'e hu'na Isipitira zamavare'noe.
2 Som de kaldte paa dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, og til Baalerne ofre de, og for de udskaarne Billeder gøre de Røgelse.
Hianagi Nagrama kema zamagriku'ma nehuge'za, mago'ane natre'za afete vu'naze. Ana nehu'za Bali havi anumzantaminte'ene kaza osu havi anumzantaminte'ene ofane mananentake zanena ome kremana vu'naze.
3 Og jeg, jeg lærte Efraim at gaa, tog dem paa Arm; men de vilde ikke vide, at jeg havde lægt dem.
Hagi Israeli vahera zamazantera Nagra zamavazu hu'na vano nehu'na, kama vanoma hu avu'ava zana rempi huzmi'noe. Hianagi Nagrama zamazeri knamare'noa zana ke'za antahi'za osu'naze.
4 Med Menneskesnore, med Kærligheds Baand drog jeg dem, og jeg var dem som de, der skyde Aaget over deres Kæver op; og jeg rakte ham Føde.
Nagra nasunku hunezmante'na navesi nezmante'na Israeli vahera zamavare'na vu'noe. Ana nehu'na zamanankempintira karenamare zafa eri netre'na, pri hu'na ne'zana zami'noe.
5 Han skal ikke vende tilbage til Ægyptens Land; men Assur, han skal være hans Konge, thi de vægrede sig ved at vende om.
Zamagra ete rukrahera huza Isipia ovugahaze. Hianagi Asiria vahe'mo'za kegava huzmantegahaze. Na'ankure Nagrite'ma e'zankura zamavesra hu'nazagu anara hugahaze.
6 Og Sværdet skal hvirvle om i hans Stæder og tilintetgøre hans Portstænger og fortære, og det for deres Raads Skyld.
Hanki rankumazmifina bainati kazinteti ha' vahe'mo'za eme ha' huzmante'za ku'ma kafazmia tapage hunetre'za, zamahe vagaregahaze. Ana hanageno antahintahima retro'ma hu'naza zamo'a amne zankna hugahie.
7 Mit Folk hælder til Frafald fra mig; og kalder man dem opad, saa stræber ingen af dem opad.
Na'ankure Nagri vahe'mo'za natre'za rukrahe hu'za nevaze. Ana nehu'za Marerisga hunemo'e hu'za zamagra hugahazanagi, Nagra zamazeri so'ea osugahue.
8 Dog, hvorledes skal jeg kunne hengive dig, Efraim? og lade dig fare, Israel? hvorledes skal jeg kunne gøre ved dig som ved Adma, behandle dig som Zeboim? mit Hjerte har vendt sig i mig, og min Medlidenhed er i heftig Bevægelse.
Hagi Efraemi vahe'mota inankna hu'na tamatregahue? Inankna hu'na Isareli vahe'mota tamatregahue? Hagi inankna hu'na Adma kumate vahe'ma zamazeri havizama hu'noa zana hugahue? Hagi inankna hu'na Zeboimi kumate vahe'ma zamazeri havizama hu'noa zana hugahue? Nagra nagu'areti tusi'za hu'na nasunkura huramantoe.
9 Jeg vil ikke fuldbyrde min brændende Vrede, jeg vil ikke komme igen og ødelægge Efraim; thi jeg er Gud og ikke et Menneske, den Hellige midt iblandt dig, og jeg vil ikke komme med glødende Harme.
Hagi narimpa ahe'zamo'ma tevema reana atrenugeno evuramina, Israeli vahera zamahe vaga'oregahue. Na'ankure Nagra vahetfana omani'noanki, Anumza mani'noe. Nagra Ruotage hu'noa Anumzama amu'nontamifima nemanua Anumzanki'na, Nagra narimpa aheramante'na e'na eme tamahe hanara osugahue.
10 Efter Herren skulle de vandre, som en Løve skal han brøle; thi han skal brøle, og Børn skulle komme skælvende fra Havet af.
Mago knafina Ra Anumzamofona amage antegahaze. Nagra Ra Anumzamo'na laionimo'ma nehiaza huna ranke nehanuge'za, mofavre naga'nimo'za zage fre kazigatira zamahirahiku nehu'za egahaze.
11 De skulle komme skælvende som en Fugl fra Ægypten og som en Due fra Assurs Land; og jeg vil lade dem bo i deres Huse, siger Herren.
Hagi maho namamo'zama nehazaza huza Isipitira hare'za ne-esageno, Asiriati'ma maho namamo'za zamahirahiku nehu'za hare'za azankna nehanage'na, ete zamavare'na kumazamire ome zamatregahue hu'na Ra Anumzamo'na nehue.
12 Efraim har omringet mig med Løgn, og Israels Hus med Svig, og Juda svæver fremdeles ustyrligt om hos Gud og hos deri trofaste Hellige.
Hagi Efraemi vahe'mo'za havigege huza nevazageno, Juda vahe'mofo Anumzamofo kea ontahi vano vano nehu'za Ruotge'ma Hu'nemofona zamagu'aretira hu'za avariri fatgoa nosaze.