Hoseas 11

1 Der Israel var ung, da havde jeg ham kær, og fra Ægypten kaldte jeg min Søn.

”Idi agtutubo pay laeng ti Israel, inayatko isuna ket inawagak ti anakko manipud iti Egipto.

2 Som de kaldte paa dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, og til Baalerne ofre de, og for de udskaarne Billeder gøre de Røgelse.

No ad-adda a maay-ayabanda, ad-adda met nga umad-adayoda. Nagidatonda kadagiti Baal ken nagpuorda iti insenso kadagiti didiosen.

3 Og jeg, jeg lærte Efraim at gaa, tog dem paa Arm; men de vilde ikke vide, at jeg havde lægt dem.

Nupay kasta, siak ti nangisuro iti Efraim a magna. Siak ti nangay-aywan kadakuada, ngem saanda nga ammo nga inay-aywanak ida.

4 Med Menneskesnore, med Kærligheds Baand drog jeg dem, og jeg var dem som de, der skyde Aaget over deres Kæver op; og jeg rakte ham Føde.

Indalanko ida babaen iti asi ken panagayat. Nagbalinak idi a kas iti maysa a tao a nangpalukay iti bosal kadagiti sangida ket nagrukobak a nangpakan kadakuada.

5 Han skal ikke vende tilbage til Ægyptens Land; men Assur, han skal være hans Konge, thi de vægrede sig ved at vende om.

Saandanto kadi nga agsubli iti daga ti Egipto? Saandanto kadi nga iturayan ti Asiria gapu ta agkedkedda nga agsubli kaniak?

6 Og Sværdet skal hvirvle om i hans Stæder og tilintetgøre hans Portstænger og fortære, og det for deres Raads Skyld.

Agtinnagto ti kampilan kadagiti siudadda ket dadaelen daytoy ti balunet dagiti ruanganda; dadaelento daytoy ida gapu kadagiti bukodda a panggep.

7 Mit Folk hælder til Frafald fra mig; og kalder man dem opad, saa stræber ingen af dem opad.

Ingkeddeng dagiti tattaok a tumallikod kaniak. Uray no umawagda kaniak, siak nga adda idiay ngato, awanto ti mangtulong kadakuada.

8 Dog, hvorledes skal jeg kunne hengive dig, Efraim? og lade dig fare, Israel? hvorledes skal jeg kunne gøre ved dig som ved Adma, behandle dig som Zeboim? mit Hjerte har vendt sig i mig, og min Medlidenhed er i heftig Bevægelse.

Kasano a baybay-anka, Efraim? Kasano nga iyawatka, Israel? Kasano a pagbalinenka a kas iti Adma? Kasano a pagbalinenka a kas iti Zeboim? Nagbaliw ti pusok iti kaunggak; simken ti amin nga asik.

9 Jeg vil ikke fuldbyrde min brændende Vrede, jeg vil ikke komme igen og ødelægge Efraim; thi jeg er Gud og ikke et Menneske, den Hellige midt iblandt dig, og jeg vil ikke komme med glødende Harme.

Saankon nga ipatungpal ti rungsot ti pungtotko; saankon a dadaelen manen ti Efraim. Ta siak ket Dios a saan ket a tao; siak ti Nasantoan kadakayo, ket saanak nga umay a sipupungtot.

10 Efter Herren skulle de vandre, som en Løve skal han brøle; thi han skal brøle, og Børn skulle komme skælvende fra Havet af.

Magnadanto a sumurot kaniak, a ni Yahweh. Agngerngerakto a kas iti leon. Pudno nga agngerngerakto, ket umayto nga agtigtigerger dagiti tattao manipud iti laud.

11 De skulle komme skælvende som en Fugl fra Ægypten og som en Due fra Assurs Land; og jeg vil lade dem bo i deres Huse, siger Herren.

Umaydanto nga agtigtigerger a kas iti billit manipud idiay Egipto, kas iti kalapati manipud iti daga ti Asiria. Pagnaedekto ida kadagiti pagtaenganda.” Daytoy ti pakaammo ni Yahweh.

12 Efraim har omringet mig med Løgn, og Israels Hus med Svig, og Juda svæver fremdeles ustyrligt om hos Gud og hos deri trofaste Hellige.

“Linikmutnak ti Efraim iti kinaulbod ken ti balay ti Israel iti panangallilaw. Ngem agtaltalinaedto latta ti Juda kaniak, a Dios, ket napudnoda kaniak, a Nasantoan.”