Hoseas 11
1 Der Israel var ung, da havde jeg ham kær, og fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
I KO Iseraela wa kamalii, alaila, ua aloha aku au ia ia, A kahea aku au i kuu keiki e hele mai Aigupita mai.
2 Som de kaldte paa dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, og til Baalerne ofre de, og for de udskaarne Billeder gøre de Røgelse.
Like me lakou i kahea aku ai ia lakou, pela no lakou i hele ae ai mai o lakou aku; Kaumaha aku la lakou i na Baala, a kuni i ka mea ala i na kii kalaiia.
3 Og jeg, jeg lærte Efraim at gaa, tog dem paa Arm; men de vilde ikke vide, at jeg havde lægt dem.
Ua ao aku au ia Eperaima i ka hele, e alakai ana ia lakou ma ko lakou lima; Aka, aole lakou i ike, owau ka i hoola ia lakou.
4 Med Menneskesnore, med Kærligheds Baand drog jeg dem, og jeg var dem som de, der skyde Aaget over deres Kæver op; og jeg rakte ham Føde.
Ua alako aku au ia lakou me na kaula o ke kanaka a me na apo o ke aloha: A ua lilo au no lakou i mea like me na mea e lawe aku ana I ka auamo mai luna aku o ko lakou a-i, A ua waiho iho la au i ka ai imua o lakou.
5 Han skal ikke vende tilbage til Ægyptens Land; men Assur, han skal være hans Konge, thi de vægrede sig ved at vende om.
Aole ia e hoi hou i ka aina o Aigupita, Aka, o ka Asuria, oia kona alii; No ka mea, ua hoole no ia i ka hoi hou ana,
6 Og Sværdet skal hvirvle om i hans Stæder og tilintetgøre hans Portstænger og fortære, og det for deres Raads Skyld.
A e haule mai ka pahikaua maluna o kona mau kulanakauhale, A e ai iho i kona mau lala, a e hoopau, no ko lakou manao.
7 Mit Folk hælder til Frafald fra mig; og kalder man dem opad, saa stræber ingen af dem opad.
A ua manao kuu poe kanaka e hoi ihope mai o'u aku la; A ua kahea aku lakou ia lakou la i ka Mea kiekie, Aole kekahi i hookiekie aku ia ia.
8 Dog, hvorledes skal jeg kunne hengive dig, Efraim? og lade dig fare, Israel? hvorledes skal jeg kunne gøre ved dig som ved Adma, behandle dig som Zeboim? mit Hjerte har vendt sig i mig, og min Medlidenhed er i heftig Bevægelse.
Pehea la wau e hookuu aku ai ia oe, e Eperaima? Pehea la wau e hoolilo ai ia oe, e ka Iseraela? Pehea la wau e hana aku ai ia oe e like me Adema? Pehea hoi wau e hooku ai ia oe e like me Zeboima? Ua huliia ko'u naau iloko o'u, Ua hoala pu ia hoi kuu minamina.
9 Jeg vil ikke fuldbyrde min brændende Vrede, jeg vil ikke komme igen og ødelægge Efraim; thi jeg er Gud og ikke et Menneske, den Hellige midt iblandt dig, og jeg vil ikke komme med glødende Harme.
Aole au e hoopai aku me kuu inaina nui, Aole au e huli ae e luku aku ia Eperaima; No ka mea, owau no ke Akua, aole he kanaka, Maloko ou ka Mea Hemolele; Aole au e hele mai me ka huhu.
10 Efter Herren skulle de vandre, som en Løve skal han brøle; thi han skal brøle, og Børn skulle komme skælvende fra Havet af.
Mamuli o Iehova lakou e hele ai; E uwo ana no ia e like me ka liona: A i ka wa e uwo ai oia, alaila e haalulu na keiki mai ke komohana mai.
11 De skulle komme skælvende som en Fugl fra Ægypten og som en Due fra Assurs Land; og jeg vil lade dem bo i deres Huse, siger Herren.
E haalulu lakou me he manu la mai Aigupita mai, Me he manu nunu la mai ka aina o Asuria mai: A e hoonoho au ia lakou maloko o ko lakou mau hale iho, wahi a Iehova.
12 Efraim har omringet mig med Løgn, og Israels Hus med Svig, og Juda svæver fremdeles ustyrligt om hos Gud og hos deri trofaste Hellige.
Ke hoopuni nei o Eperaima ia'u me ka hoopunipuni, A o ka hale o ka Iseraela me ka wahahee: Aka, o ka Iuda, ke hooalii nei oia me ke Akua, A ke kupaa nei oia me ka poe pono.
