Hoseas 11
1 Der Israel var ung, da havde jeg ham kær, og fra Ægypten kaldte jeg min Søn.
Israel chu aneolaiyin kangailui, chule kachapa chu Egypt gam'a konin kakou doh’e. Kaha kouva ahile, gamla cheh cheh in eidalhauvin. Baal doiho ahouvin, kilhaina gantha abolluvin ahi. Milim doi kisemthu ho pou chu ahouvun Gimnamtwi alhutun ahi.
2 Som de kaldte paa dem, saa gik de bort fra deres Ansigt, og til Baalerne ofre de, og for de udskaarne Billeder gøre de Røgelse.
3 Og jeg, jeg lærte Efraim at gaa, tog dem paa Arm; men de vilde ikke vide, at jeg havde lægt dem.
Keima tahin Israel alamjot dingdan kahil ahi, kakhutah-a katua kana lamkaiyu ahi. Ahinla aman ima ahepon, donin jong eiseppoi. Hitiho chu keima kanahi lam jong ahepouve.
4 Med Menneskesnore, med Kærligheds Baand drog jeg dem, og jeg var dem som de, der skyde Aaget over deres Kæver op; og jeg rakte ham Føde.
Keiman ngailutna khaoguile voujang natna khaovin kana lamkaiyin, angonguva namkol kibut lahdohpeha pangpa tobang kanahin chule anehdiu kana luipehe.
5 Han skal ikke vende tilbage til Ægyptens Land; men Assur, han skal være hans Konge, thi de vægrede sig ved at vende om.
Ahinlah hichangeijin kamite kahenglama ahung kile pouvin ahi. hijeh chun Egypt gamah kinungle uvintin, namphu in Assyria jennauvinte.
6 Og Sværdet skal hvirvle om i hans Stæder og tilintetgøre hans Portstænger og fortære, og det for deres Raads Skyld.
Akhopi hou chunga gal kisat umding, kelkot phunga kotgol jouse ataboh soh keija kulpi phungdunga chemjam alapdiu ahi.
7 Mit Folk hælder til Frafald fra mig; og kalder man dem opad, saa stræber ingen af dem opad.
Kamite keiya kona kinungtol kitdiu, Chunung Penpa tia eikoudiu, Ahinlah jana tahbeh eipenom hihunte.
8 Dog, hvorledes skal jeg kunne hengive dig, Efraim? og lade dig fare, Israel? hvorledes skal jeg kunne gøre ved dig som ved Adma, behandle dig som Zeboim? mit Hjerte har vendt sig i mig, og min Medlidenhed er i heftig Bevægelse.
O Israel keiman nangho iti kadop sang thei diu ham? Keiman nang ho hi iti kasoldoh thei dingu ham? Keiman nangho hi Admah banga iti kasuhmang thei dingu ham? Ahiloule Keiman nangma hi iti Zeboiim tobanga kakoi ding ham? Kalungchang sunglamah akibotkehin chule kami khotona aletlhatai.
9 Jeg vil ikke fuldbyrde min brændende Vrede, jeg vil ikke komme igen og ødelægge Efraim; thi jeg er Gud og ikke et Menneske, den Hellige midt iblandt dig, og jeg vil ikke komme med glødende Harme.
Kalungnat tijat chu boldating, Israel suhmang kitdin gong taponge. Ajeh chu keima Pathen kahin, mihem kahipoi. Keima Atheng, nalahuva um chu kahin, nangho hung suhmang ponge.
10 Efter Herren skulle de vandre, som en Løve skal han brøle; thi han skal brøle, og Børn skulle komme skælvende fra Havet af.
Itihham nikho leh mipiten kanung ahinjui dingu ahi. Kei, Pakai, Keipi banga kitum ding, Kakitumteng, kamite kitihot puma lhumlam-a kona hung kile diu ahi.
11 De skulle komme skælvende som en Fugl fra Ægypten og som en Due fra Assurs Land; og jeg vil lade dem bo i deres Huse, siger Herren.
Vacha honte banga amaho Egype gamma kona hung diu ahi. Vapalte banga, ti-kiling dingu, amaho Assyria gam'a kona hung kinung lediu ahi. Chule keiman inpia kapui lutkit dingu ahi, tin Pakaiyin aseiye.
12 Efraim har omringet mig med Løgn, og Israels Hus med Svig, og Juda svæver fremdeles ustyrligt om hos Gud og hos deri trofaste Hellige.
Israel in jou le nalin ei umkimvelin Ahinlah Judah in Pathen thusei angai nalaiyuvin chule amaho Athengpa dinga tahsan umtah ahiuve.
