< Hoseas 10 >
1 Israel er et frodigt Vintræ, det sætter sig Frugt: Eftersom hans Frugt blev mangfoldig, gjorde han Altrene mangfoldige, eftersom det gik hans Land godt, gjorde han Billedstøtterne gode.
Israel loe athaih kahoih misurkung ah oh, angmah han ih ni athaih to athaih; pop parai athaih to athaih naah, anih mah pop aep hmaicam to sak; a prae to hoih pongah, kahoih aep sakcop ih krangnawk to a sak o.
2 Glat var deres Hjerte, nu skulle de bøde; han skal sønderbryde deres Altre, ødelægge deres Billedstøtter.
Nihcae loe poekhaih hnetto ah ampraek pongah, a sak o ih zaehaih atho to hnu o tih. Anih mah nihcae ih hmaicamnawk to paro pae ueloe, nihcae ih krangnawk doeh phrae pae tih.
3 Thi nu skulle de sige: Vi have ingen Konge; thi vi frygtede ikke Herren, og Kongen, hvad skulde han kunne gøre for os?
To naah nihcae mah, Angraeng saiqathaih a tawn o ai pongah ni, siangpahrang doeh a tawn o ai; siangpahrang a tawnh o aep to mah, siangpahrang mah aicae hanah tih hmuen maw na sah pae thai tih? tiah a thuih o.
4 De have talt tomme Ord, svoret falsk, sluttet Forbund; og Retten skyder frem som beske Urter over Furerne paa Marken.
Nihcae loe lokmaihaih to sak o, toe a thuih o ih lok baktiah pazui o ai; to pongah nihcae mah toenghaih hoiah lokcaekhaih to laikok ah kamprawk kasoe kaom phroh baktiah angcoeng o sak.
5 For Kalvene i Beth-Aven grue Samarias Indbyggere; thi dens Folk sørger over den, og dens Præster skælve for den, for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.
Samaria ah kaom kaminawk mah Beth Aven ih maitaw caa ih krang to zit o: toe lensawkhaih nihcae khae hoi tacawt ving boeh pongah, to ih krang pongah qaimanawk tasoeh o ueloe, to ih kaminawk mah krang to qah o haih tih.
6 Ogsaa den skal føres til Assyrien som Gave til en stridbar Konge; Skam skal komme over Efraim, og Israel skal beskæmmes for sit Raad.
To krang to siangpahrang Jareb tangqum ah paek hanah, Assyria prae ah sin pae o tih: Ephraim loe azat paw ueloe, Israel doeh azathaih tong tih.
7 Samaria — dens Konge skal svinde bort som en Splint oven paa Vandet.
Samaria hoi anih ih siangpahrang loe tuipoep baktiah payawk ving tih.
8 Og Højene i Aven, ved hvilke Israel syndede, skulle ødelægges, Tom og Tidsler skulle vokse op over deres Altre; og de skulle sige til Bjergene: Skjuler os! og til Højene: Falder over os!
Aven ih hmuensangnawk hoi Israel zaehaih to paro pae tih. Nihcae ih hmaicam nuiah soekhring hoi akhring kaom thing to amprawk tih; to naah nihcae mah maenawk khaeah, Kaicae hae khuk khoep ah, tiah naa o ueloe, maesomnawk khaeah, Kaicae hae taet hmoek ah, tiah naa o tih.
9 Fra Gibeas Dage af har du syndet, Israel! der ere de blevne staaende, ej naaede dem i Gibea Krigen imod Uretfærdighedens Børn.
Aw Israel, na zaehaih loe Gibeah dung nathuem hoiah ni oh boeh; nihcae loe to ah angdoet o. Gibeah ah misatukhaih mah sethaih sah kaminawk to pazawk mak ai maw?
10 Som det er min Lyst, saa vil jeg tugte dem; og Folkeslag skulle samles imod dem, naar jeg binder dem til deres tvende Misgerninger.
Ka koeh naah nihcae to ka thuitaek han: zaehaih alet hnetto a sak o pongah, nihcae to danpaek moe, taoengh hanah kaminawk nawnto amkhueng o tih.
11 Og Efraim er en Kalv, som er oplært og holder af at tærske; men jeg skal komme over dens skønne Hals; jeg skal bringe Efraim til at trække, Juda skal pløje, Jakob skal harve.
Ephraim loe cang atit kakoeh, hraem ih maitaw tala baktiah oh; toe khet kahoih qui to tahnong ah ka suek pae han, Ephraim to ka mongh han, Judah mah long atok ueloe, Jakob mah long kae to pakhoih tih.
12 Saar eder en Sæd til Retfærdighed, høster efter Miskundhed, bryder eder Nyland, da det er Tid at søge Herren, indtil han kommer og lader regne Retfærdighed over eder.
Nangmah hanah toenghaih to tuh ah; palungnathaih to aat ah; Angraeng pakronghaih atue loe vaihi phak boeh; anih angzoh moe, na nuiah toenghaih kho angzo ai karoek to, atok vai ai ih long to atok ah.
13 I have pløjet Ugudelighed, I have høstet Uretfærdighed, I have tæret Løgnens Frugt; thi du forlod dig paa din Vej, paa dine vældiges Mangfoldighed.
Toe nang loe sethaih to tuk moe, sethaih to na aah: nang loe nangmah ih tha to nang oep haih, thacak kaminawk to nang oep haih pongah, alinghaih athaih to na caak boeh.
14 Derfor skal et Krigsbulder rejse sig imod dine Folk, og alle dine Fæstninger skulle forstyrres, ligesom Salman forstyrrede Beth-Arbeel paa Krigens Dag; Moderen blev knust tillige med Børnene.
To pongah nangmacae kami thung hoiah misa angtuk koehhaih lok to tacawt tih, to naah loe nangcae misa abuephaih doeh amro boih tih, Shalman mah Beth Arbel ih kaminawk paro boih baktih toengah, misa angtukhaih niah amno hoi a caanawk nawnto long va o haih tih.
15 Ligesaa skal Bethel gøre ved eder, for eders Ondskabs Ondskab; ved Morgengry er det aldeles forbi med Israels Konge.
Na sethaih len hmoek boeh pongah, Bethel mah nang to to tiah sah tih: akhawnbang phak naah loe, Israel siangpahrang to hum tih.