Hoseas 1
1 Herrens Ord, som kom til Hoseas, Beeris Søn, i de Dage, da Ussias, Jotham, Akas, Ezekias vare Konger i Juda, og i de Dage, da Jeroboam, Joas's Søn, var Konge i Israel.
Pǝrwǝrdigarning kalami — Uzziya, Yotam, Aⱨaz wǝ Ⱨǝzǝkiyalar Yǝⱨudaƣa, Yoaxning oƣli Yǝroboam Israilƣa padixaⱨ bolƣan waⱪitlarda, kalam Bǝǝrining oƣli Ⱨoxiyaƣa kǝldi;
2 Der Herren begyndte at tale ved Hoseas, da sagde Herren til Hoseas: Gak hen, tag dig en Horkvinde og Horebørn, thi Hor bedriver Landet ved at vende sig bort fra Herren.
Pǝrwǝrdigarning Ⱨoxiya arⱪiliⱪ kǝlgǝn sɵzining baxlinixi — Pǝrwǝrdigar Ⱨoxiyaƣa: «Barƣin, paⱨixilikkǝ berilgǝn bir ayalni ǝmringgǝ alƣin, paⱨixiliktin bolƣan balilarni ɵz ⱪolungƣa alƣin; qünki zemin Pǝrwǝrdigardin waz keqip paⱨixilikkǝ pütünlǝy berildi» dedi.
3 Og han gik og tog Gomer, Diblajims Datter, og hun undfangede og fødte ham en Søn.
Xuning bilǝn u berip Diblaimning ⱪizi Gomǝrni ǝmrigǝ aldi; ayal uningdin ⱨamilidar bolup bir oƣul tuƣdi.
4 Og Herren sagde til ham: Kald hans Navn Jisreel; thi endnu en lille Stund, saa vil jeg hjemsøge Jisreels Blodskyld over Jehus Hus og gøre Ende paa Israels Hus's Rige.
Pǝrwǝrdigar uningƣa: «Uning ismini «Yizrǝǝl» dǝp ⱪoyƣin; qünki yǝnǝ azƣina waⱪit ɵtkǝndǝ, Mǝn «Yizrǝǝl»ning ⱪenining intiⱪamini Yǝⱨuning jǝmǝti üstigǝ ⱪoyimǝn wǝ Israil jǝmǝtining padixaⱨliⱪiƣa hatimǝ berimǝn.
5 Og det skal ske paa denne Dag, da vil jeg sønderbryde Israels Bue i Jisreels Dal.
Wǝ xu künidǝ ǝmǝlgǝ axuruliduki, Mǝn Israilning oⱪyasini Yizrǝǝl jilƣisida sundiriwetimǝn».
6 Og hun undfangede atter og fødte en Datter; og han sagde til ham: Kald hendes Navn Lo-Rukama; thi jeg vil ikke ydermere forbarme mig over Israels Hus, saa at jeg skulde tilgive dem.
[Gomǝr] yǝnǝ ⱨamilidar bolup, ⱪiz tuƣdi. Pǝrwǝrdigar Ⱨoxiyaƣa: «Uning ismini «Lo-ruⱨamaⱨ» dǝp ⱪoyƣin; qünki Mǝn Israil jǝmǝtigǝ ikkinqi rǝⱨim ⱪilmaymǝn, ularni ⱪǝt’iy kǝqürüm ⱪilmaymǝn;
7 Dog vil jeg forbarme mig over Judas Hus og frelse dem ved Herren deres Gud; men jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller ved Ryttere.
Biraⱪ Yǝⱨuda jǝmǝtigǝ rǝⱨim ⱪilimǝn wǝ ularning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigar arⱪiliⱪ ularni ⱪutⱪuzimǝn; ularni oⱪyasiz, ⱪiliqsiz, jǝngsiz, atlarsiz wǝ atliⱪ ǝskǝrsiz ⱪutⱪuzimǝn» — dedi.
8 Og hun afvante Lo-Rukama, og hun undfangede og fødte en Søn.
Gomǝr Lo-ruⱨamaⱨni ǝmqǝktin ayriƣandin keyin yǝnǝ ⱨamilidar bolup oƣul tuƣdi;
9 Og han sagde: Kald hans Navn Lo-Ammi; thi I ere ikke mit Folk, og jeg vil ikke være eders.
[Rǝb]: «Uning ismini: «Lo-ammi» dǝp ⱪoyƣin; qünki silǝr Mening hǝlⱪim ǝmǝs wǝ Mǝn silǝrgǝ [Pǝrwǝrdigar] bolmaymǝn» dedi.
10 Dog skal Israels Børns Tal blive som Havets Sand, der ikke kan maales og ikke tælles; og det skal ske, at paa det Sted, hvor der siges til dem: I ere ikke mit Folk, der skal der siges til dem: Den levende Guds Børn.
— Biraⱪ Israilning balilirining sani dengizdiki ⱪumdǝk bolup, uni ɵlqigili yaki saniƣili bolmaydu; «Silǝr mening hǝlⱪim ǝmǝssilǝr» deyilgǝn jayda xu ǝmǝlgǝ axuruliduki, ularƣa: «[Silǝr] tirik Tǝngrining oƣulliri!» — deyilidu.
11 Og Judas Børn og Israels Børn skulle samles til Hobe og sætte sig eet Overhoved og drage op af Landet; thi stor er Jisreels Dag.
Israil baliliri wǝ Yǝⱨuda baliliri birgǝ yiƣilidu, ɵzlirigǝ birla baxni tiklǝydu wǝ turƣan zemindin qiⱪidu; qünki «Yizrǝǝlning küni» uluƣdur! Aka-ukiliringlarƣa «Ammi! ([Mening hǝlⱪim]!)» wǝ singilliringlarƣa «Ruⱨamaⱨ! ([rǝⱨim ⱪilinƣan]!)» — dǝnglar!
