< Hebræerne 1 >

1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Kuntanzi Ireeza abawambi kubashemi betu chabapolofita, chenako ziingi ni munzila zishelene.
2 hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogsaa har skabt Verden; (aiōn g165)
Kono munzila zamazuba amanimani, abawambi kwetu cha Mwanakwe yabaketi, kuba swaana wazintu zonse. Ireeza hape ababumbi Inkanda chakwe. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Nji yobenyisa ikanya ye Ireeza, muchibumbantu chena muchili. Mane uwondise zintu zonse hamwina chalinzwi lyaziho zakwe. Heti chamana kujoloza zive, nekala hansi kwiyanza lyabulyo lya Nfumwetu wakwiwulu.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Ababi sina mukando kumañeloi, sina izina lyabayoli halishiyeme kuzamba mazina abo.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
Chakuti Ireeza kanabachiwambi kumañeloi, “U Mwanangu, sunu chinaba ni Iso”? “Kanibe ni mushemi kwali, imi iye mwabe mwanangu”?
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
Hape, Ireeza haleta bana bentanzi munkanda, nati, “Wonse mañelo a Ireeza atameha kumulapela.”
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
Kuamana ni mañeloi nati, “iye yo litendela luhuho lwamañeloi akwe, ni malimi amulilo abahikana bakwe.”
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Kono kuamana ni Mwanakwe abati, Chihuna chako, Ireeza, chakuya kusena mamanimani. Mubuso wako mubuso wakuluka. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
Usaka kutenda zishiyeme, mi utoyete batenda zibilala. Hakwinabulyo Ireeza, Ireeza wako, yabakusiingi ioli yentabo kuhitiliza bamwenu.”
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
“Kuntanzi, Simwine, ubatendi matangilo enkanda. Iwulu, nje mitendo yamanza ako,
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Kazimane, kono iwe mozwile habusu. Bonse kabasukehe sina kabaali kejila.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
Kamuzibunge sina ngubo imi kazisanduke sina inkalulo yejila. Kono iwe uswana bulyo. imi zilimo zako kazimani.”
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
Kono nji kwelihi kumañeloi Ireeza kwabawambi chenako ihi ne ihi, “Wikale kwi yanza lyangu lyabulyo kusikila inako yete nitende zila zako chihuna chamatende ako”?
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Kahena luhuho lonse lwamañeloi lutusa, mi lutumwa kubabalela kwabo beti nibayole impuluso?

< Hebræerne 1 >