Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Après avoir parlé autrefois à nos pères en divers temps et en diverses manières par les prophètes,
Dieu nous a parlé dans ces derniers temps par son Fils, qu'il a établi héritier de toutes choses, et par lequel aussi il a fait le monde. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Ce Fils, qui est le reflet de sa gloire, l'image empreinte de sa personne, et qui soutient toutes choses par sa parole puissante, après avoir fait la purification des péchés, s'est assis à la droite de la majesté divine, dans les cieux.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Il est d'autant supérieur aux anges, que le nom dont il a hérité est plus éminent que le leur.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?” og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?”
Auquel des anges, en effet, Dieu a-t-il jamais dit: «Tu es mon Fils, je t’ai engendré aujourd'hui?» et encore: «Je serai son Père, et il sera mon Fils?»
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.”
Et, quand il introduira de nouveau le Premier-né dans le monde, il doit dire: «Que tous les anges de Dieu l’adorent.»
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue”;
De plus, tandis qu'il dit des anges: «Celui qui a fait de ses anges des vents, et de ses serviteurs une flamme de feu; »
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
il dit du Fils: «Ton trône, ô Dieu, subsiste d'éternité en éternité, » et: «Le sceptre de ta royauté est un sceptre de droiture; (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.”
tu as aimé la justice et haï l’iniquité. C'est pourquoi, ô dieu, ton Dieu t’a oint, plus que tes pairs, d'une huile d'allégresse; »
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
et: «C'est toi, Seigneur, qui, au commencement, as fondé la terre, et les cieux sont l’ouvrage de tes mains.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Ils périront, mais tu demeures; ils vieilliront tous comme un vêtement,
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.”
tu les enrouleras comme un manteau, et ils seront changés; mais toi, tu es toujours le même, et tes années ne finiront point.»
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?”
Auquel des anges a-t-il jamais dit: «Assieds-toi à ma droite, jusqu’à ce que j'aie fait de tes ennemis ton marchepied?»
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Ne sont-ils pas tous des esprits servants employés au service de Dieu, et envoyés pour ceux qui doivent hériter du salut?
