Hebræerne 9
1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
Birinqi ǝⱨdidǝ munasiwǝtlik ibadǝt bǝlgilimiliri wǝ yǝr yüzigǝ tǝwǝ bolƣan bir muⱪǝddǝs ibadǝt jayi bar idi.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
Buningƣa bir ibadǝt qediri tikilgǝnidi; uning muⱪǝddǝs jay dǝp atalƣan birinqi bɵlümidǝ qiraƣdan, xirǝ ⱨǝm xirǝ üstidǝ rǝtlǝngǝn nanlar bolatti.
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
Uning ikkinqi, [yǝni iqki] pǝrdisining kǝynidǝ ǝng muⱪǝddǝs jay dǝp atalƣan yǝnǝ bir qedir bɵlümi bar idi.
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
Xu yǝrgǝ tǝwǝ bolƣan altun huxbuygaⱨ wǝ pütünlǝy altun bilǝn ⱪaplanƣan ǝⱨdǝ sanduⱪi bar idi. Sanduⱪning iqidǝ altundin yasalƣan, manna selinƣan komzǝk, Ⱨarunning bih sürgǝn ⱨasisi wǝ ikki ǝⱨdǝ [tax] tahtisi bar idi.
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
[Sanduⱪ] üstidiki «kafarǝt tǝhti»ning üstigǝ xan-xǝrǝplik «kerub»lar ornitilƣan bolup, ⱪanatliri bilǝn uni yepip turatti. Əmdi bular toƣruluⱪ tǝpsiliy tohtilixning ⱨazir waⱪti ǝmǝs.
6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
Bu nǝrsilǝr mana xundaⱪ orunlaxturulƣandin keyinla, kaⱨinlar qedirning birinqi bɵlümigǝ [(yǝni «muⱪǝddǝs jay»ƣa)] ⱨǝrdaim kirip, ibadǝt hizmitini ⱪilidu.
7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
Biraⱪ, [«ǝng muⱪǝddǝs jay» dǝp atalƣan] ikkinqi bɵlümgǝ pǝⱪǝt bax kaⱨin yilda bir ⱪetimla kiridu. Kaⱨin u yǝrgǝ ɵz gunaⱨliri wǝ hǝlⱪning nadanliⱪtin ɵtküzgǝn gunaⱨliri üqün atalƣan [ⱪurbanliⱪ] ⱪenini almay kirmǝydu.
8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
Bu ixlar arⱪiliⱪ Muⱪǝddǝs Roⱨ xuni kɵrsitip bǝrmǝktiki, bu birinqi ibadǝt qediridiki tüzüm inawǝtlik bolup tursila, ǝng muⱪǝddǝs jayƣa baridiƣan yol yǝnila eqilmaydu.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
Mana bular rǝsimdǝk ⱨazirⱪi zamanni roxǝnlǝxtüridiƣan bir hil obraz, halas. Buningdin xuni kɵrüwelixⱪa boliduki, bu qedirda sunulidiƣan ⱨǝdiyǝ wǝ ⱪurbanliⱪlar ibadǝt ⱪilƣuqini wijdanida pak-kamil ⱪilalmaydu.
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
Ular pǝⱪǝt yemǝk-iqmǝklǝr wǝ boyini suƣa selixning türlük rǝsmiyǝtlirigǝ baƣliⱪ bolup, [ⱪanun-tüzüm] tüzütülüx waⱪti kǝlgüqilik küqkǝ igǝ ⱪilinƣan, insanlarning ǝtlirigila baƣliⱪ bolƣan bǝlgilimǝ-nizamlardur.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
Lekin Mǝsiⱨ bolsa kǝlgüsidiki karamǝt yahxi ixlarni elip barƣuqi bax kaⱨin bolup, adǝm ⱪoli bilǝn yasalmiƣan, bu dunyaƣa mǝnsup bolmiƣan, tehimu uluƣ wǝ tehimu mukǝmmǝl ibadǝt qediriƣa kirdi;
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
ɵqkǝ yaki mozaylarning [ⱪurbanliⱪ] ⱪenini ǝmǝs, bǝlki Ɵzining [ⱪurbanliⱪ] ⱪeni arⱪiliⱪ U (Ɵzila mǝnggülük ⱨɵrlük-nijatni igiligǝn bolup) bir yolila mǝnggügǝ ǝng muⱪǝddǝs jayƣa kirdi. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
[Kona ǝⱨdǝ dǝwridǝ] ɵqkǝ wǝ buⱪilarning ⱪeni ⱨǝm inǝkning külliri napak bolƣanlarning üstigǝ sepilsǝ, ularni ǝt jǝⱨǝtidin tazilap pak ⱪilƣan yǝrdǝ,
14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
undaⱪta, mǝnggülük Roⱨ arⱪiliⱪ ɵzini ƣubarsiz ⱪurbanliⱪ süpitidǝ Hudaƣa atiƣan Mǝsiⱨning ⱪeni wijdaninglarni ɵlük ixlardin pak ⱪilip, bizni mǝnggü ⱨayat Hudaƣa ibadǝt ⱪilixⱪa tehimu yetǝklimǝmdu?! (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Xuning üqün u yengi ǝⱨdining wasitiqisidur. Buning bilǝn (insanlarning awwalⱪi ǝⱨdǝ astida sadir ⱪilƣan itaǝtsizlikliri üqün azadliⱪ bǝdili süpitidǝ xundaⱪ bir ɵlüm bolƣanikǝn) Huda tǝripidin qaⱪirilƣanlar wǝdǝ ⱪilinƣan mǝnggülük mirasⱪa erixǝlǝydu. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Əgǝr wǝsiyǝt ⱪaldurulsa, wǝsiyǝt ⱪaldurƣuqining ɵlüxi tǝstiⱪlanƣuqǝ, wǝsiyǝt küqkǝ igǝ bolmaydu.
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
Qünki wǝsiyǝt pǝⱪǝt ɵlümdin keyin küqkǝ igǝ bolidu. Wǝsiyǝt ⱪaldurƣuqi ⱨayatla bolsa, wǝsiyitining ⱨeqⱪandaⱪ küqi bolmaydu.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
Xuningƣa ohxax, dǝslǝpki ǝⱨdimu ⱪan eⱪitilƣandila, andin küqkǝ igǝ bolƣan.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Qünki Musa Tǝwrat ⱪanuni boyiqǝ ⱨǝrbir ǝmrini pütün hǝlⱪⱪǝ uⱪturƣandin keyin, mozay wǝ ɵqkilǝrning suƣa arilaxturulƣan ⱪenini ⱪizil yung yipta baƣlanƣan zofa bilǝn ⱪanun dǝsturiƣa wǝ pütün hǝlⱪⱪǝ sepip, ularƣa:
20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
«Mana, bu Huda silǝrning ǝmǝl ⱪilixinglarƣa ǝmr ⱪilƣan ǝⱨdining ⱪenidur» — dedi.
21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
U yǝnǝ ohxax yolda ibadǝt qediriƣa wǝ qedirdiki ibadǝtkǝ munasiwǝtlik pütkül saymanlarning üstigǝ ⱪan sǝpti.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Dǝrwǝⱪǝ, Tǝwrat ⱪanuni boyiqǝ ⱨǝmmǝ nǝrsǝ degüdǝk ⱪan bilǝn paklinidu; [ⱪurbanliⱪ] ⱪeni tɵkülmigüqǝ, gunaⱨlar kǝqürüm ⱪilinmaydu.
23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Hox, ǝrxtikigǝ tǝⱪlid ⱪilip yasalƣan bu buyumlar muxundaⱪ [ⱪurbanliⱪlar] bilǝn paklinixi kerǝk idi. Biraⱪ ǝrxtiki nǝrsilǝrning ɵzi bulardin esil ⱪurbanliⱪlar bilǝn paklinixi kerǝk.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
Qünki Mǝsiⱨ ǝrxtiki ⱨǝⱪiⱪiy ibadǝt jayiƣa tǝⱪlid ⱪilinƣan, adǝm ⱪoli bilǝn yasalƣan muⱪǝddǝs jayƣa ǝmǝs, bǝlki Hudaning ⱨuzurida bizgǝ wǝkillik ⱪilip ⱨazir bolux üqün ǝrxning ɵzigǝ kirip boldi.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
[Yǝr yüzidiki] bax kaⱨinning yilmuyil ɵz ⱪenini ǝmǝs, bǝlki [ⱪurbanliⱪlarning] ⱪenini elip, ǝng muⱪǝddǝs jayƣa ⱪayta-ⱪayta kirip turƣinidǝk, u ⱪurbanliⱪ süpitidǝ ɵzini ⱪayta-ⱪayta atax üqün kirgini yoⱪ.
26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
Əgǝr xundaⱪ ⱪilixning zɵrüriyiti bolƣan bolsa, dunya apiridǝ bolƣandin beri Uning ⱪayta-ⱪayta azab qekixigǝ toƣra kelǝtti. Lekin U mana zamanlarning ahirida gunaⱨni yoⱪ ⱪilix üqün, bir yolila Ɵzini ⱪurban ⱪilixⱪa otturiƣa qiⱪti. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Ⱨǝmmǝ adǝmning bir ⱪetim ɵlüxi wǝ ɵlgǝndin keyin soraⱪⱪa tartilixi bekitilgǝngǝ ohxax,
28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
Mǝsiⱨmu nurƣun kixilǝrning gunaⱨlirini Ɵz üstigǝ elix üqün birla ⱪetim ⱪurbanliⱪ süpitidǝ sunulƣandin keyin, Ɵzini tǝlpünüp kütkǝnlǝrgǝ gunaⱨni yoⱪ ⱪilƣan ⱨalda nijat kǝltürüxkǝ ikkinqi ⱪetim axkarǝ bolidu.
