Hebræerne 9
1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
Phangkhoh thoon nuumiijeng tiit adi rangsoom theng banlam angta, nyia mina ih hoon arah rangsoom theng hah nep angta.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
Nyutaap ah hoon rumta, kaalek ko asuh Esa rum ngeh liita. Erah di weetook chooktheng angta, Rangte suh kotta baanlo ah teebun adi angta.
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
Liwang wah nyukho angta lih adi nyutaap esiit angta erah suh Esa Thoon Taang ngeh liita.
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
Erah di Kom nawa romthong maradi phontum tumtak theng nyia nuumiijeng bangkhok ah kom nawa ih loopchoi angta, eno erah damdi kom nawa hoon arah khaplang hemong adi manna pan angta, Aroon chaanthah adi banglak dong arah nep angta, eno jengdang ah jonglo adi eraang choi enyi angta.
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
Bangkhok khoh adi hejang pan jih ajaat angta, eno Rangte ah eje ngeh noisokta, heh ih maradi rangdah biin anaanta eradi heh jang ih hoploopta. Enoothong jirep tiit woot jangbaat theng saapoot tah angka.
6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
Arah loong ah amah ih khookhamta. Romwah loong ah saarookwe Nyutaap kaalek adi kah mokah rumta,
7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
enoothong romwah phokhothoon luulu Hemong Thoon Nyutaap adi paang siit di jaasiit kawangta. Heh teewah rangdah raangtaan ih Rangte suh koh arah sih nyia mina loong lajat thang ih mok re rumta rangdah raangtaan ih sih kah koh wanta.
8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
Erah khookhamta loong ah sok kadi, Esa Chiiala ih naririh ih jatthuk hali, nyutaap kaalek ah panpan doh Esa Thoon rum nah wang lam ah mabah uh tah daapka.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
Erah loong noisok hali rah charangneng wa saapoot tiit ah noisok hali. Erah langla Rangte suh khojoop siik hoon lakkot nyia huiawak ah jam ano khojoop siik hoonha rah ih rangsoomte loong ten ah tajen pun siitka,
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
mamah liidih ejok ephaksat luulu nyia khojoop kuh dowa ih luulu ba hoon rumha. Arah loong banlam ah rangkhoh nah noisok suh ba, arah loong aba Rangte ih banlam ena hoon saapoot maang thok doh ban maak suh ba ah.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
Enoothong mongrep ni marah ese eje angla raangtaan ih Jisu ah Romwah Phokhothoon likhiik ejen raak ih taha. Marah nyutaap adi heh mola erah elong nyia esa thoon; erah langla mina lak ih hoon arah tah angka, nyia mongrep dowa tah angka.
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
Esa Thoon nyutaap Mong adi Kristo ah jaasiit saarookwe raangtaan ih roop nopta. Erah saapoot adi romhoon raangtaan ih maan nyia ki sih loong ah tah pi koh wanta, erah thaknang ibah heh teewah sih rah ih rom wan ano seng suh lathoon theng khopiiroidong ah chothuk tahe. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
Ki nyia maan sih erah damdi luiamaan sook kota dowa botla wiik rah ih marah mina rom arang di lah punka loong sakkhoh adi kah rom rumta, emah ih rom rum ano neng khoh kajoop rumta.
14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
Erah amiimi angthoi, Kristo sih ih batang aleh erah loong thaknang ibah timthan ehan ih jen sa haat ah, roitang Chiiala jun ih heh teewah roidong ah Rangte suh esa rom ah thoon rom kota. Heh sih rah ih sengthung sengtak lalangka romhoon dowa saahaat tahe, erah doba ething Rangte moot ah jen moh ih. (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Erah thoidi Rangte ih kakhamta ah ngo ih roitang raangtaan ih romseetam chote loong asuh Jisu ih nuumiijeng ena jam thinha. Erah uh ejen lang ih ah mamah liidih mina loong jaakhoh nuumiijeng ih laatbaat rumta adi tong tokdi thet re rumta dowa doksiit suh jaasiit etek eta. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Kakhamta jun ibah marah ih hoonta erah etek ah ejat ih thuktheng,
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
timnge liidoh marah ih hoonta heh mik thingthing doh kakham hoonta ah tim uh tah angka; Heh tek lidoh ba ang ah.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
Erah raangtaan ih jaakhoh dowa nuumiijeng ah sih maak adi ba angta.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Phangkhoh ah, Moses ih mina loong suh Hootthe ni timthan jengdang angta erah baat rumta. Eno heh ih maan nyia ki sih loong ah toon ano joong damdi woita eno Hootthe leedap adi nyia mina loong khoh ni seem waak rumta, erah waak suh hisop bangphook hemongpan hechat ang arah nyia saap roon esaang kah maak rumta.
20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
Heh ih baatta, “Rangte ih nuumiijeng ah kap tiit baat halan ah arah sih rah ih siin hoonha.
21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Erah likhiikkhiik Moses ih Esa Nyutaap nyia marah huikhaak rangsoom raangtaan ih maak rumta khoh adi uh sih rah ih hakta.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Elang eh ah Hootthe jun ibah jirep sih ih saahaat ah, erah damdi rangdah uh sih janhaat adoh ba biin anaan ah,
23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Marah rangmong ni angla erah nyoot hoonha loong ah uh emamah sih rah ih saasiit theng. Enoothong rangmong nawa loong rah ih erah khotok doh ese khojoop hoontheng ngeh jamha.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
Timnge liidih, Kristo ah Esa Taang adi tah nopta marah mina lak nawa ih hesak mi dowa nyoot hoon rumta di ah. Heh ah rangmong ni ba wangta, eradi sengtong thiik ah Rangte ngathong ni heh tong wangla.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Jehudi romwah phokhothoon Esa Thoon adi paang siit di luiamaan sih ah pi ano jaasiit kah wangta. Enoothong Kristo bah heh teeteewah Rangte suh kot hedop hedop tah wangta,
26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
jaahantek wangtheng angta bah heh ah mongrep phang dongsiitta dowa ih jaahantek dook chamnaang thengta. Enoothong rangkuh ah ethoon nanah di heh jaasiit saarookwe raangtaan ih ra taha, rangdah saahaat raangtaan ih heh teewah roidong ah kota. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Seng thoontang jaasiit etek etheng jaatjaat, erah lih adoh Rangte ih dande he.
28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
Erah likhiikkhiik Kristo uh jaasiit rangdah loong ah dok haat raangtaan ih heh teewah roidong ah kota. Heh ewe ngaak dong eha, rangdah raangtaan ih takah angte, enoothong marah mina ih heh bansok ha erah loong puipang raangtaan ih raaha.
