Hebræerne 9
1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
Toe amam-pañèm-pitalahoañe miavake i fañina taoloy, naho toetse miavake an-tane atoy.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
Nihajarieñe ty kibohotse, amy valoha’ey ao i mpitàm-pailoy naho i talatalay, vaho i fampiatrefañe mofoy; ie i efetse miavakey.
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
An-kalo’ i lamba fañefetse faharoey ty kivoho atao: i Masiñe do’ey,
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
ama’e ao i fañembohañe volamenay naho i vatam-pañina nohoñem-bolamena ami’ty lafe’e iabiy, tama’e ao i korojy volamena nañajàñe maney, naho i kobai’ i Arone nibotibotiy, vaho i takelam-pañina rey;
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
nitongoa ama’e eo i kerobe aman-engeñe rey nañaloke i kapem-pañeferañey, fe tsy sindre habeja’ay i tsaraeñey.
6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
Ie nihajarieñe hoe izay i raha rey, le mimoake boak’ andro amy efetse valoha’ey o mpisoroñeo mitoloñe amy fitalahoañey.
7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
Fe amy faha-roey, le indraike boa-taoñe ty iziliha’ ty mpisorom-bey avao, naho tsy mahay tsy minday lio ho banabanaeñe ty amo tahi’eo vaho ty amo hakeo’ ondatio.
8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
Abeja’ i Arofo-Masiñey te mbe tsy misokake ty homb’ amy toetse masiñey ao naho mbe mijadoñe i kibohotse valoha’ey.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
(Fañòharañe ami’ty henaneo izay, ) ama’e ty banabanaeñe o enga naho soroñe tsy mahaheneke ty mpitalaho am-pitsakorea’e ao,
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
amy t’ie mahakama naho finomeñe vaho fisasàñe avao—fañè amo nofotseo, najadoñe ampara’ ty sa fañavaoañe.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
Aa ie totsake eo i Norizañey, mpisorom-bei’ o raha fanjàka ho avio, aman-kivoho soa naho fonitse te amy teoy, ie tsy nanoem-pitàñe, vaho tsy ami’ty voatse toy,
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
le tsy ami’ty lion’ose ndra temboay fa amy lio’ey ty niziliha’e amy toetse masiñey indraike nahafonitse, ie fa ama’e ty fañahàñe tsy modo. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
Aa naho ty lio’ o oseo naho o baniao vaho ty lavenon-kiloa nafitse amo maleotseo ro mañefetse ho ami’ty fañaliovañe o nofotseo,
14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
sandrake ty lio’ i Norizañey añamy Arofo tsy modoy, ie nengae’e tsy aman-kila aman’ Añahare i fañòva’ey, ro hahalio ty arofo’ areo amo sata-mateo, hitoroñe an’ Andrianañahare veloñe. (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Izay ty maha mpañalañala’ i fañina vaoy aze, handrambesa’ o kinanjio i lova nainai’e nampitamañey—ty amy fañorihan-dio mijebañe iareo amo fandilarañe ambane’ i fañina valoha’ey. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Fa amo fañinao, tsy mete tsy henefañe te mate i raha mamente i fañinay.
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
Toe agado’ i raha linentay i fañinay, Amy t’ie tsy mijadoñe naho tsy fa mate heike i raha mamente azey.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
Toe tsy niventèñe ka i fañina valoha’ey naho tsy an-dio.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Aa ie nitaròñe’ i Mosè am’ondaty iabio ze hene fañè’ i Hake, le rinambe’e ty lion-temboay naho ose miharo rano naho hasiñe mena naho seva vaho nafitse’e amy bokey vaho am’ondaty iabio,
20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
ami’ty hoe: Intoy ty liom-pañina linilin’ Añahare ama’ areo.
21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Mbore nafitse’e amy kivohoy naho amy ze hene voròvom-pitalahoañe i lioy.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Aa naho amy Hake, didý tsy fonga eferan-dio, vaho tsy eo ty fañahàn-kakeo naho tsy ampiorihan-dio.
23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Aa le tsy mahay tsy neferañe amy rezay o saren-drahan-dikerañeo, fe nanao soroñe ambone’ izay o raha an-dikerañeo.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
Tsy nizilik’ an-toetse masiñe namboarem-pitàñe i Norizañey, (i nitsikombe i toe iey) fa an-dikerañe ao, hiatrefa’e aman’ Añahare henaneo ho an-tika.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Ie ka tsy hitolom-pañenga i fañòva’ey (manahake ty fimoaham-pisorombey boa-taoñe reketse ty lio tsy aze);
26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
Naho tsy izay, tsy mete tsy nitolom-pilofeke re boak’ ami’ty fañamboareñe ty voatse toy. F’ie henaneo an-tsàn-konka’e toy te niboake indraik’ avao hañefetse o tahiñeo amy nisoroña’ey i fañòva’ey. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Fa manahake te linahatse ho a ondatio ty hivetrake indraik’ avao, vaho i zakay,
28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
zay ka i Norizañey, ie nisoroñañe indraik’ avao hivave ty hakeo’ i màroy ro mbe hitotsake fañindroe’e, tsy ty amo hakeoo, fa ty handrombake o mitamà azeo.
