Hebræerne 9
1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
Koyro caaqo qaalazan Xoossas goyniza wogayne biitta bolla diza Xoossa keethey dees.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
Kse nam77u kifilera diza dunikaney giigeti dees. Koyro kifilezan xomippe wothosoyne xaraphezay qasse ukethi dees. Hessa he kifilezi dumma kifile geetets.
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
Nam77antho kifiley nam77antho magalashape guye baggara diza kifiley wurisofe dumma geetetes.
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
Hessa gidon worqqafe oothetida exane cu7asiza pili7o malayne worqqan meeshettida caaqo Taabootay dees. He tabotayka iza gidon man7ay diza worqqa leematey, cililida Aaroone gufeyne caaqo qaalati iza bolla xaafetida shuchcha masethi dees.
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
He tabotaza bolla diza nagarape maarotetha kamaza bolla ba qefera kammiza boncho Kurubeti detes. Ha7i qasse nu heytantta issa issa gishshi shaaki shaaki hasa7anas danda7oko.
6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
Wurika hessaththo giigetidape guye qesseti ba ootho polanas dunkanas koyro kifile geletes.
7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
Gidikoka wurisofe gidotiza kifile qessista halaqay xalala gelees. Hessika layththan issi to xalala gidishin izi ba nagara gishine derey erontta oothida nagara gishshi shiishiza yarsho suuthu oykontta muleka galena.
8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
Koyro dunkanezi kase diza wode gede wurisofe dumma geetettizaso efiza ogey he wode qoncce gidonttayssa xiillo ayanay besses.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
Hessika hayssa ha wodezas lemuso gidishin kase shiqiza yarshotine coo immetiza imotati immizayta wozina shempisanasine mule geeshanas danda7ibeytena.
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
Heytanti wurikka oratha wogay yaana gakanas coo mela duuna hasa7a malako. Qasseka istti muusa gishshine usha gishshi qasseka dumma dumma geesho wogata xalalako.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
Gidikoka Kiristoosay burope yaanas diza lo7o miishshatas qessista halaqa gididi qonccides. Izi izan gelida dunikanazi gitane geeshiko. He dunkanazi asa kushen oothetonttayssane hayssa ha medhetethafe gidena.
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
Izi he dunikanezan gelishe deyshata suuthune mirgo boorata suuthu ekki gelibeyna. Gido attin ase ashanas medhinas ba suuthu ekkidi wurisofe dumma geetettiza kifile hara wode nam77antho elontta mala wurisetha gelo gelides. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
Isttas kare bagga asatethay tunida asata bolla araciza deysha suuthune mirgo boorata suuthu hessathoka yarshos xugettida ussa bidinththi istta geeshizayssa gidiko
14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
Medhina ayanan bena wothoy baynda yarsho oothi Xoossas shiishida kiristoosa suuthi nuni deyo Xoossas goynanas hayqetha oothope nuna ay mala aaththi geeshandee? (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Hessa gishshi xeygetidayti isttas immana geetetida medhina biitta ekkana mala kiristoosay oratha caaqo cimattizade gidides. Koyro caaqoza garisan diza wode istti oothida nagarape geeyana mala istta gishshi izi hayqides. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Bazay bazetizayssa gidiko bazidade hayqo shaaki eranas besses.
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
Gaasoyka bazay minnizay bazidadey haqinko. Bazidadey paxa dishin bazay aykoka oothena.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
Hessa gishshi koyro caaqo qaalay suuthi baynda minnibeyna.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Musey ba azazo woga deras yooti simmidi deyshata suuthu mirgo boorata suuthu haathara ekkidi zo7o ithiken ecere wurice mala hesophe geetettiza miththara ekkidi ba xaafida woga maxaafa bollane dereza bolla wuuxides.
20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
“Inte naagana mala inten Xoossi azazida caaqo qaala suuthay hayssako” gides.
21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Hessaththoka dunikanezane iza gidon diza ootho miisha wursi suuthu iza bolla wuuxides.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Addafeka guutha mishshati attishin hankko daro miishay suuthan geeyanas bessizayssa wogay azazes. Suuthi gukontte dishin maaroy baawa.
23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Hessa gishshi salo miishshatas lemuso gididayti haytanttan geeyanays attenashin. Salon diza mishshati gidiko hayssafeka adhiza yarshon geeyanas besse.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
Kiristoosay tumu dunikaneyss lemusone asa kushen oothetida Xoossa keeth gelibeyna. Gido attin ha7i nu gishshi Xoossa sinththan bettanas pude salo gelides.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Qessista halaqay ba suuthu gidontta suuthu ekkidi laythan laythan wurisofe dumma kifile gelizayssatho kiristoosay bena yarshanas pude salo shiretti shiretti gelibeyna.
26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
Hessa mala gidizako kiristoosay alamey medhetosope haa simmin daro wode meto ekkanas besses. Ha7 qasse wode wurisethan bena yarshidi nagara diganas wurisethas issi to qonccides. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Hessathokka asi issi to hayqees. Hessafe kaallidi pirida sinththan eqanas giigi uttides.
28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
Kiristoosay daro asa nagara diganas issi to yarshetides. Nam77anthoka izi qonccana. Hessi iza naagizaytas atotethi ekki yaanas attin nam77antho zaari nagara tookanas gidena.
