Hebræerne 9

1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.

Akcüka ngthumkhän naw hjawkhah ning up lü hjawkhahnak vaia hnün pi khyang naw pawhki.

2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.

Hjam cun mdüih lü akpung da ka cun Ngcimkia hnüna ami sui. Acua mei mdäinak ve lü Pamhnam üng peta muk taknak capawi veki.

3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,

Anghngihnak jihsunga hnua ta Hjama k'uma ngcimcaih säihkia hnüna ami sui veki.

4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,

Ang’ui mei am sinak xüi am ami pyan khahnak ve lü xüi am ami bu ngthumkhän teta ja mana ja xüi um pi veki. Acuna k'uma Arona ksawngkhe a hnah lut lawki ja Pamhnam naw a jah ngthupeta ng’yuknak lung phehlep nghngih pi veki.

5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.

Tetaa khana Pamhnam veki tia mdannak Kherupina ami sui khankhawngsä xawi naw mkhye mhlätnaka hnün cun ami ngphya am khümki xawi. Tuha kcün hin anaküt jah pyennak vai am ni.

6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;

Ahine cun hikba pitpyangnak khamkie ni. Ktaiyüe cun ami mta bilo khaia mhnüp tä hjama k'um akan akcüknaka khüi yahkie,

7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,

lüpi Ktaiyü ngvai säih ni hjama k'um säiha lut lü kum mat üng ahun däk lut yahki. Ani naw Pamhnama veia ami peta thi cun ceh lü amäta kcah ja khyange naw am ksing lü ami mkhyea phäh mhlätnak ngkengtainak pawhki.

8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,

Akpung da ka hjam a vea küt üng Angcimnak Säiha Hnün käh nghmawngei khaia Ngmüimkhya Ngcim naw jah mtheiki.

9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,

Ahin msuimcäpnak naw tuha kcün mdanki ni. Petmsawtnak ja khyüksei ngkengnak Pamhnam üng pet naw mküimtokiea mlung cun am kümsak thei,

10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.

isetiakyaküng, amimi naw ei ja awk ja ngcimnak amjü mjüa pawi ami pawh vai hlüki. Ahine cun akpunga bilawha kya lü Pamhnam naw akthai a pawh law vei cäpa sumeia kyaki ni.

11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,

Lüpi Khritaw cun Ktaiyü Ngvai Säiha, akdawa lawki cun hia ve pängki ni. Ania khüinak hjam cun kümbe lü däm bawki ni, acuna hjam cun nghngicima sawngsaka am kya lü khawmdek mhnünmcengnak üngpi am ngpüi.

12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)

Khritaw hjama k'uma cit lü Angcimnak Säih Hnüna ahun a luh üng me ja sea thi cun khahnak vaia käh pawh lü mimi naw angläta küikyannak mi yah vaia amäta thi ni a cehpüi ta. (aiōnios g166)

13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:

Meea ja seea thi ja seca mei üng mkhih mput cun khawning üng am ngcimkia khyange khana kthüih lü acun naw am ami ngcimnak cun lolaki ni.

14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)

Ahin hin cangkia kyase, Khritawa thi naw ta ihlawka kümkawi khai ni! Anglät Ngmüimkhya üngkhyüh Pamhnama vei amät kung cun kümbekia ngkengnaka kba peki. A thi naw mimät ksingeinak cun ia am kyahkia thumning üngkhyüh jah mcim lü xüngseikia Pamhnam mi khüih khaie. (aiōnios g166)

15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)

Ahina phäha Khritaw cun ngthumkhän akthai pawhkia kyase Pamhnam naw a jah khüa khyange naw angläta dawkyanak Pamhnama khyütam cun yahei khaie. Ahin cun päng khawhki, Khritawa thihnak naw khyange cun akcük ngthumkhäna kea ami pawha mkhyekatnak üngkhyüh jah mhlätki ni. (aiōnios g166)

16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.

Ahina kya lü ngthumkhän pawhkia khyang cun thih yahki tia mdan vai hlüki.

17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.

Ngthumkhän ti hin acun a pawh k'um üng xüngkia kyase a thih käna ni a kthamah ve.

18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.

Acuna kyase, akcüka ngthumkhän hin thisen mi sumeia phäh kthamahki ni.

19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:

Akcüka Mosi naw Thum üng veki ngthupete cun khyangea veia a sangkhap ma ni. Acun käna meea ja seea thi cun lo lü tui am kcaw lü tomu asen ja hisop sumei lü khyang avan ja Thum caupa khana a kthüih yah ni.

20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟

Ani naw, “Hina thi hin ngthumkhän msing lü Pamhnam naw acun nami kcangnak vaia ngthu ning jah peki” tia a pyen.

21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.

Acuna tänga Mosi naw pi thi cun Ngcimkia Hjam ja hjawkhanak üng sumeiea khana a kthüih hü ni.

22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.

Thum cun naw akcanga anaküt hin thi naw ngcimsak khyäü lü thi angsawi üngva mkhyekatnake jah mhlätki.

23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.

Acune cun khankhaw ka lupjawng laka kya lü ahikba kunga jah ngcimsak vaia kyaki. Lüpi khankhawa kae naw akdaw säiha khahnak cun hlüeiki ni.

24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;

Khritaw cun nghngicima sawngsak, khankhawa ka akcanga lupjawng laka kyaki, Ngcimkia hnün cu am lut. Ani cun Pamhnama maa mimia kcaha a ponaka khankhawa citki ni.

25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;

Judah khyangea Ktaiyü ngvai säih cun khyükseia thi am akum tä Angcimnak Säiha Hnüna cit yahki. Lüpi Khritaw cun amät khah khaia angläta am cit,

26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)

acukba vai sü ta khawmdek mhnün üngkhyüh ani khawvei khuikha khai sü. Atuh ta, acuna hnün üng, kcün naküt apäih law hlü hnüh üng mkhyenak cun avana a lawh vaia ahun sawxat po law lü amät cun ngkengtaisaki ni. (aiōn g165)

27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,

Khyang avan ahun thi lü acun käna Pamhnam naw ngthu jah mkhyah khai.

28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.

Acukba kunga Khritaw naw ngkengnak ahun pawh lü khyang khawhaha mkhyenake a jah lawh päih ni. Anghngihnak a po law vai cun mkhyenaka phäh am ni lü a jah küikyan vai k'äihkiea phäh ni.