Hebræerne 9
1 Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
Shin taarets, Ik' ik'iyi fini niwonat datsatsi Ik' Ik'iiyef beyoko detsfe b́teshi
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
Git k'aat'wotsi detsts dunkaniyu k'andek'rane b́teshi. C'eeshi gedokunat, woshi tusho bíyats b́beef t'arap'ez detsts shints maa kayu «S'ayinoki» eteefuni b teshi.
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
Gitl magarajiwoniyere jiik'o maantse gitsitsi kayu «S'aynat S'ayintsu» eteefuni.
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
Dunkani kay gitsitsts hanitse awntson dozets it'ano bíyats s'uwiyeyiru t'arap'ezonat, awntson futets taari taboto biitse fa'ebte b́tesh, taari tabotaniitse mano biitse detsts awntsi mosobiynu, atáát teshts Aron gumbu, nem tatswotsi bí'ats guut'ets gashets shútswots fa'ano boteshi.
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
Taabotatse fa'a morr t'afitwo bo bangon ipiru mangts Kirubeliwots fa'ano boteshi, ernmó jam keewanots jango and ik ikon keewo falratsonee.
6 Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
Hank'on jam keewo k'an b́wtsiyakon kahniwots bo fino s'eentsosh dunkany shintsi kayuts uni aawo kinditune.
7 men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
Gitl gitsitsi k'at'uts kinditwonmó kahniwotsats naashi k'aabo s'uziye, b́ kinditwere worwototse ik aaw s'uziye, bíye b́ took jangonat ash asho dáron b́fiints morrosh b́ t'intsit s'atso desh b́de'aawo kindratse.
8 hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
Dunkani k'at' shintsu b́ befetsosh S'ayinat S'aynu maants daamet weerindo andoor k'esheerafa'a b́wottsok'owo S'ayin shayiro hank'one b́ kitsiri.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
Hanwere and dúro artsoniyee, mank'oon t'iniru imonat woshon t'intsiru asho nibo S'ayintsosh falatsne,
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
Keewanots handrit aawo b́waafetsosh finats jints úratsi niwwotsiye, boowere móónat úshi jangosh k'osh k'osh mashdek'osh beezets niwwots s'uzsh k'aleknee.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
Ernmó Krstos and beyiru sheeng keewwotssh kahniwotsatsi naashi k'aabo wotat be'ere, bí b́kindts dunkaniyu een wotat s'eenuniyee, goofhaan ash kishon finerawnat azeetsaniitsk wotkiyaliye,
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
S'aynat S'ayinuts iknoto b́ s'atso dek't aani iwisherawok'on b́ kindi bako, eeyishikonat máánzi s'atso dek't kindratse, mank'oon dúre dúrosh noon woritwo noosh b́ daatsiyi. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
Eeyishwotsna, manz wur s'atsonat woshosh mis'ts miinzigelu tulo kiimts ashuwotsats fakewoor meets kimatse boon mayde b́ S'ayintsitka wotiyal,
14 Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
Dúre dúri shayri weeron b́tooko kiimo bíatse aalts wosho woshdek't Ik'osh t'intstso Krstos s'atso beyat beyiru Ik'osh finosh no nibo k'irts finotse aawk'owe iki bogo b́ s'ayintsiti k'úna! (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Ekeewots bos'eege Ik'o jangit dúre dúrosh b́ imts rstiyo bodek'etwok'o Krstos handr taari dagotse manitwo wotere, man b́wotwere ash ashuwotsi shin taari shirots wotde bofints morrotse kashiyosh b́k'irtsoshe. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Jeshu kasho b́ beewor jeshu kashirwo b́ k'iro dandek'o geyife,
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
Jeshuman arikon finats b́ jinet jeshu kashirman b́ k'irihakee, jeshu kashirwo kashon b́ befetsoshmó jeshuman fineratse.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
Mank'o b́wottsotse shints taaronúwor dab s'atsalon finats jinatse.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Shin shin Muse b́ ímts nemotse fa'a tzaziwotsi ash jamosh keewre, maniyere hakon máánzonat eyishi s'atso aatsonton dek't nemi mas'aafonat ash jamono, hisop'i mit maaronat mereeri biri s'iron b́faki,
20 „Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.‟
B́ fakwere «Ik'o itsh b́ azazts taaritsi s'atso haniye.» ettniye.
21 Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Mank'o dunkaniwotsnat, boon kis'kesheyiru k'ac' jamats s'atso fakeree.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Arikonoor Muse nemok'on muk' keewwotsiyere okoon jam keewo s'atsone b́ S'ayineti, s'atso b́kuud'erawonowere morratse S'ayino daatseratse.
23 Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Eshe darotsi keew hanotsi ariyets wotts jamanots hannk'o niwron s'ayino boosh geyitwe b́teshi, darotsik wotts keewwotswor botookon haniyere bogts woshon s'ayino boosh geyife.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
Krstos arik «Ik' maa S'ayinun» ariyeek wottsunat ash kishon finets S'ayinu beyokuk kindratse, bí b́tookon and nojangosh Ik'o shinatse be'ewosh darots kindre.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Ayhudi kahniwotsats naashi k'aabo b́ tooki s'ats woterawo s'atso dek't worwot worwoton S'aynat S'ayintsuts b́kindfoni, Krstosmó b́ tooko ayoto woshok'o k'alde t'intsosh kindratse.
26 ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
Mank'o b́wotink'ere datso bíazeewortson ayoto gond bek'o dek'osh bísh geyiyank'ee b́teshi, and dúri s'uwaatse morro k'aaúbazosh b́ tooko wosho woshdek't iknoto iwishirawok'on be'ere. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Ashosh iknoto k'iro beezk'rere, k'ironiyere okonowere bí ats angshetwe.
28 saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
Mank'owere Krstos aywots morro k'aaúbazosh iknoto shukeere, aaninwere morro kurosh b́woterawo bín kotirwotsi kashiwosh gitlo be'etwe.
