< Hebræerne 8 >
1 Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: Vi have en saadan Ypperstepræst, der har taget Sæde paa højre Side af Majestætens Trone i Himlene
Now the main point of the things we are saying is this: We do have such a High Priest, who sat down at the right of the Majesty's throne in the heavens,
2 som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske.
Minister of the Holy Places, that is, of the true Tabernacle which the Lord set up, not man.
3 Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagtofre; derfor er det nødvendigt, at ogsaa denne maa have noget at frembære.
Every high priest is appointed to offer both gifts and sacrifices (it follows that it is necessary for this One also to have something He might offer)
4 Dersom han nu var paa Jorden, da var han ikke engang Præst, efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven;
—if He were on earth He would not be a priest, there already being priests who offer the gifts according to the Law;
5 hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, saaledes som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernakelet: „Se til, sagde han, at du gør alting efter det Forbillede, der blev vist dig paa Bjerget.‟
who serve a copy and shadow of the heavenly things (that is why Moses was warned by God when he was ready to assemble the Tabernacle: “See to it,” He says, “that you make everything according to the pattern shown to you on the mountain”)—
6 Men nu har han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han ogsaa er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet paa bedre Forjættelser.
but now He has obtained a more excellent ministry, just as He is Mediator of a better covenant, which was enacted as law on the basis of better promises.
7 Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blive søgt Sted for en anden.
Now if there had been nothing wrong with that first covenant, no place would have been sought for a second one;
8 Thi dadlende siger han til dem: „Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;
but finding fault with them He says: “Listen! Days are coming,” says the Lord, “when I will establish a new covenant with the house of Israel and with the house of Judah
9 ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, da jeg tog dem ved Haanden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brød ‟mig ikke om dem, siger Herren.
—not according to the covenant that I made with their fathers in the day when I took them by the hand to lead them out of the land of Egypt, because they did not abide by my covenant and so I disregarded them,” says the Lord.
10 Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
“Now this is the covenant that I will make with the house of Israel after those days,” says the Lord, “I will put my laws into their mind and write them on their hearts; and I will be their God and they will be my people.
11 Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem.
Further, not one of them will teach his neighbor and not one his brother saying, ‘Get to know the Lord!’ because they all will know me, from the least of them to the greatest of them.
12 Thi jeg vil være naadig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder.‟
For I will be merciful to their wrongdoings; I will not at all remember their sins and their lawless deeds.”
13 Naar han siger: „En ny‟, har han erklæret den første for gammel; men det, som bliver gammelt og ældes, er nær ved at forsvinde.
By saying ‘new’ He has made the first one ‘old’; and what is obsolete and aging is near the end.