< Hebræerne 6 >

1 Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
Hiza, Kiristtoosabaa tamaarssiya koyro timirttiya aggidi Kiristtoosan kahaamatethako boos. Hayqo oosoppe simobaanne Xoossaa ammanobaa koyro timirttiyako guye simmoko.
2 med Lære om Døbelser og. Haandspaalæggelse og dødes Opstandelse, og evig Dom. (aiōnios g166)
Hessadakka, xinqqatetabaa, kushe wosobaa, hayqoppe denddobaanne merinaa pirddabaa zaari tamaarokko. (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
Xoossay giikko nu hessa oothana.
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
Issi toho poo7oy poo7idayssata, salo imota ekkidayssata, Geeshsha Ayyaanan shaakettidayssata,
5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
lo77o Xoossaa qaalanne sinthafe yaana alamiya wolqqaa be7idayssata, (aiōn g165)
6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
guyeppe kaddidayssata nagaraappe nam77antho zaaranaw dandda7ettenna. Ays giikko, entti bantta dhayuwas Xoossaa Na7aa zaari kaqqiya mela masqaliya bolla iya kaqqosonanne asa sinthan kawushshosona.
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
Ubba wode I bolla bukkiya iraa uyada, goyida uraa maaddiya kathi immiya biittiya Xoossan anjjettidaaro.
8 men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
Shin agunthunne kinchchote doliya biittiya aybibaakka maadduku; iw qanggethay matattis; wurssethan xuugettana.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
Nu siiqo ishato, nuuni hayssada odiyabaa gidikkoka, hinttena atotethaako kaalethiya lo77obay hinttew de7eyssa eroos.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
Xoossay suure pirddeyssa. Xoossay, hintte oothida oosuwanne kase gidin ha77ika ammaneyssata maaddidi, iyaw de7iya siiquwa bessidayssa dogenna.
11 Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
Hintte ubbay ufayssan naageyssa demmana gakkanaw ha minotethaa wurssethi gakkanaw bessana mela nu amottoos.
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
Hintte ammanoninne dandda7an naagiya ufayssaa laattiya asaa daanana melappe attin azalla gidana mela koyokko.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
Xoossay Abrahames immana gidi caaqqida wode baappe aadhdhiya hari giti baynna gisho ba huu7en caaqqis.
14 „Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.‟
Iyaakko, “Taani nena anjjana; ne zerethaaka darssana” yaagis.
15 Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
Abrahamey dandda7an naagidi Xoossay immana gida ufayssaa ekkis.
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
Asi caaqqishe baappe gitatiya uran caaqqees; he caaqoy geetettidabaa minthidi, palama ubbaa teqqees.
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
Hessa gisho, Xoossay ba laamettonna qofaa ufayssa qaala laatteyssatas qonccisanaw koyida gisho caaqon minthis.
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
Xoossay worddotenna. Iya ufayssa qaalaynne caaqoy, nam77ayka laamettokona. Ha nam77ubatan nu sinthan de7iya ufayssaa oykkanaw danadda7ana mela geshe demmanaw iyaakko baqatida nuuni, wolqqaama minthetho demmana.
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
Ha ufayssay nu shemppuwa, markkabey qaaxxonnaada minthi oykkiya biraata mela. He ufayssay magaraajjuwafe guye baggan de7iya geeshsha bessaa gelis.
20 hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid. (aiōn g165)
Yesuusi Melkkexedeqe shuumatethaada merinaw kahine halaqa gididi, nu gisho nuuppe sinthattidi he bessaa gelis. (aiōn g165)

< Hebræerne 6 >