Hebræerne 6
1 Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
所以，我們應當離開基督道理的開端，竭力進到完全的地步，不必再立根基，就如那懊悔死行、信靠上帝、
各樣洗禮、按手之禮、死人復活，以及永遠審判各等教訓。 (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
上帝若許我們，我們必如此行。
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
論到那些已經蒙了光照、嘗過天恩的滋味、又於聖靈有分，
5 og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
並嘗過上帝善道的滋味、覺悟來世權能的人， (aiōn g165)
6 da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
若是離棄道理，就不能叫他們重新懊悔了。因為他們把上帝的兒子重釘十字架，明明地羞辱他。
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
就如一塊田地，吃過屢次下的雨水，生長菜蔬，合乎耕種的人用，就從上帝得福；
8 men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
若長荊棘和蒺藜，必被廢棄，近於咒詛，結局就是焚燒。
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
親愛的弟兄們，我們雖是這樣說，卻深信你們的行為強過這些，而且近乎得救。
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
因為上帝並非不公義，竟忘記你們所做的工和你們為他名所顯的愛心，就是先前伺候聖徒，如今還是伺候。
11 Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
我們願你們各人都顯出這樣的殷勤，使你們有滿足的指望，一直到底。
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
並且不懈怠，總要效法那些憑信心和忍耐承受應許的人。
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
當初上帝應許亞伯拉罕的時候，因為沒有比自己更大可以指着起誓的，就指着自己起誓，說：
14 „Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.‟
「論福，我必賜大福給你；論子孫，我必叫你的子孫多起來。」
15 Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
這樣，亞伯拉罕既恆久忍耐，就得了所應許的。
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
人都是指着比自己大的起誓，並且以起誓為實據，了結各樣的爭論。
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
照樣，上帝願意為那承受應許的人格外顯明他的旨意是不更改的，就起誓為證。
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
藉這兩件不更改的事，上帝決不能說謊，好叫我們這逃往避難所、持定擺在我們前頭指望的人可以大得勉勵。
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
我們有這指望，如同靈魂的錨，又堅固又牢靠，且通入幔內。
