Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
Toe tinendre hitoloñe ty am’ondatio, amo raha mioza aman’ Añahareo, ze hene mpisorom-bey rinambe am’ ondatio, hibanabana naho hisoroñe, hañefetse hakeo.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
Maha-fitretrè o tsy mahilalao naho o mandrìkeo re, amy t’ie arisehoan-kaosañe ka.
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
Izay ty isoroña’e ty amo hakeo’ ondatio, naho o azeo ka.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
Le tsy ia ty mandrambe i engeñey am-bata’e, fe rambese’ ze kanjien’ Añahare, manahak’ i Arone.
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag, ‟
Toe tsy nisenge ho mpisorom-bey ka i Norizañey, fe eo t’ie nanoeñe ty hoe: Anako irehe, Anindroany ty nisamahako azo.
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis, ‟ (aiōn g165)
mbore teo ty nanovoña’e ty hoe: Mpisoroñe nainai’e irehe ami’ty famosora’ i Melkizedeke. (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Ie tañ’ andro ama’ nofotse aze, le nibanabana halaly naho hatak’ an-toreo miharo ranom-pihaino amy mahahah’ aze an-kavilasiy, vaho jinanjin-dre ty amy fiambanea’ey.
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
Aa ndra t’ie Anake, niohe’ i halovilovia’ey te hivohotse.
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
Le ie nifonireñe ro nanoeñe lohàm-pandrombahañe tsy modo ho amo mivohotse ama’eo (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
naho kinanjin’ Añahare ho Mpisorom-bey am-pamosora’ i Melkizedeke.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Mbe maro ty ho tsaraeñe ty ama’e, f’ie ho saro-pampidodeañe ty amy hakarèña’ areo.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Tsy ho ni-mpañoke hao nahareo henaneo? te mone mipay haòke amo manantam-petsen’ Añahareo indraike, vaho mipay ronono fa tsy mahakama vente’e,
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
toe tsy zatse o tsaran-kavantañañeo ze veloñe an-dronono, fa mbe anak-ajaja;
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
toe ho a o matoeo ty mahakama vente’e, ie fa niòke am-pitoloñañe haha-fañavake ty soa ami’ty raty.
