Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære baade Gaver og Slagtofre for Synder,
binikohn ni myi ndurji ihewuyimba achuwu niymi dndyi inzji nitukima wawuyi anjindzi nitu trerji iwandi anikanu megye ni suruyi iwandi aam wruh latre hlega
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han ogsaa selv er stedt i Skrøbelighed
ani to tre ni biandi bana to irjimegyeana ni biwandi bagyurubaa wawu nitutuma ahindzi u sankohu
3 og for dens Skyld maa frembære Syndoffer, som for Folket saaledes ogsaa for sig selv.
nitu tomba ahindu sruyi ana nitu wuruhlatrenji hlega megyema nitu wruhlega utuma ngame
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo ogsaa Aron.
idiori naiyajituma him kpanchi rligra yina saidai orji kima yowu tokima yanda kpowandi ba yoh haruna
5 Saaledes har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,”
tokima me almsihu anahi wawuyi chutuma na ninkoh nimyi treirjiana a hi iwayimba you natremwu iwuyi uhi vovreh ime mihi timba niwu
6 som han jo ogsaa siger et andet Sted: „Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis,” (aiōn g165)
yanda kpewandinibuburi alatre ndi uhinikhon ni myi hurji ban toh uklema kwatancin malkisadak (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Raab og Taarer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angest,
Almashiu iutohn usoman nin gbuuglua atre nirji nitu bre nilanka niyi gbangbama har ni mashishi to iwayi iwandi aheni gbengle uchurju nimyi kwua indji ba wou yauda iwandi alina kbatuma mua
8 og saaledes, endskønt han var Søn, lærte han Lydighed af det, han led,
koda ike ahi vuvre awa toh ninkohn dhi iwandi atoah
9 og efter at være fuldkommet blev Aarsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
ahenin kohn uklekle mumla iwandi ana klena jbu biwandi bana kpa trina (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
irji atta youndi kikle ninkohn bitindurji nitu vito malkisadak
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
kiheni kpe gbugbwu iwandi ki tre nitu nrerji ani heni ya hla ni kpranbi turji ni mumla ma
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
kodayake zizaa abinidu kbati bi tsroh duk tokima me ashe bina za ndudiori hla tsroyi umu mlah nitrerji na? har akbatiwandi baye nuyi imasisan nibirli iwandi asekpanaa?
13 Thi hver, som faar Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
idan ahe tukima duiwandi imasisan mba hi birli ma ana sekpa nilrerjina ahe na vikpra vuvreh
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som paa Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
birli usekpa heu binkohn biwandi ikpramba vulua luwani kowani vih don nindi baga ti dindi ni ti meme
