Hebræerne 4
1 Lader os derfor, da der endnu staar en Forjættelse tilbage om at indgaa til hans Hvile, vogte os for, at nogen af eder skal mene, at han er kommen for silde.
Tua ahikom Ama tawlngakna sung ah tum tu in hong kamciam om nginge napi, note sung pan a theng ngawl khatpo na om thak ngawl natu uh kidawm tek tawng.
2 Thi ogsaa os er der forkyndt godt Budskab ligesom hine; men Ordet, som de hørte, hjalp ikke dem, fordi det ikke var forenet med Troen hos dem, som hørte det.
Banghangziam cile eite tung ah lungdamna thu hong ki hil sa bangma in, amate tung ah zong ki hil zo hi napi: a zak thu uh upna taw a ngawm ngawl uh hu in Pathian thu pualak na sia amate atu in phattuamna om ngawl hi.
3 Thi vi gaa ind til Hvilen, vi, som ere komne til Troen, efter hvad han har sagt: „Saa svor jeg i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile,” omendskønt Gerningerne vare fuldbragte fra Verdens Grundlæggelse.
Banghangziam cile ei a um te sia tawlngakna sung ah i tum hi, Ama in, leitung i zungpi a phu pan kipan nasep man thiang zo napi, ka thin-ukna taw ka kiciam bang in amate ka tawlngakna sung ah tum ngawl tu hi, ci sonkhol hi.
4 Thi han har et Sted sagt om den syvende Dag saaledes: „Og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle sine Gerninger.”
Banghangziam cile ni sali ni taw kisai in munkhat ah hibang in son hi, Pathian sia nasep theampo pan in ni sali ni ciang tawlnga hi.
5 Og fremdeles paa dette Sted: „Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile.”
Taciang hi mun ah, amate sia ka tawlngakna sung ah tum ngawl tu hi, ci kik hi.
6 Efterdi der altsaa staar tilbage, at nogle skulle gaa ind til den, og de, hvem der først blev forkyndt godt Budskab, ikke gik ind for deres Genstridigheds Skyld:
Tua ahikom mi pawlkhat te tua sung ah tum thei tu in tawlngakna om nginge lai hi, taciang lungdamna thupha hilna a za masabel te sia up ngawl na hu in tum ngawl hi:
7 Saa bestemmer han atter en Dag: „I Dag,” siger han ved David lang Tid efter, (som ovenfor sagt): „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter!”
Tu ni in Ama aw na za uh le, na thin uh sahsak heak vun, a ci bangma in, hun saupi zawkciang, Tu ni, ci in David tungtawn in a son nikhat koi in ciamte hi, zong ci kik lai hi.
8 Thi dersom Josva havde skaffet dem Hvile, da Vilde han ikke tale om en anden Dag siden efter.
Banghangziam cile, Joshua in amate sia tawlngakna pia zo ahile, tua zawkciang in, ni dang thu son kik nawn ngawl tu hi.
9 Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds Folk.
Tua ahikom Pathian i mihing te atu in tawlngakna sia omlai hi.
10 Thi den, som er gaaet ind til hans Hvile, Ogsaa han har faaet Hvile fra sine Gerninger, ligesom Gud fra sine.
Banghangziam cile Ama tawlngakna sung ah a tum peuma, Pathian sia a nasep pan a tawlngak bangma in, ama zong ama nasep te pan in tawlnga hi.
11 Lader os derfor gøre os Flid for at gaa ind til hin Hvile, for at ikke nogen skal falde ved den samme Genstridighed, som hine gave Eksempel paa.
Tua ahikom up ngawl na hang in a pukte ette in i puk batu a, tawlngakna sung ah i tum thei natu in hanciam tek tawng.
12 Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad.
Banghangziam cile Pathian thu sia nungta hi, taciang vangletna taw kidim a, lang ni hiam namsau sang in hiam zaw hi, nuntakna le thaa, ngu le taang le ngungeak te zong sunlet in ki khensak hi, taciang thinsung i ngaisutna le ngealna te zong a he pa a hihi.
13 Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere nøgne og udspændte for hans Øjne, hvem vi staa til Regnskab.
Ama mai ah a bitphua sate a kilang ngawl khat zong om nagwl hi: ahihang eite thu hong khen pa i mu na ah na theampo sia pum nguak le a ki hongsa hi siat hi.
14 Efterdi vi altsaa have en stor Ypperstepræst, som er gaaet igennem Himlene, Jesus, Guds Søn, da lader os holde fast ved Bekendelsen!
Vantung ah a pai zo, a lian thiampi sang, Pathian Tapa Jesus nei i hikom, i hil sa thu te khotak in len tawng.
15 Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd.
Banghangziam cile i nei thiampi sang sia i thaneamna te hong thuakpui thei ngawl hi ngawl hi; eite bangma in ze-etna tatuam thuak napi, maw ngawl hi.
16 Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens Trone, for at vi kunne faa Barmhjertighed og finde Naade til betimelig Hjælp.
Tua ahikom hesuakna i sang a, i kisap hun in thuthiamna i nga thei natu in, thuthiamna kumpi tokhum mai ah hangsantak in zuan tawng.
