Hebræerne 3
1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Hessa gishshi salope xeyisi intena gakin ammaniza nu ishato nu ammanos hawarene qessista halaqa Yesusa qopite.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
Musey Xoossa keethe wuriso bolla ammanetidade gidida mala Yesusaykka bena shuumidades ammanetidadeko.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Keethe kexxidades keethefe bollara bonchoy diza mala Yesusaska Musepe adhdhiza bonchoy besizade gidanas besses.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Keethe wurisoska kexxidadey dees. Gido attin wuriska oothidadey Xoossaa.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Musey buro hananayssa markatishe Xoossa keeththa wuriso bolla issi ammanetida oothancha mala gidi de7ides.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Kiristoosay gidiko Xoossa keeththa bolla ammanetida na malako. Nunika iza bolla ammanetiza ufayssayne ceeqetiza ufaysi lo7ethi oykiko nu izaso duusa keeth gidos.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
Hessa gishshi xiillo ayanay giza mala “Inte hachchi iza qaala siyiko
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
Bazzo biittan inte tana paacida wode makalidayssatho inte wozina muumisopite.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
Inte Aawati kase heen tana paccidane tanara eqetida. Ta oothidayssa wuris oyddu tammu laytha gakanas be7ida” gees Xooss.
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
“He wode yeletethata bolla ta hanqistada (Istta wozinay wuriso wode baletes; Istti ta oge eribeytena) gadis”
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile” —
Qasse “(Ta isttas immiza shemposo istti muleka geletena!) gaada tan ta hanqon caaqadis.
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
Ta ishato intefe oonikka deyo Xoossafe haraso intena haasiza iittane ammanontta wozinay dontta mala naagetite.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag”, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Harapeka inte garisafe oonikka nagaran baletidi ba wozina muumisontta mala “Hachchi” geetetishin hachchi hachchi inte inte garisan minetite.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Nuusi kase koyrope diza ammano nuni wuriseth gakanas lo7ethi minthi oykiko nuni kiristoosara issife laatana.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen”:
Hessika “Inte hachchi iza qaala siyiko kase makal7idaysssa mala ha7ika inte wozina inte minthontta mala” geeteti geisha maxaafan xaafetidayssatho hanana.
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Siyidi makal7idayti istti oonanitee? Musey Gibixefe kaaleth kessidayta wurisota gidetee?
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Xoossi istta bolla oyddu tammu laytha hanqettidayti istti oonanitee? Nagara oothin istta ahay bazzo biittan kundi attidayta gidetenee?
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Izas azazetontta ixxidaytape attin iza shemposo gelontta mala izi caaqi digiday haray oonanitee?
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
Hessa gishshi istti gelontta attiday ammanoy baynda gishshi gididayssa nu erosu.
