< Hebræerne 3 >

1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Hatdawkvah kalvanlae kawnae na ka coe e hmaunawnghanaw, maimouh ni yuem awh e guncei hoi Vaihma Kacue lah kaawm e Khrih Jisuh e kong hah kahawicalah pouk awh.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom ogsaa Moses var det i hele hans Hus.
Mosi teh Cathut e imthungkhu dawk yuemkamcu patetlah ahni haiyah ama kapatounkung koe yuemkamcu.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Maal som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Im kasakkung teh im hlak bari hoe ao e patetlah, Jisuh teh Mosi hlak hai hoe ka talue e bawilennae coe hanlah a kamcu telah pouk e lah ao.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Im teh tami buet buet touh ni a sak dawk kaawm e doeh. Bangpuengpa kasakkung teh Cathut lah ao.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Mosi teh hmalah pâpho lah kaawm hane hnonaw lawkpanuesaknae lah ao nahan, Cathut e imthungkhu koe yuemkamcu lah ao.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, saafremt vi fastholde Haabets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Khrih teh capa patetlah Cathut e im thung yuemkamcu lah ao. Maimanaw teh yuemnae hoi ngaihawinae dawkvah kâoupnae hah apout totouh kuen awh pawiteh, Cathut e imthungkhu lah o awh.
7 Derfor, som den Helligaand siger: „I Dag, naar I høre hans Røst,
Hatdawkvah, Kathoung Muitha ni a dei e teh, sahnin vah nangmanaw ni pâpho e lawk hah na thai awh dawkvah,
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørkenen,
Na lung patak awh hanh.
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig paa Prøve, og de saa dog mine Gerninger i fyrretyve Aar.
Na mintoenaw ni a kum 40 touh thung kai hah aphunphun lahoi na tanouk awh teh, kaie thaw ka tawknae hah a hmunae kahrawngum vah kai na tarannae tueng patetlah awm awh hanh.
10 Derfor harmedes jeg paa denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Hote miphunnaw teh ka panuet dawkvah, a lungthin thung hoi pou a payon awh. Kaie lamthung hai panuek awh hoeh.
11 saa jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gaa ind til min Hvile‟ —
Hatdawkvah, ahnimouh teh kaie kâhatnae dawk na kâen awh mahoeh telah lungkhuek laihoi thoe ka bo e patetlah,
12 saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud.
hmaunawnghanaw, nangmouh teh kahring Cathut ceitakhai e lahoi yuemhoehnae hoi kahawihoehe lung na tawn awh hoeh nahanlah kâhruetcuet awh.
13 Men formaner hverandre hver Dag, saa længe det hedder „i Dag‟, for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
Nangmouh thung dawk yon phung ni dumnae lahoi na lungthin a pata hoeh nahanlah, sahnin telah kaw e atueng ao nathung, hnintangkuem buet touh hoi buet touh kâhroecoe awh.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, saafremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Bangkongtetpawiteh, maimouh teh apuengcue hoi kaawm e lungtangnae hah, apout ditouh kacaklah na kuen pawiteh, Khrih hoi kâkuen e lah na o awh.
15 Naar der siges: „I Dag, naar I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen‟:
Cakathoung dawk sahnin vah nangmouh ni lawk hah na thai awh pawiteh, lawk tarannae tueng patetlah na lungthin patak sak awh hanh leih a ti.
16 Hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
Hottelah a thai awh nahlangva ka tarannaw teh, apinaw namaw. Mosi e hrawinae lahoi, Izip ram hoi ka tâcawt e taminaw nahoehmaw.
17 Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
Hahoi, a kum 40 touh thung, Cathut teh apinaw e lathueng maw a lungkhuek. Yonnae ka sak awh ni teh kahrawngum vah kadoutnaw koe nahoehmaw.
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gaa ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Hothloilah, nangmouh teh Bawipa e kâhatnae dawk na kâen awh mahoeh telah apinaw maw thoe a bo vaw. Lawk ka ngai hoeh e taminaw koe nahoehmaw.
19 Og vi se, at de ikke kunde gaa ind paa Grund af Vantro.
Hatdawkvah, ahnimouh teh a yuem awh hoeh dawkvah kâen thai awh hoeh tie teh maimouh ni panue awh.

< Hebræerne 3 >