< Hebræerne 2 >
1 Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
For this reason we ought the more earnestly to attend to what we have heard, least by any means we should be found deficient.
2 Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
For if the word spoken by angels was stedfast, and every transgression and disobedience received it's just recompence;
3 hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
how shall we escape, if we neglect so great a salvation? which began to be declared by the Lord, and was confirmed to us by them that heard Him;
4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
God also testifying together with them by signs, and wonders, and divers miracles, and gifts of the holy Spirit, according to his own will.
5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.
For He hath not subjected to angels the world to come, of which we speak.
6 Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
But one in a certain place hath testified, saying, "What is man that thou art mindful of him? or the son of man that thou visitest Him?
7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
Thou madest Him for a little while inferior to the angels; with glory and honor hast thou crowned Him, and hast set Him over the works of thy hands; thou hast put all things under his feet,"
8 alle Ting lagde du under hans Fødder.” — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
For in putting all things under Him, He left nothing which was not to be in subjection to Him: though we do not yet see all things subjected to Him.
9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
But we see Jesus, who was made for a little while lower than the angels, in order to suffer death, that by the grace of God He might taste death for every man, crowned with glory and honor.
10 Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
For it became Him for whom are all things, and by whom are all things, in bringing many sons to glory, to make the author of their salvation perfect by sufferings:
11 Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
since He that sanctifieth, and they that are sanctified, are all of one. For which cause He is not ashamed to call them brethren,
12 naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.”
saying, "I will declare thy name unto my brethren, in the midst of the congregation will I praise Thee."
13 Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.” Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.”
And again, "I will trust in Him:" and again, "Behold, I, and the children which God hath given me."
14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
Seeing then the children are partakers of flesh and blood, He also himself in like manner partook of them; that by death He might destroy him that had the empire of death, that is, the devil:
15 og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
and deliver those who through fear of death were all their life-time subject to bondage.
16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
For indeed He taketh not hold of angels to save them, but of the seed of Abraham.
17 Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for”at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
Whence it behoved Him to be made in all things like unto his brethren, that He might be a merciful and faithful high-priest in the things concerning God, to make atonement for the sins of the people:
18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
for as He himself hath suffered, in being tempted, He is able to succour those that are tempted.