Hebræerne 2
1 Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
Hatdawkvah, maimanaw teh thai awh e kamthang lawk hah pahnim hoeh nahanlah lungthin dawk hoe panue han ngainae tawn awh sei.
2 Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,
Kalvantaminaw hno lahoi a dei e lawk teh acak teh, payon kâtapoenae hoi lawkngaihoehnae pueng dawkvah ka kamcu e rektapnae khang a boipawiteh,
3 hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
Hettelah totouh, kalen e rungngangnae heh banglahai noutna awh hoeh pawiteh, bangtelamaw yon phu khangnae dawk hoi hlout thai awh han vaw. Hote lawk teh apuengcue vah Bawipa ni a pâpho teh, ka thai e naw ni a kamsoum ati awh teh maimouh koe patuen a dei awh.
4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.
Cathut niyah mitnoutnaw, kângairuhnonaw a cawngca a sak e lahoi thoseh, kângairu hnosakthainae hoi thoseh, ama ngainae patetlah Kathoung Muitha ni poehnonaw na poe e lahoi thoseh, ahnimouh hoi cungtalah a kampangkhai.
5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.
Maimouh ni dei awh e ka tho hane talaivan uknae kâ teh Cathut ni kalvantaminaw e kut rahim hrueng hoeh.
6 Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
Cakathoung hmuen buet touh dawk, tami heh bangtelah ao dawk maw Bawipa nang ni khuet na pouk. Tami Capa heh bangtelah ao dawk maw khuet na khet.
7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
Ahni teh kalvantaminaw hlakvah dawngdengca bet a rahnoum sak teh, bawilennae hoi barinae lahoi bawilukhung a kâmuk sak, na kutsaknaw hah na uk sak teh,
8 alle Ting lagde du under hans Fødder.‟ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
hno cawngca pueng hah ahnie khok rahim vah a ta toe ati. Hno cawngca pueng hah ahnie khok rahim vah koung a ta toe ti navah, a pek e buet touh hai awmhoeh. Atu hno cawngca pueng hah rahim vah koung a ta e hah maimouh ni hmawt awh hoeh rah.
9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.
Hatei, Cathut e lungmanae lahoi, Jisuh teh tami pueng hanlah duenae khang hanelah, kalvantaminaw hlak dawngdengca bet a rahnoum sak teh, a due dawkvah, a lû dawk bawilennae hoi barinae bawilukhung a kâmuk e hah maimouh ni hmu awh.
10 Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
Bangkongtetpawiteh, hnocawngca pueng e akungtuen lah kaawm e Cathut ni, ca moikapap hah bawilennae thung a hrawi navah, ahnimae rungngangnae kasakkung Bawipa teh reithainae hoi akuep sak e hah a kamcu doeh.
11 Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
Kathoungsakkung hoi a thoungsak e taminaw pueng teh buet touh koehoi doeh a coung. Hatdawkvah, kathoungsakkung ni a thoungsak e naw hah hmaunawngha telah kaw hane kayakkhai hoeh.
12 naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.‟
Hottelah a kaw ngainae teh, ka hmaunawnghanaw koevah kamthang kahawi teh ka pâpho vaiteh, kakamkhuengnaw rahak vah nang pholennae la ka sak han, telah a ti.
13 Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.‟ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.‟
Hahoi, Bawipa nang teh na yuem han. Hahoi, thai awh haw, kai hoi kai koe Cathut ni na poe e camonaw doeh, telah bout a ti.
14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
Hote camonaw teh takthai hoi thi ka tawn e lah ao dawkvah, Khrih ni a duenae pawlawk dawk hoi, duenae ka uk e kahraimathout e bahu hah a raphoe thai nahanlah thoseh,
15 og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
duenae ka taket niteh, a hring nathung sankatoungnaw hah hloutsak hanelah thoseh, hote camonaw patetvanlah takthai hoi thi a sin van.
16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
Bangkongtetpawiteh, Khrih ni kalvantaminaw hah kabawm hoeh, Abraham e catounnaw hah a kabawp.
17 Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for ‟at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
Hatdawkvah Khrih ni taminaw e yonthanae hah a sak teh, Cathut hoi kâkuen e dawkvah, lungmanae hoi thoseh, lawkkamcaknae hoi thoseh, yuemkamcu e Vaihma Kacue lah ao nahan, amae hmaunawnghanaw hoi khoeroe kâvan e lah ao.
18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
Hottelah, ama roeroe tacueknae a khang dawkvah, yon tacueknae kakâhmonaw hah a kabawp thai.
