Hebræerne 2

1 Derfor bør vi des mere agte paa det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.

Eshe no shishts keewatse shortarr no dihirawok'o no shishits keew man jango sheengsh kordek'o noosh geyitwe.

2 Thi naar det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed fik velforskyldt Løn,

Melakiwots weeron keewets aap'o arik wotwtsere, keewan finats jiitsrawonat keewmansho alerawo bísh wotit fayo daatsre,

3 hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,

Eshe, no kashts kash een wotts keewan no aatsnitka wotiyal aawk'oneya b́ shirotse keshosh nofaliti? Kashaanowere shin shin shishiyo dek'tuutso b́ tookon doonzoniye, bíyoke shishts ashuwotswere ar b́wottsok'o danirne.

4 idet Gud vidnede med baade ved Tegn og Undere og mange Haande kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligaand efter sin Villie.

Ik'onwere dabt milkiton, adits keewon, k'osh k'osh aditswotsi woshonat b́ shunok'o b́ imts shayiri S'ayin weeron bo gawts gawo kup'shre.

5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden, om hvilken vi tale.

Ik'o shinomaants weet datsu, no bjango nokeweyiru melakiwots bin boosh kewiratse

6 Men en har vidnet et Sted og sagt: „Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?

Dab́ S'ayin mas'aafwotsitse ikoke hank'o eteere, «Nee bín n gawitwok'osh asho eebi? Bo kis'o n detsetwok'o ash na'o eebi?

7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;

Melakiwotsiyere muk'i ndashiyi Mangonat údi zewdiyo b́ tookats n gedi

8 alle Ting lagde du under hans Fødder.‟ — Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;

Jam keewo bí ali shirots n woshi.» Jam keewo bí ali shirots b́ woshor, bí ali shirots woshraniyere b́ ooritso eegonwor aaliye. Ernmó and jam keewo b́ fa'ok'on bí ali shirotse b́ beyirwok'o andish b́borfetso be'afa'one.

9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi paa Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Naade maa have smagt Døden for alle.

Andomó muk' aawush melakiwotsiyere muk'i dashan teshts k'iri gond bek'o b́daatstsosh mangonat údi zewdiyo kurdek'tso Iyesusi bek'etwone, bí Ik'i s'aaton no únetssh k'irre.

10 Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, naar han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.

Jam keewo bínat b́tookish azdek'ts Ik'o ay nana'úwotsi mangomants dowosh bo kashit weero jishitwo Iyesusi gond bek'on s'een b́ wotitwok'o b́woshi.

11 Thi baade den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,

Ashuwotsi S'ayin woshitwonat b́weeron S'ayin wotts ashuwotswere nih iko nana'úwotsiye, manatse tuwtson Iyesus bonowere «T eshwotsiye» err s'eegosh jitseratse.

12 naar han siger: „Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig.‟

Mansh S'ayin mas'aafwotsitse «N shúútso tieeshwotssh keewitwe, Ashuwots bokakwetsokee botaalotse dubon neen uditwe» etre.

13 Og fremdeles: „Jeg vil forlade mig paa ham.‟ Og fremdeles: „Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig.‟

Mank'o «Taa bí ats t imneitiyo juwitwe» etre, Ando aani «Hamb eshe taanat Ik'o taash b́imts nana'awotsn hanok noone» etre.

14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev ogsaa han i lige Maade delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,

Mansh nana'anots meetsonat s'atson detsk ash bowottsotse Iyesuswere bokok'o ash b́wotiye, man b́ k'alwere b́ k'irtsatse tuutson k'iratse al detstso dablosi t'afiyoshee.

15 og befri alle dem, som paa Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.

Mank'o k'ir shati jangosh bo dúr jamo guuts wotat kéweyat beyirwotsi aaniy kewdek'oshee.

16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.

Iyesus shuno, melakiwotsi b́ woterawo, Abraham naaro tep'oshee.

17 Derfor maatte han blive sine Brødre lig i alle Ting, for ‟at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.

Mansh jam keewo bí eshwots kok'o woto bísh geyife b́teshi, mank'oon ashuwots morro orowa etosh Ik'osh finosh amanetsonat maarts kahni naashwotsatsi k'aabo b́wotiye.

18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.

Bí b́ tookosh fadeyat gondo b́bek'tsotse fadeyrwotsi tep'o falitwe.