Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Ngonua lvkobv svkvnv kayatayanv kairungnv nyipam gobv ngonua dooyumdo. Vkvlvgabv ngonugv lamtvlo ogugo mvtumritum dudw ho vdwa mvala okv rimur hv ngonua jarbwngla rwkrwk mvla gakbwngla doodunv vdwa mva silaju, okv ngonu lamtv joktu jokse nga haapok jila jokla juka.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Klai ngonugv nyikkv Jisunyi rogap laju, ninyi gvlo ngonugv mvngjwng ngv atok lokv ataranya lobv mvngging dunv. Nw gv aainvlo mvngpu paase nga, nw daapo gv lvkwngbv topak matoku! Vmabvya nw daapo lo hinyinghirula sise lvkwngbv ogubvka mvngmato, okv nw vjak Pwknvyarnv gv dvbv dooging gv lakbik tangvlo doodukunv.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Nw ogugo ripv kudw um mvngkato, rimurnv nyi vdwgv achialvbv kaanwng mabv rinam a oguaingbv nw saktvla rito kubvdw! Vkvlvgabv nonuno atubongv mvngju sila topu mabvka.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Nonugv rimur ha turmilarmi sikulo nonu sinam nyenam gubv rimi siyo madv.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Pwknvyarnv gv nonua ninyigv kuu aingbv mintvmirula minam gamchar vdwa nonu mvngpa kuma lare? “Ngoogv kuu anga nga vdwlo Ahtu nam minsar nama tvvgap laka, okv vdwlo nw naa yamredw no mvngju simabvka.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Ogulvgavbolo Ahtu nw gv paknam mvnwngnga nw minsar dunv, okv nw gv kuu anga jvbv torwksinama nw mvritririt dunv.”
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Nonunogv hinching chingnam a abu gv mvritriritnam gubv no saktv laka; nonugv hinching chingnam lokv kaapadu Pwknvyarnv nonua nw gv kuu ayingbv mvgvdu. Abu gv mvdwkmvku manam kuu anga go dobv lare?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Nonuno nw gv kuu mvnwng vdwa mvnam apiabv, nonua mvritririt madubolo hv manv nonu nw gv jvjvnv kuu vdwvma, vbvritola dvchoyirv nvgv kuu vdwv.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Tanyi amar lokv ngonugv abu vdwlo minbolo, bunu ngonua mvdwkmvku do okv ngonu bunua mvngdv dunv. Vbvrikunamv, ngonugv yalu gv Abu lo ngonu vdwgo tolwklaklwk sirungla ridudodu kubv ridukunv!
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Ngonugv tanyi amar abu vdwv ngonua dw achuk gv lvgabv mvdwkmvku namv, kaarinyi bunu riinbv ridu; vbvritola Pwknvyarnv um ngonugv alvnam lvgabv ridu, vkvlvgavbolo ngonu ninyigv darwk nama baak paamwng gvdubv.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Vdwlo ngonua mvritririt rikudw, kaarinyi hv ho dw lo mvngpu lvgabvma, ngonua mvngru monam lvgabv. Vbv yvv bunua mvritriritla tamsarnam vdwv aainvlo tarwkbaakbv turnam okv sarsopoyo gv amina paariku.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Vbvrikunamv, nonugv laakyu kunv laak kv idung toka, okv nonugv jinjinrumrumnv lvbwng ngv gwlwk motokuka!
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Sorchinv lamtv vdwlo vngkar dvdv toka, vkvlvgavbolo lvpiknv lvpa ngv vngnyu mabv rima dubv, vbvritola poyadukubv.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Mvnwngnga sarsopoyo bv ribam dubv rikw laka, okv darwkbv turdubv rikw laka, ogulvgavbolo vbv rimabv yvvka Ahtunyi kaapa mare.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Pwknvyarnv gv anyuaya lokv dakkur svnga hima sutoka. Yvvnyika kvvchaknv singnv ngv svngchala okv chumdwk lokv achialv gonyi adwkaku monam aingbv rimu mabvka.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Yvvnyika Isau gv jvbv gwngngmurla vmalo darwkmanv gubvrila, lvkin go achin dvnam mvngchik gv lvgabv nw gv achi gubvrila kaiyabv yikungyira paase nga pyogga sinv aingbv rimu mabvka.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Nonuno chindu, ho kochingbv nw abu gv bokta nga naarwk sidukubv mvngtoku; nw nyikla sarla makar kubvka abuv ninyia hvngkur toku, ogulvgavbolo nw riro kunam ha lvkodv ridin dukubv lamtv kaaku matoku.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Nonu Israel nyi vdwgv aanam aingbv aama, nonugv hinla jinamv, Sinai Moodw lo vmv gugo dvbv, kanv pulwkla okv kanv jikriak to, doogumdoori rila,
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
pungli tapu akogv dunam v, okv vlv gv adu v, vdwlo nyi vdwv vlv adua tvvtokudw, bunu gamchar gudv tvvmu kumabvkv vla kootoku,
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
Ogulvgavbolo “Svnwngsvmin gunvka moodw am mvsit bolo, um vlwng orki runglaka.” Vla ortojinam ha bunu tvvnyu kuma toku.
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
Bunu kaanamv achialvbv busu kaapa toku vbvrila Moses mintoku, “Ngo busula okv jinjinrumrum pvnv!”
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Vbvritola, nonu Jayon Moodw lo okv turnv Pwknvyarnv gv pamtv nyido mookugv Jerusalem lo, hoka hejar-hejar bv nyidogindung vdwgv doopam kolo, hoka nonu aatoku.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Pwknvyarnv gv kuunyilo bvngtu mvnwng gv amina nyidomooku gv kitaplo lvkpv duku ho vdwgv himpu mvngpula doopam kolo nonu aaduku. Pwknvyarnv gvlo aadu yvvdw nyi nga jwngkadaka dunv, okv alvnv nyi vdwgv dow nga rvbwng mokunam vdwgvlo nonu aalwk duku.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Anw bv milv kunam ha mvkimvak pvkunv Jisu gvlo nonu aadu, okv Abel gv oyi sarnam ha alvyanv ogu milvla oyi paksakku ho aalwkduku.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Vbvrikunamv, nonu hima sulaka, okv yvv japdudw ninyi tvvya mabv riyoka. Yvvdw akonvgv Sichingmooku so darwknv doin japnam ha tvvmabv toa kunv vdwv ringsu lamanyato. Vbvrikubolo, nyidomooku tologv japnv anga ngonu dakkur kubolo achuk guka ringsu lajiku kaama!
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
Ho gv dw lo Ninyigv vlv ngv Sichingmookua hwkdinto, vbvritola vjak nw milv toku, “Ngo lvkodv Sichingmookua hwkdin mwngmare nyidomooku haka hwkdin re.”
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
“Lvkodv” vnam gamchar lokv kaatamdu pwknamyarnam oguogu vdw si hwkdin reku okv naala naa riku, vbvrikubolo hwkdin nyumanv oguogu vdwv doobwngre.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Vbvrikunamv, klai ngonu umbonyikv vla kuju, ogulvgavbolo ngonu hwkdin nyumanv karv nga naarwk supvku. Klai ngonu Pwknvyarnvnyi busula achialvbv mvngdvla, ogunv lamtv lokv ninyia mvngpu dubv rise ngvdw umbonyikv vla ninyia kumlajola kuju;
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
ogulvgavbolo ngonugv Pwknvyarnv jvjv bv mvyakmvchaknv vmv ngv.
