Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Ishi piotizyu ugulilwe ni bhango igosi ilya keti titaje kila sheshitutamya peka ni mbibhi zyezihutuzyungura nanali tushimbile husaburi humashinda gegabhi shilwe mwilongolela yitu.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Timenye uYesu yahandisizye na amalizye ulwitiho lwitu, huwinza wewubhi hwilwe mwilongolela lyakwe, ahajimbilye munshikhobhekhanyo ahazisufizye insoni zyakwe ahakhiye hunkono ugwalile, pitengo ilyapamwanya ilya Ngulubhi.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Musiibhanje umwene yahajimbiliye inongwa izyavisye afume hubhabhomba imbabhi ashile umwene yayo aje msahalite nafwe amoyo ginyu.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Semlabhile na yimbe le mushindana ni mbibhi kiasi shahwitishe idanda.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Habhili msahiwe hubhapele umwoyo huhubhwatwala huje mlibhana bhishilume: “Mwana wani usahegwe hupupusu amagalushila ga Gosi, habhili usaholowe lwe Ungulubhi ahulinganya.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Pipo Ugosi ahumwela wonti yaganile ahunsovya umwana wakwe yahumposhela.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Jimba injelo ndeshe awelelwe Ungulubhi babhomba namwendeshe shabhomba na bhana bhabhakwe, ishi mwana bhuli ye uyise wakwe saga ahuwela?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Nkushe nahumo uhwawelwe hwe ati twenti tiwelwa basi amwe saga mulibhanabhakwe.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Zaidi yipo tali na yise bhitu abha munsi abhahutiwele twabhapiye inshinshi. Je sihwanziwa ati humwitishe uGosi wishimwoyo na akhale?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Huhakika ayise bhitu bhatishetile humaha madodo shilolosya hwabhene sheshisho, lakini Ungulubhi ahutisheta hufaida yakwe tibhe nke tibhe bhagolosu.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Nahumo ashetwe hwehuleta ashe. Huwakati uwo abhe. Hubhabha. Hata shinisho agigolosu hubhala bhebhamaayizizwe nago.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Isi mubhusye amakhono ginyu gega yetile, na mafugamo ginyu gesagali ni nguvu gabhe ni nguvu habhili;
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
mugolosye injendo zyinyayo zyinyu, ili huje wowonti yali nu nishilema salongozwe huteganu abhe mwumi.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Muwanze utenganu na bhantu bhonti nuwo ugolosu bila yuwo ugolosu mumo yayinda Ungulubhi.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Mwenyelezyaje asahabhe umuntu wowonti yahwepa mushibanza isha Ngulubhi, huje lisahinze ishina ilyibhu bhuchungu lyelibhamele na sababisye ishida hu bhantu abhinji huneshe Ungulubhi.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Mwenye huje nazimo izinaa au umuntu yesegolosu ndeshe u Esau, ye pipo yishalye sheka ahakazizye ihaki yakwe iyapapwe.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Pipo muminye aje shamandi ahanyonywa aoyane insayo ahakhanwa, pipo saga ahapite ifasi iya khomoshe peka nuyise wakwe pope haat nkahanzale hani humansozi.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Pipo semwahaminye igamba lyelinga khatwa, Igamba lyelihwaha umwoto, alete azilamwe ahavurungwi.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
Semwahamnye indudwe mizwi lisababisya bhebhahwinvwa bhasahalabhe izwi lyolyonti ayangwe hwa bhene.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
Pipo sebhabhweziye agulilile zila zyezyamulilwe: “Huje hata mnyama asahakhate igamba lazima akhomwe na mawe.”
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
Aga hwogofye hani gagalolile uMusa ahajile, “Inogope hani mpaka na yinje”.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Badala yakwe mwinzile mwigamba i Sayuni na mukhaya ya Ngulubhi yalimwumi, i Yerusalemu iya humwanya na hwa bhantumi elfu kumi bhebhaseshelela.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Mwinzile mwibhunganyo ilya bhapapwe abhahwande bhonti bhebhandi hwilwe humwanya hwa Ngulubhi uhakimu wa bhonti, nu umpepo umfinjile bhasimishiziwilwe.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Mwinzile hwa Yesu unkhomanyiwi ndajizyo ipya na hwidanda yiyitilizizwe yeyiyanga aminza hani kuliko idanda lya Habili.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Unyenyaje usahankhane weka ya yanga. Nkushe sagabha hepushe lwebhahankhana weka ya bhasuntile pansi ipa lyoli setwaiyepuha nketigulana apatali afume hwula yahutusoha afume humwanya.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
Hu wakati uwo izwi lyake lyayinzizye insi. Lakini umwene atipiye habhili simbayizye nnsi nyeene hata imwanya yope.”
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Amazwi inga, “Mara moja habhili,” ilolesya ahwefwe hu vintu vyevinzwa visyale, hivi ni, vitu vile ambavyo vimeumbwa, ili kwamba vile vitu visivyotetemeshwa vibakie.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Ishi tiposhele ubhumwini bhwe saga bhuyizwa tishanje hwi lihumpute Ungulubhi hwa humitishe peka na hwoshe hwisho,
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
maana Ungulubhi witu moto webhulya.
