Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Dadꞌi hita mana tasodꞌa leleꞌ ia, taꞌo bee? Ata onaꞌ atahori mana tungga nekesesesuꞌ nenelat ra. Bei-baꞌi tara mana ramahere Lamatualain maꞌahulun, ara onaꞌ mana manilu ra rambariiꞌ rereoꞌ fo huhuar nggita. Te mete ma hita feꞌe nenepaꞌa to sala-kiluꞌ ra, naa tao nggita nda telaꞌ beꞌi sa. Naa de ata musi nggari hendi basa sala-kiluꞌ ra, naa fo ata bisa telaꞌ tahereꞌ. Huu Lamatualain tengga nala hita ena fo tungga nekesesesuꞌ ia, dadꞌi taꞌatataaꞌ fo telaꞌ takandoo losa nggaris mateꞌen a.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Boe ma telaꞌ naa afiꞌ mete dꞌii-ona, te meteꞌ a Yesus. Huu Eni mana natudꞌu dalaꞌ fo bisa tamahere neu Lamatualain. Ma dei fo Ana tulu-fali nggita fo tamahere takandoo losa babꞌasan. Misinedꞌa do hokoꞌ? Leleꞌ Yesus doidꞌoso sia hau ngganggeꞌ a, atahori raneneut E, te Ana naꞌatataaꞌ nakandoo. Huu Ana bubꞌuluꞌ nae mete ma doidꞌoson basa, dei fo Eni ralan namahoꞌo. Naa tebꞌe. Huu Ana mate de basa ma, Lamatualain soꞌu E fo endoꞌ sia Lamatualain bobꞌoa onan, de Ruꞌa se parenda raꞌabꞌue.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Mae atahori tao deꞌulaka E o, naꞌatataaꞌ nakandooꞌ a. De ama afiꞌ liliiꞌ Yesus doidꞌoson ia, naa fo hei o miꞌitataaꞌ mikindoo, ma nda bengge sa.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Hei labꞌan dala deꞌulaka ra ena, te nda feꞌe labꞌan mihereꞌ losa raa mara sai sa. Tebꞌe, to?
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Mbei ma hei liliiꞌ Lamatualain Dedꞌea-oꞌolan fo Ana nafadꞌe neu nggi, onaꞌ amaꞌ sa olaꞌ no anan nae, “Ana ngge! Mete ma hita Lamatuan huku-doki fo nanori nggo, naa fo musodꞌa tungga dala ndoo-tetuꞌ a, na, afi mae naa nda papakeꞌ sa! Do mete ma Ana naꞌangge fo nanori nggo, na, ralam afiꞌ naꞌaana.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Huu hita Malanggan naꞌangge ma nanori atahori fo Ana sueꞌ ra. Memaꞌ basa atahori fo Ana simbo dadꞌi anan, dei fo Ana naꞌangge fo nanori se.”
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
De mete ma Lamatualain naꞌangge fo nanori nggi misodꞌa tungga dala ndoo-tetuꞌ a, na, miꞌitataaꞌ. Ana tao taꞌo naa, huu hei dadꞌi anan ena. Te amaꞌ musi naꞌangge fo nanori anan, losa anan nahine nasodꞌa tungga dala ndoo-tetuꞌ a.
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
De mete ma Lamatualain nda naꞌangge fo nanori nggi onaꞌ anan laen ra sa, naa sosoan nae, hei ia, nda Eni anan sa.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Hita biasa fee hadꞌa-hormat neu ama bonggi tara sia raefafoꞌ ia, huu nanori nggita leleꞌ ata feꞌe anadꞌikiꞌ. Naa ndaa ena. Te lelenan fai, ata musi tao rerenaꞌ neu Lamatualain, huu Eni, hita Aman sia sorga, de Ana naꞌangge fo nanori nggita tasodꞌa tungga dala ndoo-tetun.
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Hita ama bonggin naꞌangge fo nanori nggita noꞌ a hate mataꞌ, tungga saa fo nae maloleꞌ. Te Lamatualain nahine lenaꞌ saa fo hita parlu tanoriꞌ a. Naa de Ana naꞌangge fo nanori nggita tasodꞌa meumareꞌ onaꞌ E.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Memaꞌ nda maloleꞌ sa mete ma hambu neꞌengges. Te dodꞌoo na rala tara lino-lende, huu tahine tasodꞌa tungga Lamatuaꞌ hihii-nanaun.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Toronoo nggare! Tao miꞌidere lima mana bengge mara, ma mingganggafa ei mana mangguꞌ mara. Afiꞌ melaꞌ penggo-panggi, te melaꞌ no ndoos mikindoo, fo atahori mamahereꞌ mana male-maꞌaꞌ ra, maꞌadꞌere baliꞌ fo relaꞌ rakandoo boe. Hei musi tao manggate rala mara ma miꞌitataaꞌ mikindoo ma mimihere neu Kristus.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Toronoo mana mimihere neu Kristus! Hei musi mihehereꞌ fo misodꞌa dame mo basa atahori. Ma mihehere fo misodꞌa meumareꞌ. Te atahori nda meumareꞌ sa, nda bisa nita Lamatualain sa.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Esa huhuar esa, naa fo afiꞌ losa hei ruma dinggoꞌ ao mara de nda mimedꞌa mita Lamatualain rala malolen sa. Minea matalolole fo afiꞌ hela esa o namedꞌa rala meraꞌ sia taladꞌa mara boe. Te naa onaꞌ raso mana meruꞌ, mana tao nalutu atahori hetar.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Ma besa-bꞌesa, ma minea fo ruma afiꞌ tao leli. Boe ma besa-bꞌesa ma minea fo masodꞌa mara afiꞌ dinggoꞌ hela Lamatualain, onaꞌ Esau. Esau naa, baꞌi Isak ana ulun. Faiꞌ sa, Esau baliꞌ no ndoen. De ana noꞌe nanaat pinggaꞌ sa mia odꞌin Yakob, de bae nendiꞌ hak ulun.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Te nda dooꞌ sa ma, ata bubꞌuluꞌ Esau fale ralan boe. Huu leleꞌ ama Isak noꞌe Lamatuaꞌ fo fee papala-babꞌanggiꞌ ana uluꞌ neu e, Isak nda bisa noꞌe sa ena, huu Esau fee hendi parsumaꞌ a hak na. Naa de mae ana nggae ei-ei o, ana nda hambu baliꞌ saa fo ana nggari hendiꞌ maꞌahulun sa ena.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Taꞌo ia, toronoo nggara e! hita o bisa tema tisiꞌ Lamatualain matan, tungga dala feuꞌ fo Ana soi fee neu nggita. Te lele uluꞌ a bei-baꞌi tara nda feꞌe bisa taꞌo naa sa. Huu leleꞌ Lamatualain hengge-nee hehelu-fufulin no se, ara deka ro leteꞌ sa, naran Sinai. Sia leteꞌ naa ata ai a mbila. Hambu sanggu-anin boe. Ma Leteꞌ a hatu kibꞌu-kibꞌuꞌ, de ramatau rae mate.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
Ara o rena maꞌoa liin, boe ma rena Lamatuaꞌ haran manaseliꞌ a mia leteꞌ naa. Rena Lamatuaꞌ oꞌolan ma, ara bau ramatau, de roꞌe baꞌi Musa rae, “Aduu! Hai nda miꞌitataaꞌ rena haraꞌ ia sa ena”!
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
Memaꞌ ara nda raꞌatataaꞌ sa ena, huu saa fo Lamatuaꞌ parendaꞌ naa, beran seli. Huu Ana nafadꞌe nae, “Esa o nda bole tabꞌu leteꞌ ia sa boe! Mae atahori do, banda o! Huu se tabꞌu leteꞌ ia, musi honda se rendiꞌ fatu losa mate.”
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
Saa fo ara rita sia leteꞌ naa, memaꞌ nemetaus tebꞌe. Losa baꞌi Musa o nggeꞌe-nggeꞌe boe.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Te ia na dalaꞌ nisiꞌ Lamatuaꞌ nenesoiꞌ ena, de ata bisa ola-olaꞌ mataꞌ to E. Ia na hita tema sia leteꞌ sa, naran Sion. Sia naa hambu kota Yerusalem. Nda kota Yerusalem sia raefafoꞌ sa, te kota Yerusalem feuꞌ sia sorga, naeni Lamatualain mamana leleo-luluꞌun. Sia naa, hambu Lamatuaꞌ ate nara hetar, losa rifon-rifon, ara akaꞌ feta-dote raꞌabꞌubꞌue.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Kota naa o, dadꞌi mamana neꞌebꞌuet mia basa atahori mana ramahere neu Kristus ena. Huu Lamatuaꞌ tao susura fo suraꞌ nala nara nara esa-esaꞌ sia sorga ena. Lamatualain o sia naa boe, dei fo Ana mana paresaꞌ ma timba-tai basa atahori masodꞌan. Basa atahori lele uluꞌ fo Lamatualain simbo se no maloleꞌ, raꞌabꞌubꞌue sia naa boe, huu ramahere neu E. Ara dadꞌi matetuꞌ-manadꞌaiꞌ sia naa ena.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Yesus o sia naa boe, fo dadꞌi lelete fee Lamatualain no atahori. Yesus mate raan nandali, fo Lamatualain hengge-nee hehelu-fufuli feuꞌ no nggita. Naa de Yesus raan, tao maꞌasufu Lamatualain ralan. Te ia feaꞌ no Habel raan sia Dudꞌuit Fefeuꞌ a. Huu leleꞌ Kaen nisa Habel, Habel raan mana mandaliꞌ naa, tao Lamatualain namanasa, de Ana fee huku-dokiꞌ neu Kaen.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Pasa ndiki mara malolole fo rena saa fo Lamatualain nae olaꞌ fee nggi. Afiꞌ tao onaꞌ bei-baꞌi tara, fo nda simbo baꞌi Musa oꞌolan sa, leleꞌ ana dadꞌi Lamatualain mana ola-olan mia raefafoꞌ ia. Basa ma Lamatuaꞌ fee huku-dꞌokiꞌ neu se. Ona bee fai hita! Mete ma hita nda nau rena oꞌolan mia sorga sa, dei fo Ana huku-doki nggita beran lenaꞌ.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
Leleꞌ bei-baꞌi tara rambariiꞌ mia lete Sinai, Lamatuaꞌ hara manaselin, tao rae a nanggonggaꞌ. Ia na, Ana helu-fuli nae, “Dei fo Au tao rae a nanggongga lao esa fai, te nda akaꞌ rae a nanggongga sa, huu lalai a o, nanggongga tungga boe.”
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Leleꞌ Lamatuaꞌ olaꞌ nae, Eni nae tao nanggongga basaꞌ e “lao esa fai”, sosoan nae, Lamatuaꞌ nae uli-fae basa saa fo Eni tao sia lalai no raefafoꞌ ia, losa nda mana maꞌatataaꞌ ra sa, mopo hendi se. Te huu mana maꞌatataaꞌ ra, dei fo rahani rakandoo.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Lamatualain toꞌu parendaꞌ sia sorga. Naa nda bisa nambalutu sa. Sofeꞌ no mole-dame. Huu nae simbo nggi fo dadꞌi atahorin sia naa, de, ima fo toꞌe makasi neu E, beꞌutee neu E, ma tananaru E huu manaselin!
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Te ata musi besa-bꞌesa, te Lamatualain nasan, onaꞌ ai a hotu hendi basaꞌ e losa babꞌasan.
