Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
NO ka mea hoi, ua hoopuniia kakou e ia poe hoike he nui loa, e waiho aku kakou i na mea kaumaha a pau, a me ka hewa e hoopili wale mai ana ia kakou, e holo kakou me ke ahonui i ka haihai ana i hoomaopopoia mamua o kakou,
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
E nana aku ana hoi ia Iesu, i ka mea nana i hookumu, nana hoi e hoohemolele ko kakou manaoio; nana hoi i hoomanawanui i ke kea me ka manao ole i ka hilahila, no ka olioli i hoomaopopoia mamua ona, a noho iho hoi ma ka lima akau o ka nohoalii o ke Akua.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
E hoomanao hoi oukou i ka mea i hoomanawanui i ke ku e ana mai o ka poe i hana hewa ia ia, o nawaliwali ko oukou manao a maule hoi oukou.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Aole oukou i pale aku me ka hookaheia mai o ke koko, i ko oukou paio ana aku i ka hewa.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Ua poina ia oukou ka olelo hooikaika ia oukou me he poe keiki la, E ka'u keiki, mai hoowahawaha oe i ka hahau ana mai a ka Haku, aole hoi e maule i kona hoeha ana mai ia oe:
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
No ka mea, o ka ka Haku mea i aloha mai ai, oia kana i hahau mai ai, a ua hoeha me ka hahau i na keiki a pau ana i aloha mai ai.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
A ina i hahauia mai oukou, ua hana mai ke Akua ia oukou me he poe keiki la; no ka mea, auhea la ke keiki i hahau ole ia e ka makuakane?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
A ina i hahau ole ia mai oukou, me na keiki a pau i hahauia'i, alaila he poe hanau pono ole oukou, aole he poe keiki hanau pono.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
A o ko kakou mau makuakane, no ko kakou kino, ua hahau mai ia kakou, a ua hoomaikai aku kakou ia lakou; aole anei e oi aku ko kakou hoolohe ana i ka Makua o ko kakou mau uhane, i ola kakou?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Na lakou no kakou i hahau mai i ka wa pokole mamuli o ko lakou makemake no, aka, nana i hahau mai e pono ai kakou, i loaa pu mai ai ia kakou kona hemolele.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
A o na hahau ana a pau, aole ia i manaoia i kona manawa, he mea olioli, he mea ehaeha no; aka, ma ia hope iho, ua hoohua mai ia i ka hua o ka pono e pomaikai ai no ka poe i hooponoponoia ilaila.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Nolaila, e hooikaika i na lima palupalu a me na kuli nawaliwali;
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
A e hoopololei i na alanui no ko oukou mau wawae, i ole ai e okupe ae ka mea oopa; o aho hoi e hoolaia ia.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
E hahai ma ke kuikahi me na kanaka a pau, a ma ka hemolele hoi, aohe kanaka i nele ia mea e ike aku i ka Haku.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
E malama hoi oukou o loaa ole mai i kekahi ka hoomaikaiia mai e ke Akua, o kupu mai hoi kekahi mole awaawa iwaena o oukou e hihia'i oukou, a e haumia ai hoi kekahi poe he nui no;
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
O lilo paha kekahi i moe kolohe, i haihaia paha e like me Esau, nana i hoolilo aku i ko ka hanau mua pomaikai ana, no ka mea ai hookahi.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
No ka mea, ua ike oukou, i kona makemake ana mahope iho e loaa ia ia ka hoomaikaiia, ua hooleia oia; aole hoi i loaa ia ia kahi e lole hou mai ai, ua imi aku no nae oia ia mea me ka waimaka.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Eia hoi, aole oukou i hele mai i ka mauna e hiki ke hoopa kino ia aku, a me ke ahi e lapalapa ana, a me na ao eleele, a me ka pouli, a me ka ino,
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
Aole hoi i ke kani ana o ka pu, a me ka leo o na olelo, ka mea a ka poe lohe i papa ai aole make hoohui hou ia mai kekahi huaolelo:
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
(No ka mea, aole i hiki ia lakou ke hoomanawanui i ka papa ana mai, Ina e pili ka holoholona i ka mauna e hailukuia oia, a houhouia paha i ka ihe:
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
A no ka weliweli nui ke nana aku, i iho la o Mose, Ke weliweli nei au me ka haalulu: )
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Aka, na hele mai no oukou i ka mauna Ziona, a i ke kulanakauhale o ke Akua ola, i ko ka lani Ierusalema, a i ke anaina hiki ole ke heluia o na anela;
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
A i ke anaina nui a me ka ekalesia o ka poe makahiapo, i kakauia ko lakou mau inoa ma ka lani, a i ke Akua, ka Lunakanawai o na mea a pau, a i na uhane o ka poe pono i hoohemoleleia,
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
A i ka uwao o ka berita hou, ia Iesu, a i ke koko no ka pipi ana, e olelo ana i na mea maikai oi aku mamua o ko Abela.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Malama oukou, mai haalele i ka mea nana i olelo mai; no ka mea, ina i pakele ole ka poe i haalele i ka mea nana i ao mai ia lakou ma ka honua, aole loa hoi kakou e pakele ke haalele kakou i ka mea i ao mai mai ka lani mai.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
Ia manawa ua hoonauwewe mai kona leo i ka honua; aka, ua hai mai nei no ia, i ka i ana, E hoonauwewe hou aku ana au aole i ka honua wale no, aka, i ka lani kekahi.
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
A o ke ano o na Hou aku ana, o ka hemo ana ia o na mea hoonauweweia, me he mea i hanaia la, i mau hoi na mea e hoonauwewe ole ia.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Nolaila, i ka loaa ana ia kakou ke aupuni e hoonauwewe ole ia, e hoopaa kakou i ke aloha, ka mea e pono ai ko kakou malama ana i ke Akua, me ka mahalo, a me ka weliweli pono;
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
No ka mea, o ko kakou Akua, he ahi ia e hoopau ana.
