Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
ⲁ̅ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲄⲀⲢ ⲀⲚⲞⲚ ϨⲰⲚ ⲈⲞⲨⲞⲚ ⲞⲨϬⲎⲠⲒ ⲚⲦⲀⲒⲘⲀⲒⲎ ⲬⲎ ⲈϨⲢⲎⲒ ⲈϪⲰⲚ ⲚⲦⲈϨⲀⲚⲘⲀⲢⲦⲨⲢⲞⲤ ⲈⲀⲚⲬⲰ ⲚⲤⲰⲚ ⲘⲘⲈⲦϬⲀⲤⲒϨⲎⲦ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲚⲈⲘ ⲪⲚⲞⲂⲒ ⲈⲦⲞϨⲒ ⲈⲢⲀⲦϤ ⲈⲢⲞⲚ ⲈⲘⲀϢⲰ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ⲞⲨϨⲨⲠⲞⲘⲞⲚⲎ ⲘⲀⲢⲈⲚϬⲞϪⲒ ϦⲈⲚⲠⲒⲀⲄⲰⲚ ⲈⲦⲬⲎ ⲚⲀⲚ ⲈϦⲢⲎⲒ.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
ⲃ̅ⲈⲚϪⲞⲨϢⲦ ⲈⲠⲀⲢⲬⲎⲄⲞⲤ ⲚⲦⲈⲪⲚⲀϨϮ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲢⲈϤϪⲰⲔ ⲒⲎⲤⲞⲨⲤ ⲪⲀⲒ ⲈⲦⲈ ⲚⲦϢⲈⲂⲒⲰ ⲘⲠⲒⲢⲀϢⲒ ⲈⲦⲬⲎ ϦⲀϪⲰϤ ⲀϤⲀⲘⲞⲚⲒ ⲚⲦⲞⲦϤ ⲈⲞⲨⲤⲦⲀⲨⲢⲞⲤ ⲀϤⲈⲢⲔⲀⲦⲀⲪⲢⲞⲚⲒⲚ ⲘⲠϢⲒⲠⲒ ⲀϤϨⲈⲘⲤⲒ ⲤⲀⲞⲨⲒⲚⲀⲘ ⲘⲠⲒⲐⲢⲞⲚⲞⲤ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
ⲅ̅ⲘⲈⲔⲘⲈⲔ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲄⲀⲢ ⲈⲦⲀⲒⲘⲈⲦⲢⲈϤⲀⲘⲞⲚⲒ ⲚⲦⲞⲦϤ ⲚⲦⲈⲪⲀⲒ ⲘⲠⲀⲒⲢⲎϮ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲞⲦⲞⲨ ⲚⲚⲒⲢⲈϤⲈⲢⲚⲞⲂⲒ ⲈⲨⲀⲚⲦⲒⲖⲞⲄⲒⲀ ⲈⲢⲰⲞⲨ ⲘⲘⲒⲚ ⲘⲘⲰⲞⲨ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲈⲦⲈⲚϢⲦⲈⲘϬⲒϦⲒⲤⲒ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲂⲎⲖ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲈⲦⲈⲚⲮⲨⲬⲎ.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
ⲇ̅ⲘⲠⲀⲦⲈⲦⲈⲚⲞϨⲒ ⲈⲢⲀⲦⲈⲚ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚϮ ⲞⲨⲂⲈ ⲪⲚⲞⲂⲒ ϢⲀ ⲈϦⲢⲎⲒ ⲈⲠⲤⲚⲞϤ.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
ⲉ̅ⲞⲨⲞϨ ⲀⲢⲈⲦⲈⲚⲈⲢⲠⲰⲂϢ ⲘⲠⲒⲐⲰⲦ ⲚϨⲎⲦ ⲪⲀⲒ ⲈⲦⲀϤⲤⲀϪⲒ ⲚⲈⲘⲰⲦⲈⲚ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚϨⲀⲚϢⲎⲢⲒ ⲠⲀϢⲎⲢⲒ ⲘⲠⲈⲢⲈⲢⲔⲞⲨϪⲒ ⲚϨⲎⲦ ϦⲈⲚϮⲤⲂⲰ ⲚⲦⲈⲠϬⲞⲒⲤ ⲞⲨⲆⲈ ⲘⲠⲈⲢⲂⲰⲖ ⲈⲂⲞⲖ ⲈϤⲤⲞϨⲒ ⲘⲘⲞⲔ.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
ⲋ̅ⲪⲎ ⲄⲀⲢ ⲈⲦⲈ ⲠϬⲞⲒⲤ ⲘⲈⲒ ⲘⲘⲞϤ ϢⲀϤϮⲤⲂⲰ ⲚⲀϤ ϢⲀϤⲈⲢⲘⲀⲤⲦⲒⲄⲄⲞⲒⲚ ⲆⲈ ⲚϢⲎⲢⲒ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲈⲦⲈϤⲚⲀϢⲞⲠⲞⲨ ⲈⲢⲞϤ.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
ⲍ̅ⲀⲢⲒϨⲨⲠⲞⲘⲈⲚⲒⲚ ⲚⲤⲂⲰ ⲀϤⲤⲀϪⲒ ⲚⲈⲘⲰⲦⲈⲚ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚϨⲀⲚϢⲎⲢⲒ ⲚϪⲈⲪⲚⲞⲨϮ ⲚⲒⲘ ⲄⲀⲢ ⲚϢⲎⲢⲒ ⲈⲦⲈ ⲘⲠⲀⲢⲈ ⲠⲈϤⲒⲰⲦ ϮⲤⲂⲰ ⲚⲀϤ.
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
ⲏ̅ⲒⲤϪⲈ ⲦⲈⲦⲈⲚⲬⲎ ⲤⲀⲂⲞⲖ ⲚϮⲤⲂⲰ ⲐⲎ ⲈⲦⲀⲨⲈⲢϢⲪⲎⲢ ⲈⲢⲞⲤ ⲦⲎⲢⲞⲨ ϨⲀⲢⲀ ⲚⲐⲰⲦⲈⲚ ϨⲀⲚϢⲎⲢⲒ ⲚⲚⲞⲨϪ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲐⲰⲦⲈⲚ ϨⲀⲚϢⲎⲢⲒ ⲀⲚ.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
ⲑ̅ⲒⲤϪⲈ ⲚⲈⲚⲒⲞϮ ⲘⲈⲚ ⲚⲦⲈⲦⲤⲀⲢⲜ ⲚⲀⲨⲚⲦⲀⲚ ⲘⲘⲀⲨ ⲚⲢⲈϤϮⲤⲂⲰ ⲞⲨⲞϨ ⲚⲀⲚϢⲪⲒⲦ ϦⲀⲦⲞⲨϨⲎ ⲒⲈ ⲚϨⲞⲨⲞ ⲀⲚ ϪⲈ ⲚⲦⲈⲚϬⲚⲈϪⲰⲚ ⲘⲪⲒⲰⲦ ⲚⲦⲈⲚⲒⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲞⲨⲞϨ ⲚⲦⲈⲚⲰⲚϦ.
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
ⲓ̅ⲚⲎ ⲘⲈⲚ ⲄⲀⲢ ⲠⲢⲞⲤ ⲞⲨⲔⲞⲨϪⲒ ⲚⲈϨⲞⲞⲨ ⲚⲀⲨϮⲤⲂⲰ ⲚⲀⲚ ⲔⲀⲦⲀ ⲠⲈⲦⲈϨⲚⲰⲞⲨ ⲪⲀⲒ ⲆⲈ ⲚⲐⲞϤ ⲠⲈⲦⲈⲢⲚⲞϤⲢⲒ ⲚⲀⲚ ⲚϨⲞⲨⲞ ϪⲈ ⲚⲦⲈⲚϬⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲦⲈϤⲘⲈⲦⲦⲞⲨⲂⲞ.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
ⲓ̅ⲁ̅ⲤⲂⲰ ⲆⲈ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲠⲢⲞⲤ ϮⲞⲨⲚⲞⲨ ⲘⲈⲚ ⲘⲠⲀⲔϪⲈⲘⲞⲨ ⲈⲚⲀⲞⲨⲢⲀϢⲒ ⲚⲈⲀⲖⲖⲀ ⲚⲦⲈⲞⲨⲘⲔⲀϨ ⲚϨⲎⲦ ⲈⲠϦⲀⲈ ⲆⲈ ⲞⲨⲞⲨⲦⲀϨ ⲚϨⲒⲢⲎⲚⲒⲔⲞⲚ ⲚⲦⲈϮⲘⲈⲐⲘⲎⲒ ϢⲀⲤⲦⲎⲒϤ ⲚⲚⲎ ⲈⲦⲀⲨⲈⲢⲄⲨⲘⲚⲀⲌⲒⲚ ⲘⲘⲰⲞⲨ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲞⲦⲤ.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
ⲓ̅ⲃ̅ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲚⲒϪⲒϪ ⲈⲦⲬⲎ ⲚⲈⲘ ⲚⲒⲪⲀⲦ ⲈⲦⲂⲎⲖ ⲈⲂⲞⲖ ⲘⲀⲦⲀϨⲰⲞⲨ ⲈⲢⲀⲦⲞⲨ
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
ⲓ̅ⲅ̅ⲀⲢⲒⲞⲨⲒ ⲚϨⲀⲚϪⲒⲚϬⲞϪⲒ ⲈⲨⲤⲞⲨⲦⲰⲚ ⲚⲚⲈⲦⲈⲚϬ ⲀⲖⲀⲨϪ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲈϢⲦⲈⲘ ϮⲘⲈⲦϬⲀⲖⲈ ⲢⲒⲔⲒ ⲘⲀⲖⲖⲞⲚ ⲆⲈ ⲚⲦⲈⲤⲖⲞϪⲤ.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
ⲓ̅ⲇ̅ϬⲞϪⲒ ⲚⲤⲀϮϨⲒⲢⲎⲚⲎ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲦⲞⲨⲂⲞ ⲪⲎ ⲈⲦⲈ ⲀⲦϬⲚⲞⲨϤ ⲘⲘⲞⲚ ϨⲖⲒ ⲚⲀⲚⲀⲨ ⲘⲠϬⲞⲒⲤ.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
ⲓ̅ⲉ̅ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲤⲞⲘⲤ ⲈⲂⲞⲖ ⲘⲎⲠⲰⲤ ⲞⲨⲞⲚ ⲞⲨⲀⲒ ⲈϤϢⲀⲦ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲠⲒϨⲘⲞⲦ ⲘⲎⲠⲰⲤ ⲞⲨⲞⲚ ⲞⲨⲚⲞⲨⲚⲒ ⲚϢⲀϢⲒ ⲈⲤⲢⲎⲦ ⲈⲠϢⲰⲒ ⲈⲤϮⲘⲔⲀϨ ⲞⲨⲞϨ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲞⲦⲤ ⲚⲦⲈⲞⲨⲘⲎϢ ϬⲰϦⲈⲘ.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
ⲓ̅ⲋ̅ⲘⲎⲠⲰⲤ ⲀⲚ ⲞⲨⲞⲚ ⲞⲨⲠⲞⲢⲚⲞⲤ ⲒⲈ ⲞⲨⲤⲀϤϨⲎⲦ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲎⲤⲀⲨ ⲪⲎ ⲈⲦⲀϤϮ ⲚⲦⲈϤⲘⲈⲦϢⲀⲘⲒⲤⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲞⲨϦⲢⲈ ⲚⲞⲨⲰⲦ.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
ⲓ̅ⲍ̅ⲦⲈⲦⲈⲚⲤⲰⲞⲨⲚ ϪⲈ ⲘⲈⲚⲈⲚⲤⲰⲤ ⲈϤⲞⲨⲰϢ ⲈⲈⲢⲔⲖⲎⲢⲞⲚⲞⲘⲒⲚ ⲘⲠⲒⲤⲘⲞⲨ ⲀⲨϨⲒⲦϤ ⲈⲂⲞⲖ ⲘⲠⲈϤϪⲈⲘ ⲘⲀ ⲄⲀⲢ ⲚⲈⲢⲘⲈⲦⲀⲚⲞⲒⲚ ⲔⲈⲦⲞⲒ ⲚⲈⲀϤⲔⲰϮ ⲚⲤⲰⲤ ϦⲈⲚϨⲀⲚⲈⲢⲘⲰⲞⲨⲒ.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
ⲓ̅ⲏ̅ⲘⲠⲈⲦⲈⲚⲒ ⲄⲀⲢ ϨⲀ ⲞⲨⲬⲢⲰⲘ ⲚϪⲞⲘϪⲈⲘ ⲞⲨⲞϨ ⲈϤⲘⲞϨ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲄⲚⲞⲪⲞⲤ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲬⲀⲔⲒ ⲈϤⲪⲞⲚϨ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲤⲀⲢⲀⲐⲎⲞⲨ.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
ⲓ̅ⲑ̅ⲚⲈⲘ ⲠⲤⲈⲚⲤⲈⲚ ⲚⲦⲈⲞⲨⲤⲀⲖⲠⲒⲄⲄⲞⲤ ⲚⲈⲘ ⲦⲤⲘⲎ ⲚⲦⲈϨⲀⲚⲤⲀϪⲒ ⲐⲎ ⲈⲦⲀ ⲚⲎ ⲈⲦⲤⲰⲦⲈⲘ ⲈⲢⲞⲤ ⲈⲢⲠⲀⲢⲀⲦⲒⲤⲐⲈ ⲈϢⲦⲈⲘⲞⲨⲀϨⲈⲘ ⲤⲀϪⲒ ⲚⲈⲘⲰⲞⲨ.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
ⲕ̅ⲚⲀⲨϢϤⲀⲒ ⲄⲀⲢ ⲀⲚ ⲠⲈ ϦⲀ ⲠⲈⲦⲈⲚⲀⲨϪⲰ ⲘⲘⲞϤ ⲔⲀⲚ ⲞⲨⲐⲎⲢⲒⲞⲚ ⲀϤϢⲀⲚϬⲒ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲦⲰⲞⲨ ⲈⲨⲈϨⲒⲰⲚⲒ ⲈϪⲰϤ
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
ⲕ̅ⲁ̅ⲞⲨⲞϨ ⲠⲀⲒⲢⲎϮ ⲚⲀϤⲞⲒ ⲚϨⲞϮ ⲚϪⲈⲠⲈⲐⲞⲨⲞⲚϨ ⲈⲂⲞⲖ ⲘⲰⲨⲤⲎⲤ ⲄⲀⲢ ⲀϤϪⲞⲤ ϪⲈ ϮⲞⲒ ⲚϨⲞϮ ⲞⲨⲞϨ ϮⲤⲐⲈⲢⲈⲦⲈⲢ.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
ⲕ̅ⲃ̅ⲀⲖⲖⲀ ⲀⲢⲈⲦⲈⲚⲒ ϨⲀ ⲠⲒⲦⲰⲞⲨ ⲚⲦⲈⲤⲒⲰⲚ ⲚⲈⲘ ϮⲂⲀⲔⲒ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ ⲈⲦⲞⲚϦ ⲒⲈⲢⲞⲤⲀⲖⲎⲘ ⲚⲦⲈⲦⲪⲈ ⲚⲈⲘ ϨⲀⲚⲐⲂⲀ ⲚⲀⲄⲄⲈⲖⲞⲤ ⲈⲨⲈⲢϢⲀⲒ.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
ⲕ̅ⲅ̅ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲈⲔⲔⲖⲎⲤⲒⲀ ⲚⲦⲈϨⲀⲚϢⲀⲘⲒⲤⲒ ⲈⲤⲤϦⲎⲞⲨⲦ ϦⲈⲚⲚⲒⲪⲎⲞⲨⲒ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲢⲈϤϮϨⲀⲠ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲚⲦⲈⲞⲨⲞⲚ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲚⲈⲘ ⲠⲒⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲚⲦⲈⲚⲒⲐⲘⲎⲒ ⲈⲦϪⲎⲔ ⲈⲂⲞⲖ.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
ⲕ̅ⲇ̅ⲚⲈⲘ ⲒⲎⲤⲞⲨⲤ ⲠⲒⲘⲈⲤⲒⲦⲎⲤ ⲚⲦⲈϮⲆⲒⲀⲐⲎⲔⲎ ⲘⲂⲈⲢⲒ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲤⲚⲞϤ ⲚⲦⲈⲞⲨⲚⲞⲨϪϦ ⲈϤⲤⲀϪⲒ ⲈϨⲞⲦⲈ ⲪⲀ ⲀⲂⲈⲖ.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
ⲕ̅ⲉ̅ⲀⲚⲀⲨ ⲘⲠⲈⲢⲈⲢⲠⲀⲢⲀⲦⲒⲤⲐⲈ ⲘⲠⲈⲦⲤⲀϪⲒ ⲒⲤϪⲈ ⲄⲀⲢ ⲚⲎ ⲘⲠⲞⲨϢⲪⲰⲦ ϨⲒϪⲈⲚ ⲠⲒⲔⲀϨⲒ ⲈⲦⲀⲨⲈⲢⲠⲀⲢⲀⲦⲒⲤⲐⲈ ⲘⲠⲈⲦⲤⲀϪⲒ ⲚϨⲞⲨⲞ ⲘⲀⲖⲖⲞⲚ ⲀⲚⲞⲚ ϦⲀ ⲚⲎ ⲈⲐⲚⲀⲔⲈⲦ ϨⲢⲀⲨ ⲤⲀⲂⲞⲖ ⲘⲪⲎ ⲈⲦⲀϤⲒ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲚⲒⲪⲎⲞⲨⲒ.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
ⲕ̅ⲋ̅ⲪⲎ ⲈⲦⲀ ⲦⲈϤⲤⲘⲎ ⲔⲒⲘ ⲘⲠⲒⲔⲀϨⲒ ⲘⲠⲒⲤⲎ ⲞⲨ ϮⲚⲞⲨ ⲆⲈ ⲀϤⲰϢ ⲈϤϪⲰ ⲘⲘⲞⲤ ϪⲈ ⲈⲦⲒ ⲔⲈⲤⲞⲠ ⲀⲚⲞⲔ ϮⲚⲀⲘⲞⲚⲘⲈⲚ ⲞⲨ ⲘⲞⲚⲞⲚ ⲈⲠⲔⲀϨⲒ ⲀⲖⲖⲀ ⲚⲈⲘ ϮⲔⲈⲪⲈ
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
ⲕ̅ⲍ̅ⲠⲒⲈⲦⲒ ⲆⲈ ⲚⲔⲈⲤⲞⲠ ⲈϤⲦⲀⲘⲞ ⲘⲘⲞⲚ ⲈⲨⲞⲨⲰⲦⲈⲂ ⲈⲂⲞⲖ ⲚⲦⲈⲚⲎ ⲈⲦⲞⲨⲔⲒⲘ ⲈⲢⲰⲞⲨ ϨⲰⲤ ⲈⲨⲐⲘⲀⲒⲎⲞⲨⲦ ϨⲒⲚⲀ ⲚⲦⲞⲨϢⲰⲠⲒ ⲈⲨⲤⲘⲞⲚⲦ ⲚϪⲈⲚⲎ ⲈⲦⲈⲚⲤⲈⲔⲒⲘ ⲀⲚ.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
ⲕ̅ⲏ̅ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲈⲚⲚⲀϬⲒ ⲚⲞⲨⲘⲈⲦⲞⲨⲢⲞ ⲚⲀⲦⲔⲒⲘ ⲘⲀⲢⲈⲚϢⲰⲠⲒ ⲈⲞⲨⲞⲚ ϨⲘⲞⲦ ⲚⲦⲞⲦⲈⲚ ⲪⲀⲒ ⲈⲦⲈⲚⲚⲀϢⲈⲘϢⲒ ⲘⲪⲚⲞⲨϮ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲞⲦϤ ⲈⲚⲢⲀⲚⲀϤ ϦⲈⲚⲞⲨϨⲞϮ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲤⲐⲈⲢⲦⲈⲢ.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
ⲕ̅ⲑ̅ⲔⲈ ⲄⲀⲢ ⲠⲈⲚⲚⲞⲨϮ ⲞⲨⲬⲢⲰⲘ ⲈϤⲞⲨⲰⲘ ⲠⲈ.
