Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Tua ahikom hizata a lian meingo bang tetti te in hong kimum liang ahikom in, vanngit theampo le a oltak in hong nawngkaisak mawna sia nusia in, i mai ah a kikoi tai kidemna ah thinsau tak in tai tek tawng,
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Eite i upna kipatna le a picingsak Jesus en tawng; Ama sia a mai ah a kikoi lungdamna atu in thinglamte thuak a, maizumna sia phamaw sa ngawl in, Pathian i kumpi tokhum ziatsang ah to hi.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Banghangziam cile thinngim le thaneam in na om ngawl natu uh in, Ama sia hizata in mawnei te i langpan na a thuakna ngaisun vun.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Note mawna langpan in thisan suak dong na do balai uh hi.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Taciang note in tate tung ah hanthotna bang in hilna, ka tapa awng, Topa i tek nate thusimngawl in om heak in, hong tei ciang zong thaneam heak in, ci thu mangil zo nu hi:
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Banghangziam cile Topa in a it te sia tek a, a saan tate te sia sat hi.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Tek na na thuak le Pathian in note sia tapa te bang in hong tek hi; banghangziam cile pa in a tek ngawl ta a kua om ziam?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Ahihang note sia, ta hina a neipui te theampo bang in, hong ki tek bale, tapa hi ngawl in lamlakta na hi uh hi.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Tuabek domngawl in, cilesa lam ah hong tek tu pa te i nei hi, taciang amate zatakna i pia hi: tuate sang in, thaa theampo i Pa tung ah nasia zaw in, a thu ni in nungta zaw ngawl tu hi ziam?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Banghangziam cile pate in ni tawmno sung amate lungkimna bang in hong tek hi; ahihang Pathian in eite phattuamna tu le Ama thianthona neipui te i hi thei natu in hong tek hi.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Ki tek na sia i thuak laitak lungdamna hi ngawl in khuangaina taw kibang hi: ahihang a zawkciang in a thuak te in thinnopna taw a dim thutang suana i nga kik tu hi.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Tua ahikom thaneam in a taksuk na khut te lamto un a, na khup te khosak vun;
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Taciang peangbai te lampial ngawl tu a, damsak zaw tu in, na peang atu in lampi te tangsak vun.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Mi theampo taw kilem le thianthona sia del tavun, thianthona ngawl taw kuama in Topa mu ngawl tu hi:
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Hanciamtak in encik vun, tabang hi bale Pathian thuthiamna pan in mi khatpo taksuk tha tu hi; a po khia zungkha in hong buaisak tu a, mi tampi hong niinsak tu hi.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
A paktat te ahizong, a hibale ta upabel ngamh sia an neak khat taw a zuak Esau bang in Pathian thusimngawl te na om tha tu uh hi.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Banghangziam cile tua zawkciang in thupha ngamh a lua kik nop ciang in ki nolh a: thitui taw nasiatak in a zon kik hang, ki sikkikna lampi mu ngawl hi, ci na he uh hi.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Banghangziam cile note i tham thei mual le mei i kak, a vom, khuazing le huipi suangval kung ah na pai bua uh hi,
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
Taciang lemle aw le thuhilna aw; amate thuhil nawn ngawl tu in ngetna aw za uh hi:
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
Banghangziam cile, nganhing khatpo in mual a thutha le, suangtum taw deang tu hi, a hibale tei taw ki sun tu hi, ci thupiakna sia amate in a thuak zo bua uh hi:
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
Tua a mu uh sia lauhuai lei ahikom, Moses zong, ka lau mama a, ka ling vadil hi, ci hi:
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Ahihang note sia Zion mual le a nungta Pathian i khuapi, van Jerusalem le a kisim zo ngawl vantungmi honpi te kung ah ahizong,
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Mihonpi kikhopna mun le vantung ah min ki at ta upabel i pawlpi, mi theampo thu a khen Pathian kung ah ahizong, a thutang te picingsak thaa te kung ah ahizong,
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Thuciam thak i palai a hi Jesus tung ah ahizong, Abel sang in a phazaw thu te a hil thisan the na kung ah ahizong, na pai uh hi.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Note thu hong hil te thuhilna nial ngawl tu in kidawm vun. Leitung ah thuhil te i hilna a nial te suakta ngawl ahile, vantung pan thuhilna a nungngat le, tua sang in i suakta ba seseam tu hi:
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
Leitung a lingsak aw in, leitung bek hi ngawl in vantung zong khatvei lingsak kik tu hi, ci kiciamna nei hi.
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Khat vei, a ci sia a khiakna sia a liing thei ngawl te kip suak tu in ahizong, a liinsak leitung nate sia ki khin tu hi, ci kilangsak hi.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Tua ahiciang, a ki khin thei ngawl kumpingam i nga hu in, thuthiamna i nei tek hi, tabang in a san thamman in upatna le zatakna taw Pathian na i seam thei tu hi:
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Banghangziam cile i Pathian sia a kang thei mei a hihi.
