Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
To pongah aicae loe kathah parai tamai baktiah hnukungnawk mah ven pongah, aicae han hmuenzit ah kaom hmuen hoi sak kazoi zaehaih to takhoe o ving si loe, aicae hma ah kaom anghakhaih ahmuen ah a phak o thai hanah, palungsawkhaih hoiah cawn o si,
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
aicae tanghaih takung hoi akoephaih ah kaom Jesu to khen o si; anih hmaa ah suek ih anghoehaih pongah, Anih mah azathaih to poek ai ah, thinglam pongah patangkhang, vaihi loe Sithaw angraeng tangkhang bantang bangah anghnut boeh.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Poek nang pho o moe, tha na hnaem o han ai ah, kazae kaminawk mah pacaekthlaek ih Anih to poek oh.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Zaehaih misa na tuk o naah, athii long khoek to misa na tuh o vai ai vop.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Anih mah, Ka capa, Angraeng mah thuitaekhaih to patoek hmah, ang zoeh naah palungboeng hmah: a caanawk thuitaek baktiah ang thuih o ih thapaekhaih loknawk to na pahnet o boeh, tiah thuih.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Angraeng mah palung ih kami to thuitaek moe, a caa baktiah talawk ih kami to danpaek.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
A thuitaekhaih to na pauep o naah, anih mah caanawk khetzawn baktiah ni ang khetzawn o; ampa mah thuitaek ai ih caa mi maw kaom?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Caanawk boih thuithaekhaih baktih toengah, thuitaekhaih to na tong o ai nahaeloe, nangcae loe a caa tangtang na ai ni, payang caa ah ni na oh o.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
To khue ai aicae loe thuitaekkung taksa ampa to a tawnh o, nihcae to saiqathaih a paek o: to tiah nahaeloe dungzan ah kahing Muithla bang ih aicae ampa mah thuitaekhaih cae loe kawkruk maw saiqathaih a paek o aep han oh?
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Aicae ampanawk mah loe angmacae koehhaih baktiah oh hanah ni atue setta thung ang thuitaek o; toe Anih mah loe atho kaom, angmah ciimcaihaih baktiah oh thai han ih ni ang thuitaek o.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Thuitaek nathuem ah loe, mi mah doeh anghoehaih tawn mak ai, palungset koiah ni oh: toe thuitaek ih kaminawk loe hnukkhuemah monghaih kaom toenghaih thingthai to hnuk o.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
To pongah thacak ai ban hoi khokkhunawk to thacak o sak ah;
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
khok angbai kami to ngantui moe, lamcaeh thai ai kami ah oh han ai ah, katoeng na khok caehhaih loklam to paroep oh.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Kaminawk boih hoi angdaeh oh loe, ciimcaihaih loklam to pazui oh, ciimcai ai ah loe mi mah doeh Angraeng to hnu thai mak ai:
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
acoehaih hoiah khen oh, to tih ai nahaeloe Sithaw tahmenhaih hnu ai ah na om o moeng tih; paroeai kaminawk amhnongsak hanah, kakhaa thing tangzun hoiah tadok tacawt tahang ueloe, raihaih na paek o moeng tih;
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
tamquta hoi nongpa nongpata zaehaih sah kami baktiah maw, to tih ai boeh loe vaito caak han koi buh zetta hoiah caa lu ah ohhaih zaw kami Esau baktih, Sithaw saiqathaih tawn ai kamhnong kami ah na om o moeng tih.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Na panoek o baktih toengah, to tiah oh pacoengah, Esau mah tahamhoihhaih qawk to a koeh let, anih mah mikkhraetui krak khoek to hnik cadoeh ampa poekhaih to amkhrai ai, anih to pahnawt sut.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Nangcae loe ban hoi sui thai koiah kaom mae ah doeh, hmai angqonghaih ahmuen ah doeh, tamai kamnum hoi khoving ohhaih ahmuen ah doeh, takhisae songhaih ahmuen ah doeh,
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
mongkah tuen hoi lok katuen ahmuen ah doeh na caeh o ai; to lok kathaih kaminawk mah nihcae khaeah lok thuih pae let han ai ah tahmenhaih hnik o:
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
(moi kasan mah mataeng doeh to mae to sui nahaeloe, thlung hoiah vah mat han oh, to tih ai boeh loe tazae hoiah thun han oh, tiah kaom lokpaekhaih to nihcae mah pazui o thai ai:
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
to tiah a hnuk o ih hmuen loe zitthoh parai pongah Mosi mah, Ka zit loiah ka tasoeh, ) tiah thuih.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Toe nangcae loe Zion mae ah, kahing Sithaw ih vangpui van Jerusalem ah, kroek laek ai ah kamkhueng van kaminawk khaeah,
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
kaminawk boih amkhuenghaih ahmuen ah, van ah ahmin kaom tapen tangsuek kricaabunawk khaeah, kaminawk boih lokcaekkung Sithaw khaeah, akoephaih thungah kaom katoeng kaminawk ih muithla khaeah,
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Abel ih athii pongah kahoih kue athii kraihaih kawng kathui, lokmaihaih kangtha Laicaeh Jesu khaeah ni na caeh o.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Nangcae khaeah lokthui kami ih lok to aek han ai ah acoe oh. Long ah lok kathui Mosi ih lok to aek o pongah, nihcae loe hraemhaih thung hoiah loih o thai ai nahaeloe, van hoiah lok kathui Anih ih lok to aicae mah angqoi o taak nahaeloe, kawkruk maw aicae loe hraemhaih thung hoi loih thai ai ah a om o aep tih:
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
To ih lok atuen mah long to anghuensak: toe vaihi loe long khue na ai, van doeh kang huensak let han, tiah a thuih.
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
Vaito anghuensak let han, tiah thuih koehhaih loe, Anghuen thai ai hmuennawk oh o poe thai hanah, sak ih hmuennawk to anghuensak boih ueloe, takhoe boih tih, tih haih ih ni.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Aicae loe anghuen thai ai prae to a hnuk o pongah, saiqathaih hoi zithaih hoiah Sithaw tok a sak o thai hanah, tahmenhaih to tawn o si.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Aicae ih Sithaw loe kangqong hmai ah oh.
