Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Mimia phäha mi hnu maa saksi khawhah veki. Acunakyase, akceta jah man kyetkia mkhyenak, mi cehnak lama veki cun mimät naw jah lola lü mi maa veki cun yah vai dawngnak cän mlung mcetnak am mi dawng vai u.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
Akcük üngkhyüh akpäihnak vei cäpa jumeinak üng mi nghnganeinaka kyaki Jesuh cän mi bük kyet vai u. Kutlamtunga phäh ani cun am hela. Vang lam da ta, ani k'äihkia jekyainaka phäh kutlamtunga khana thihnak cun hmaiksetnaka am ngai, acuna kyase ani cun atuha ta Pamhnama Bawi ngawhnak khet da ngawki ni.
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
Mkhyekia khyange naw ami cawkei ihlawka khamei lü citcawnki ti cän ngai süma. Acuna kyase ktha käh ngcek lü käh hawiha.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Mkhyenak na ngtäk püi üngpi na thih vai awnga ta am khamei hamki.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
Pamhnam naw a caea mäih ktha ning jah pe lü a ning jah ngthumin püi cän nami mhnih u aw? “Ka ca, Pamhnam naw a ning pitpyang üng ktha käh ngcek lü a ning ksenak üngpi käh puksea.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
Isetiakyaküng, Bawipa naw a kphyanaka khyang cun pitpyang lü a ca kba a dokhama khyang cun ksenaki ni.”
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Na paa a ning ksenak na khamei cän cuneia; na cüneinak hin naw Pamhnam naw a cae mäia a jah vecawh püi cun mdanki ni. A pa naw am a mcäi khawia ca ve khai aw?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
A caea kba am a ning mcäi khawi ta a cae kcanga am kya lü akcea caea nami kyaki.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
Khawmdeka mi pae naw pi jah mcäi u lü mi jah leisawng u ni. Ngmüimkhya lama Mi Pa cun üng mimät cuap lü ihlawka mi xüng yah khai ni.
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
Khawmdeka mi pae naw jah daw hlüsak u lü asäng ami jah mcäi ni. Lüpi Pamhnam naw a jah mcäi ta nimäta dawnak vaia kya lü a ngcimcaihnak yümatei püi vaia phäh ni.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Mcäinak mi khameia kcün üngta jenaka am kya, jah thüiseisaki ni. Cun lüpi hnua ta mcäinak mi kham käna ksenaka phu mi ah be ta dimdeiha ngsungpyunkia xünnak ni.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Khakia nami kute cun jah säng lü ktha am vekia nami mkhuke pi cüngsak ua.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Ngsungkia lam üng nami ceha kyak üng a khawkse pi dawnak yah be khai ni.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Khyang naküt üng na ngkhawt vaia mtunei lü ngcimcaihki kcünsak üng na xün vaia mtuneia. Isetiakyaküng, ahin am ngpüi xakia u naw pi Bawipa am hmu u.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Pamhnama bäkhäknak üngkhyüh nglatnak be vai cän mcei bä. U pi thing dung khaa dämduhkia kba ja acun asik naw am dawkyaki a pawha kba käh thawn se.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
A yahei mkäih vaia ca kcük cun eiawk üng jawiki Etawa kba a vecawh am dawki, am ani üng, Ngmüimkhya lam sumnemnak vaia u pi käh thawn se.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
Nami ksing ua kba, akäna a paa dawkyanak pet cun yahei hlüki, lüpi ani cun nglat beki. Isetiakyaküng, miktui am ia mäi sui kyaw lüpi a bilawh päng cun nglatsak be khaia tuilam am hmu ti ve.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Isarele naw Sinai mcunga mei kdäi, nghmüp ja mthan, khawkhi däm,
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
kpunga ng'yüng ja a kthai jah hmu ngja lü ami lawa kba nami lawki am ni. Khyange naw kthai ami ngjak üng akcea khyü käh ami ngjak be vaia nghuikie,
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
isetiakyaküng, am ami ngjak khawh ta, “khyüksei hngawh naw mcung a leh vai üng a thih awnga lung am khawng tawng vai,” tia mthehnak cän ni.
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
Mosia hmu cun cäiphyaki, “Kei ngkhyet lü ka cäiki” tia pyenki.
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Khankhawngsä he athawng khawhah ami venak, Khankhaw Jerusalem, xüngseiki Pamhnama mlüh ja Zion mcunga nami lawki he ni.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
Khankhawa ngming yuknak khameikie, Pamhnama ca kcüke jekyai lü ami ngkhämnaka nami lawki he ni. Khyang jah dawsak lü jah kümceisakia ngmüimkhyae ja khyang naküt ngthumkhyah khai Pamhnama vei nami lawki he ni.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Abelaha thi naw a pawha khyütamea kthaka daw bawki pawhki thi cun kthüih lü ngthumkhän akthai pawhkia Jesuha vei nami lawki he ni.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Ning jah ngthukhyü püikia pyen cän käh nami kpet vaia mcei ua. Khawmdeka Pamhnama ngthukhyü law püikia pyen kpetki cun mhlät vaia am kya. Khankhaw üngkhyüh jah ngthukhyü püikia pyen mi nglat tak ta ihawkba pi am mi lät.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
Ania kthai naw acuna kcün üng khawmdek ksün lüpi, “Kei naw khawmdek cun ahun däk am ksün lü khankhaw pi ka ksün sih khai,” ti lü a khyütamki ni.
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
“Ahun däk” tia khyü hin naw a mdan ta mhnünmcenge naküt ngsün u lü khyük khaie. Ilünitiakyaküng käh ngsün theikia ngkhaw cun ve hüt khai.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Am ngsün theikia khyawngpe mi yahei ua phäh mi je vai u. Leisawngnak ja kyüheinak am Pamhnam mi jesak vai ua tuilam cun sui lü xe na lü Pamhnam mi hjawkhah vai u,
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
isetiakyaküng, Pamhnam cun akcanga jah uikia mei ni.
