Hebræerne 12
1 Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
di nyu, nob warkako kentangum be, di bo nyou dige a lã botiyeu chung hagin kange bwiranke bwabanngum be. bo biner chwak torkako yom kabumbeme.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde paa højre Side af Guds Trone.
bo cho ti Yeesu nin nii fwilikangǝ bilengke gwam-gwame. fwor nerer yom chi meneu, cho birumum bwatiye bware. chwe kangum kwenduwe, cho yim kangko chattiyer den ki la kwama
3 Ja, tænker paa ham, som har udholdt en saadan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle.
nyo bulangi ki cho wuro mwirum me kurombo nob bwirangkero nin dorcer nyo dila mani mwa yarang netti mu chokum nermwer.
4 Endnu have I ikke staaet imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
bwiri mwo kwab kangbo kange bwirangke wo ya lam bwi yale.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: „Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, naar du revses af ham;
mun tabum kange bi tiye maro wo yinen na bwe. bi bwemi ture yiber kange mwerum kwamambo, yilare ki faner tano chi ywel nendi.”
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slaar haardelig hver Søn, som han tager sig af.‟
kwama ki mwe ni wo chi chwiyeu kange mweka mweka bwewo chi yoweu.
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
mwirum dotangeu na mwe ka kwama ma kange mwo nyo na bwe. bwe winni teche mani mwere?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have faaet Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
tano chi mwe nen bori wuro nubo gwam matiyeu, di mwo nii bongtu kebo bwe.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Aandernes Fader og leve?
takeu bin wi ki tee mwor bwiye wo mwebe, bin nuwachi la tenkang tebe wo mwor yuwatangbeko wuchakeu, kange wo dume ba nuwa nyi.
10 Thi hine tugtede os for nogle faa Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle faa Del i hans Hellighed.
tebbebo mwe boti ki ni bi dob kambo chi to dotanne, dila kwama ki mwe bo na ywelbo di nabi ti kangyi wari mwor wuchakke chenin.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
mwerum kange mani na wo lom-lomme ki ni cho chi mwe nentiyeu dila twiri kabo. diki bwiri ki ne bitutti fwor nere wuchake nubo buro nin yo mwe kake.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
di fer kang mweko wo yakummeu kange duwen mwero yi bomeu.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
ywel namweko min nureu ti chere, la na dige muklangum meu mani a kayati an tam.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
do luma kange nubo gwam kange wuchake, kebo ki chori ni mani a to kwamati.
15 og ser til, at ikke nogen gaar Glip af Guds Naade, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
yilam ki chi ni kange a lere lima kwama, kange nitito tweitweye a kire kari kwau dotange, kari nubo ki la yila kayam chuko
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
yila ki chi ni buroka a nore kange bwini bwangka kwama na Isuwa, wo ka timi ker chari miyem dur boka cheke.
17 Thi I vide, at han ogsaa siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Taarer.
mun nyimom nyo bidob chi chwiti na chi fiya kwali bwiyer chero, chi fiyabo dã yi loka, duwaleu chin do ki mwem num.
18 I ere jo ikke komne til en haandgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
mu boubo banga wo mwa te tiye bang twika kirak, kumtachile, kange yuwa, kumtachile.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere maatte tales til dem.
mu boubo chume chu ka konin, kebo diro wo tokker nawo nuwari mani a kenkange kerti a tokken.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev paabudt: „Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes.‟
mani chiya mwirum wefuner: bwentano bichirteibangeri chiyan ma bangum Musa
21 Og — saa frygteligt var Synet — Moses sagde: „Jeg er forfærdet og bæver.‟
di diger twaiyer bi kolewo Musa tokki min nuwa taimin chwa chi ko.”
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
nyeu, notin bou bang zetune kange chi narlor kwama ki dume, zerusalembo di kwama, kange biben tomange wuchakeu dikate kwob chi bilengti.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Aander
mun bou mwor mwerkangka bi bei kaba, wo mulam mulange di kwama. mun bo kwama nin, ni bwolange dongdonge.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
mu bo Yeesu nin ni werfunero fwire kange bwiyale chori tokker yore la bwiyale Abila.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
to kore ni wo tokkertiyeu. chati no chi bubo no chi ko ni wuro werang chi dor bitinere, bi duware che mani ba buti nabi ko niwo werangbo di kwamari.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: „Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men ogsaa Himmelen.‟
kini win, dirchero mor dor bitinero. dila na weu chi mabiner nor choki kum kiritti win mani ma makti ka dor bitine, di la kange di kwama.
27 Men dette „endnu een Gang‟ giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
kerowo kiritti winneu, ki dang kwobka digero na a moktiyeu, ni chi cho digerowo fwelfwele, dila dige wuro mani a mokyeu na nowi
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, saa lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
dila yoka liyare mani. a moktiyeu, be yilam ki. buka kangek nyeu in wabka kwamako yoryore kange wo tennengi nye.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
kwama be kire twikak.
