< Hebræerne 11 >

1 Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
Fatokisañe ty mamente o raha tamaeñeo, ty fampibentarañe o raha tsy oniñeo.
2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
Ie ty nahazoa’ o taoloo to.
3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. (aiōn g165)
Fatokisañe ty ahaoniñan-tika amy Tsinaran’ Añaharey, te tsy nalaha’e amo raha oniñeo o raha miboake amo sào. (aiōn g165)
4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
Fatokisañe ty nañengà’ i Abela aman’ Añahare soroñe soa te amy Kaina, vaho nitaroñeñe te vantañe, ie nitsa­raen’ Añahare i banabana’ey, toe misaontsy re ndra te nihomake.
5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
Fatokisañe ty nampionjoneñe i Enoke tsy handia havilasy, ie tsy nitendreke fa rinamben’ Añahare; ie nitaroñeñe taolo’ ty nampionjonañe aze te nisohen’ Añahare.
6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gad, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
Tsy mahafale Aze t’ie tsy amam-patokisañe. Amy te ze hañarine aman’ Añahare, tsy mete tsy matoky t’ie eo, naho manambe ty mitsoek’ aze.
7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
Fatokisañe am-pañeveñañe ty nandranjia’ i Noe lakan-katae ty amy hatahatan’ Añaharey o raha mbe tsy rendrekeo, handrombaha’e i hasavereña’ey, ie ty namarañe ty tane bey toy, naho nampandovañe i havantañam-patokisañey.
8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
Fatokisañe ty niantofa’ i Abra­àme, ie kinanjy hienga mb’an-tane ho ram­bese’e afara ho lova, vaho nionjoñe mb’eo tsy nahafohiñe ty hombà’e.
9 Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
Fatokisañe ty nañialoa’e an-tane nampitamaeñey, hoe ambahiny, ie nimoneñe an-kivoho mindre am’ Ietsa­ke naho Iakobe, mpitrao-lova ama’e amy fampitamàñey.
10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
Toe i rova reke-manantañey ty nitamà’e, i rinanjin’ Añahare naho tsinene’ey.
11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
Fatokisañe ka, ty nampaozatse i Saràe hiareñe, naho nahasamak’ anake ndra te losotse o taoñe nahampela azeo, ie niantoke te migahiñe i Nampitàmay.
12 Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
Aa le sinama’ i fa hihomakey, ty mira ami’ty hatozantoza’ o vasian-dikerañeo naho o faseñe añ’ olon-driake tsy lefe iaheñeo.
13 I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
Songa nivilasy am-patokisañe, tsy tam’ iereo o nampitamañeo; fe nioni’ iereo tsietoimoneñe añe, le nisalalaeñe, vaho niantofa’ iereo t'ie renetane, mpañialo an-tane atoy.
14 De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
Ampalangese’ o mitaroñe izaio te mitamà tanen-droae.
15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
Aa naho nimaniña’ iareo i tane niboahañey, le nalalake t'ie ho nimpoly.
16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
F’ie nitamà ty soa—toe i andindìñe añey. Ie amy zay, tsy mahasalatse an’ Andrianañahare ty atao Andrianañahare’ iareo vaho nihalankàña’e rova.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
Fatokisañe ty nañengà’ i Abraàme t’Ietsake, ie nitsoheñe; nen­gae’ i nandrambe i fitamañeiy i bako toka’ey,
18 til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig; ‟
ie nanoañe ty hoe: Am’ Isaka ty hikanjiañe o tarira’oo.
19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
Natokisa’e te lefen’ Añahare ty hampitroatse ty nihomake, le ao ty nandrambesa’e aze am-pandrazañañe.
20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
Fatokisañe ty nitatà’ Isaka t’Iakobe naho i Esave amo raha ho avio.
21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
Fatokisañe ty nitatà’ Iakobe fa hihomakey i ana’ Iosefe rey vaho nitalaho t’ie niato andoham-pitoño’e.
22 Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
Fatokisañe ty nitokia’ Iosefe, ie fa hèta’ey, ty hiavota’ o nte-Israeleo vaho toe nafè’e o taola’eo.
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
Fatokisañe ty nañetahan-droae’ i Mosè aze te nitoly, naho nioni’ iareo t’ie ajaja soa, vaho tsy nahahembañe iareo ty nafè’ i mpanjakay.
24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
Fatokisañe ty nifoneña’ i Mosè tsy hatao ana’ ty anak’ ampela’ i Farao, ie fa niañoñ’ay,
25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
te mone jinobo’e ty hifeake fampisoañañe mindre am’ondatin’ Añahareo, ta t’ie hanañ’andro hieranerañe an-kakeo;
26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
natao’e te vara mandikoatse ty harea’ i Egipte ty ìnje’ i Norizañey, amy te nitalakese’e i tambe’ey.
27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
Fatokisañe ty niengà’e i Egipte, tsy nihembaña’e ty haviñera’ i mpanjakay; fe nifeake hoe te niisa’e i tsy isakey.
28 Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
Fatokisañe ty nahahenefa’e i Fihelañey, naho i fitse-lioy, tsy hipaoha’ i mpanjaman-tañoloñolòñañey iareo.
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
Fatokisañe ty nitoaña’ iareo i Riake Menay hoe an-tane maike, fe nagedra’e o nte Egipte nahavany nisoroke ama'eo.
30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
Fatokisañe ty nampiforetrake o kijoli’ i Jerikòo, ie niariaria’ iareo fito andro.
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
Fatokisañe ty tsy nitraofa’ i Rahaba karapilo fivetrak’ amo nanjehatseo ie nandrambe i mpifilo rey am-panintsiñañe.
32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
Aa inon-ka ty hataliliko? Fa hilesa ty andro naho taroñeko i Gideona naho i Baraka naho i Samsone naho i Jefta, i Davide ka, naho i Samoela vaho o mpitokio,
33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
ie am-patokisañe ro nampiambane fifeheañe, nitolon-kavantañañe, nahazo fampitamàñe, nampitsiteke ty vavan-diona,
34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
namono ty afo nisotratràke, nibolititse ami’ty lelam-pibara, ni-haozareñe te naifo­ifo, nifanalolahy añ’aly vaho nampitriban-day o lahin-defon’ ambahinio.
35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
Rinambe’ o rakembao o vilasi’ iareoo te vinañon-ko veloñe; nisamporeraheñe ty ila’e nitoky tsy hahañe, handrambesa’ iareo ty fitroarañe soa,
36 Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
nitsoehem-pañinjeañe naho firiso ty ila’e, mbore vinahotse vaho najo am-pandrohizañe ao.
37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
Finetsa-bato iereo, linily lasý, nizizieñe, vinono am-pibara, nirere­rere an-kolits’ añondry naho holits’ ose, nibangý, niforekekèñe, nivolevolèñe—
38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
tsy nañeva iareo ty voatse toy—nisariosario an-dratraratra añe naho am-bohitse ao naho an-dakato vaho an-kobo’ ty tane toy ao.
39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
Ie iaby rezay, niventem-patokisañe, fe tsy nandrambe i nampitamaeñey.
40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
Amy te lombolombon-kasoa ty natolon’ Añahare aman-tika, te tsy ho fonireñe iereo naho tsy itika.

< Hebræerne 11 >