Hebræerne 11
1 Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
Hagi amentintima hu'zana, onke'nona zamofo tamage huno fore hugahie huta amuhama nehuna zane.
2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
Korapa vahe'mo'za zamentinti hu'nazagu, Anumzamo'a fatgo vahere huno huzmantene.
3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. (aiōn g165)
Tamentinti nehunku, Anumzamo'a ke'areti ama mopane, monanena trohune huta antahi amara nehune. Ana hu'negu menima tavuma negona zana, Anumzamo'a nonkona zanteti tro hu'ne. (Jen-Agf 4:3-10.) (aiōn g165)
4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
Ebeli'a amentinti Anumzamofonte nehuno kre sramana vunte'neazamo, Keni'ma kre sramana vunte'neazana agaterene. Ebeli'a amentinti higeno Anumzamo'a fatgo nere huno huso'e huntene. Ebeli'a ko fri'neanagi amentinti hu'neazamo tagrira meninena hunerasamie. (Jen-Agf 5:21-24.)
5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
Enoku'a amentinti higu Anumzamo'a avregeno ofrineno, monafinka marerige'za onke'naze. Na'ankure ofrino mani'nerera Anumzamofo avurera fatgo huno mani'negeno, Anumzamo muse hunteno avare'ne.
6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gad, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
Amentintima omane'nesigeno'a, Anumzamofo avesizama avaririzamo'a amuho huntegahie. Na'ankure iza'o Anumzamofontema esimo'a, agra amentintima haniana, Anumzana mani'neankino, Agriku'ma hakaza vahera mizana nezamie huno antahino. (Jen-Agf 6:13-22.)
7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
Anumzamo'a Noana asamigeno amentinti ana kegura nehuno, amageanteno tima hagesifima naga'a zamagu vazisigura ventea tro hu'ne. Fore'ma osu'nea knaza fore hugahie huno Anumzamo'a asamine. Noama amentinti hu'neazamo, ama mopafi vahe'mofo kefo avu'avazazmia eriama nehigeno, Anumzamo'a fatgo nere huno huntene. (Jen-Agf 12:1-8.)
8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
Abrahamu'ma henkama erisinti haresia kumate vinogu Anumzamo'ma huntegeno'a, inankna kumate vinogu huntene ontahi'neanagi, amentinti nehuno ke amageanteno vu'ne.
9 Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
Hagi Abrahamu'a Anumzamo'ma hunte'nea moparera amentinti nehuno zoka vahekna huno, seli no ome kino umanine. Ana higeno Asaki'ene Jekopukea anahukna huke Anumzamo'a huvempama hunte'nea zana erisintiharegaha'e hunte'nea netrene magoka ana seli nompina umani'naze.
10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
Hakare zupa Abrahamu'a amentinti nehuno, henkama hanave ranku'ma Anumzamo retro hunteteno, Agra'a ki'nea ranku'ma erisigu aveganteno manine.
11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
Sera'enena tavavategeno avufgamo'a haviza hu'neanagi, amentinti nehuno Anumzamo'ma huvempa hu'nea kemo'a nena'a fore hugahie higu, mofavre kasentene. (Jen-Agf 17:19, 18:11-14, 21:2)
12 Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
Hagi magoke ne' Abrahamu'a ozafarenea nepinti, maka fore hu'naza vahe'mo'za, monafi hanafi kna nehu'za, hagerinkenafi kahepankna hu'za ohampriga'a vahe mani'naze.
13 I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
Ama ana miko vahe'ma fri'nazana, huvempama huzmante'neazana e'orine'za fri'nazanagi, zamagra zmentinti nehu'za, afete'ma ne-eazama kenaza zankura muse nehu'za, ruregati zoka vahekna hu'za emani'naze.
14 De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
E'ina hukna kema nehaza vahe'mo'za, zamagrama umani so'ema hanaza kumaku nehakaze.
15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
Zamagrama e'naza kumategama vunakuma antahintahima hazasina, ete e'naza kumatega vazasine.
16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
Hianagi knarema hu'nea kumaku nehakazana mona kumare. E'ina hu'negu Anumzamo'a tamagri Anumza mani'noe huzankura, Agra agazea osugahie. Na'ankure Agra mago ranku'ma retro huzmantene.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
Anumzamo'a Abrahamuna amentinti reheno kenaku, Aisakina ahenka kre sramana vunanto hu'ne. Huvempa kema huntenemo Abrahamu'a amentinti nehuno, magoke mofavrea Aisakina ahe fri'za hu'ne.
18 til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig; ‟
Anumzamo'a Abrahamunku hu'neana, Aisakipinti fore hanaza vaheku, Abrahamu ageheze huno hugahaze huntene. (Jen-Agf 1:12)
19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
Abrahamuma agesama antahi'neana, Aisakima ahe frisugeno'a Anumzamo asimura ete amigahie huno agesa antahine. Hagi ana hu'negu nemofoma avreneazamo frizampinti avrenea avame'za huraveri hu'ne. (Jen-Agf 22:1-18.)
20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
Aisaki'a amentinti hu'negu, Jekopu'ene Isokea henka'a erisa'a asomu kea huvempa huznantene. (Jen-Agf 27:27-29, 39-40)
21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
Jekopu'a amentinti hu'negu, fri'zama nehuno'a Josefena tare mofavreararena asomura hu'nezanenteno kepri huno azompare otineno, monora Anumzamofona huntene. (Jen-Agf 48)
22 Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
Josefe'a amentinti hu'negu, frinaku'ma nehuno'a, hanavetino Israeli vahekura, Isipima atreta vanutma zaferinani'a ramina erineta viho huno huzmantene. (Jen-Agf 50:24-25.)
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
Hagi Mosese nererake nefakea zanamentinti hu'naku, Mosesema kasentegeno'a 3'a ikamofo agu'afina azeri frakintakeno znagranena mani'ne. Na'ankure zanagra ka'ana ana mofavremo'a hentofa mofavre maninegeke, kini nemofo kasegema rutagre zankura korera osu'na'e. (Eks-Ati 1:22, 2:1-15)
24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
Mosese'a amentinti hu'negu, zomareno rama nehuno'a Fero mofamofo mofavre hu'za agrikuma huzankura avesra hu'ne.
25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
Anumzamofo vahe'ma zamazeri havizama hazaza hu'za azeri haviza huzanku agesa nentahino, atupa knafi kumimofo kefo avu'avazampi muse huzankura avesra hu'ne.
26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
Agra Isipi kumamofo feno erizankura nontahino, Kraisintekuma natama erisuana knare hugahie huno agesa antahine. Na'ankure Anumzamo'ma henkama ra mizama amizanku anara hu'ne.
27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
Mosese'a amentinti hu'negu kini ne'mo'ma arimpa ahentezankura koro osu Isipi mopa atreno vu'ne. Na'ankure agra onkenemofonte avuraga kenteno kazigazi huno vu'ne.
28 Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
Mosese'a amentinti hu'negu, Israeli vahera zamasimge'za sipisipi ahe'za korana nonkafa zamirera frenazageno, Anumzamofo ankeromo'a ozamahe zmagaterene. (Eks-Ati 12:21-30.)
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
Hagi Israeli vahe'mo'za Anumzamofonte zmentinti hu'nazagu, hagege moparema hiaza hu'za hagerina takahe'naze. Hianagi Isipi vahe'mo'za anama hazaza hu'za takahenaku hu'nazanagi, ti nakri'naze. (Eks-Ati 14:21-31.)
30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
Israeli vahe'mo'za Anumzamofonte zametinti hu'nazagu, 7ni'a knafina Jeriko kumara kagizageno, vihu keginamo'a fragu vaziramine. (Jos 6:12-21.)
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
Rehapu monko a'mo'agi Anumzamofonte amentinti nehuno, tare afure vahetrena znaza huno zanazeri frakinegu, kuma ane vahe'amo'za keontahiza vahe'ma zamahe frifina agrira ahe ofri'ne. (Jos 2:1-21, 6:22-25.)
32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
Hagi na'ane hu'na mago'anena hugahue? Gidionima, Barakima, Samsonima, Jeptama, Devitima, Samueliki, kasanampa vahe'mokizmi zamagenkema tamasamisua knani'a nagrira omne'nene.
33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
E'i ana zamentintima haza vahe'mo'za ru kumate vahe'ma ha'ma huzmantazana zmagatenere'za, fatgo zamavuzmava hazagu huvempama hu'nea zana enerizageno, laionimofo zmagira ruhamunki'naze.
34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
Zamagra tusi'a tevema nereantevea resu nehazageno, kazintetira zamahe friga osu'naze. Zamagrira hanavezmi omaneneanagi hanave vahe nese'za, hapina hanavetiza ha' vahe zamia zamarotago hu'naze.
35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
A'nemo'za zamavesi nentaza vahe'ma fri'nea vahera azeri otige'za nezmavrazageno, mago'amokizmia kanona zamizanagi, Anumzamofona otre kazigazi hu'za amage'anteza nevu'za, zamagra fripinti oti'za knare zmasimuma erisaza zanku antahintahi hu'naze.
36 Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
Mago'amokizmia kiza zokago ke hu'nezamante'za sefu kanonkeve zamiza zamavufaga zamahe tragatrogo nehu'za, mago'amokizmi'a seni nofiteti kina rezmante'za zamavare'za kina hu'nezmantaze.
37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
Mago'amokizmia have knonu zamahe nefrizageno, mago'a mokizmia sonteti refragi tare nehazageno, mago'amokizmi kaziknonu zamahe fri'naze. Hanki mago'amo'za sipisipine meme akrute kukena nehu'za, zamagara netegeno, zamazeri haviza hu'naze.
38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
Ama mopafi vahe'mo'za knarera huozamantege'za, ka'ma kokampine, agonafine, havegampima, kerigampina masetere hu'za vano hu'naze.
39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
E'i ana maka vahe'mo'za zmentinti hazagu, Anumzamo'a hugnare huzmantene. Hu'neanagi Anumzamo'ma huvempa huzamante'nea zana e'orine'za fri'naze.
40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
Ama anazantamina Anumzamo'a knarezantami retro hurantegeno me'neankino, zamagrama koma erizankura Anumzamo'a avenosianki, tagranema magoka omerisunegu retro hurantene.
