< Hebræerne 11 >
1 Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.
Amana etoni, jangat koteyiru keewo «Ee arikon wotitwe» err dek'ee, ááwosh be'eraw keewonowere b́ be'eyirwok'o woshde'er taawe.
2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd.
Shin ashuwotsi udeyiye bo amantsatse tuutsone.
3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, saa det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. (aiōn )
Datso bí azee Ik'on b́ wottsok'o t'iwintsdek'o nofalit amanone. Mansh be'eyiru keew jamo be'erawatse b́ finootsk'owo danfone. (aiōn )
4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død.
Abeel k'aayeliyere bogts wosho Ik'osh b́ t'ints b́ amantsoshe, Ik'o Abeel imtso b́ dek'or Abeel b́ imnetiyon kááw b́ wotok'o gawere, Abeel b́ k'iriyaloru b́ imnetiyon andoor keewirwe.
5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han faaet det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud.
Henok k'iro bi'ats b́borawok'o dambaan bín k'aaúdek'e b́ imnetiyoshe, Ik'o bín k'aaúb́dek'tsotse daatseratse, bín k'aaúdek'ewoniyere shinoor Ik'o b́gene'úshtsok'o bísh gawere.
6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gad, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.
Amanerawon Ik'i geneúsho faleratse, Ik'ok t'iinet asho Ik'o b́beyonat bín geyiru ashuwotsshowe k'awntso bimetwok'o amano bísh geyitwe.
7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke saas, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.
Noh manoori ááwon be'eraw keewwotsatse atso korbodek'etuwok'o Ik'o b́ keewor Ik'o shatt b́ meyitsi ashuwotsi woriyosh markabo b́ dooz b́ amantsoshe, Noh imnetiyonowere datso morretsi bwoto dant datswats bí angshi, Nohuwere amanon daatset kááw woto b́ naati.
8 Ved Tro adlød Abraham, da han blev kaldet, saa han gik ud til et Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen.
Abraham keer, bísh risti woshde'er b́ dek'et beyokok bí ametuwok'o bín s'eegeyor bí ametuwoko dab b́dariyalor amoosh bíazaze amanatniye.
9 Ved Tro blev han Udlænding i Forjættelsens Land som i et fremmed og boede i Telte med Isak og Jakob, som vare Medarvinger til samme Forjættelse;
Jangiyets keewo bínton naatetwotsi wottswots Yisak'nat Yak'obnton jangiyets datswatse ash datsi ash wotat gofootse b́bee imnetiyone.
10 thi han forventede den Stad, som har fast Grundvold, hvis Bygmester og Grundlægger er Gud.
Man b́k'alwere b need'oko kup' wottsu, Ik'o ay dúrosh gaw dek't bí agts kitu b́ kotirwotsnee.
11 Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det.
Sarash jangits Ik'o amanek b́wottsok'o bdantsotse na'a shuwo bish beshtsunat Abraham ayidek't gawero b́wotyalor na'o bodaatsitwok'o ango bdaats imnetiyone.
12 Derfor avledes der ogsaa af en, og det en udlevet, som Himmelens Stjerner i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, det, som ikke kan tælles.
Mansh Abraham k'irts ashok'o taawets ikatse daritsi k'eenok'onat aatsi gúúratsi shiyok'o taaweraw naaro b́datseyi.
13 I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.
Jametsanots boamantsok'one bok'iri, Ik'o boosh imosh b́ jangits keew jamo daatsratsne, ernmó wokoon s'iilt bo daatsdek'tsok'o woshdek't genee'uwon k'aaúbodek'i. Datsatsnowere ibonat ash datsi ashok'o bowotonowere t'iwints bodek'i.
14 De, som sige saadant, give jo klarlig til Kende, at de søge et Fædreland.
Hank'o keewiru ashuwots bo took datso wottso kotiruwotskok'owa shanidek't bokitsiri.
15 Og dersom de havde haft det, hvorfra de vare udgaaede, i Tanker, havde de vel haft Tid til at vende tilbage;
Bítse bokeshts datsman gawrno wotink'ere b́maants aniyank'nee b́ teshi.
16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en Stad.
Andmó iki bogtso, darotse fa'a datso miraac'irunee, mansh Ik'o kito boosh b́ k'anitsotse «Noko Izar Izeweri» err bín bos'eegal bín jitsiratse.
17 Ved Tro har Abraham ofret Isak, da han blev prøvet, ja, den enbaarne ofrede han, som havde modtaget Forjættelserne,
Abrahami fadewor Yisahak'i woshok'o woshdek't b́ t'ints imnetiyone, bísh jangiyets aap'o dek'tso Abraham b́ na'a iks'uzo shukoshe b́teshi,
18 til hvem der var sagt: „I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig; ‟
Beree Ik'o, «Yisak'n n naaro neesh s'eegetwe» ettniye b́teshi.
19 thi han betænkte, at Gud var mægtig endog til at oprejse fra de døde, hvorfra han jo ogsaa lignelsesvis fik ham tilbage.
Ik'o k'irotse tuuzo b́ falituwok'o Abraham bí amantsosh arikon k'irotse b́ tuutsok'o woshdek't Yisahak'i aaniy daatsb́dek'i.
20 Ved Tro udtalte Isak Velsignelse over Jakob og Esau angaaende kommende Ting.
Yisak' shinomaants wotit keewo gawudek't Yak'obnat Esawn imnetiyone b́ deeri.
21 Ved Tro velsignede Jakob døende hver af Josefs Sønner og tilbad, lænende sig over sin Stav.
Yak'ob k'irosh b́ t'intsok'on Yosef nana'úwotsi ik ikon deert b́ gumbi c'uushats te'edek't Ik'osh b́sagad imnetiyone.
22 Ved Tro talte Josef paa sit yderste om Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Ben.
Yosef k'irob́t'intsok'on Isra'el ashuwots Gbs'itse bokeshetwok'o b́ keew b́ mak'tsonowere awuk'o bok'alitwok'o boosh tzaziyo bí'im amanatniye.
23 Ved Tro blev Moses, da han var født, skjult i tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saa, at Barnet var dejligt, og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
Muse b́ shweetsok'on b́ indunat b́ nihn azsheeng b́ woto bobek'tsosh Nugúso tzaziyo bosharawo keez shashosh boáats imnetiyone.
24 Ved Tro nægtede Moses, da han var bleven stor, at kaldes Søn af Faraos Datter
Musewor bí eeniyakon «Fer'on na'i na'a» err s'eegeyo b́k'az imnetiyone.
25 og valgte hellere at lide ondt med Guds Folk end at have en kortvarig Nydelse af Synd,
Mansha manorush morron daatset genee'oniyere Ik'i ashuwotsnton gondbek'o daatso b́ marat'i.
26 idet han agtede Kristi Forsmædelse for større Rigdom end Ægyptens Skatte; thi han saa hen til Belønningen.
Shino maantsowere b́ daatsit k'awntso b́ bek'tsotse Gbs' galoniyere Krstos jangosh gac'eyo bog b́ wottsok'o gaw b́dek'i.
27 Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.
Nugúso fayonowere b́sharawo Gbs'itse b́ kesh amanone, ááwon bek'erawo Izar Izewernowere b́ bek'tsok'o wosht b́ weeratse b́ kúp'i.
28 Ved Tro har han indstiftet Paasken og Paastrygelsen af Blodet, for at den, som ødelagde de førstefødte, ikke skulde røre dem.
K'aab na'o úd'osh azazets Ik'i melakiyo Israe'el dats ashuwots k'aab na'o b́ úd'rawok'owa ett Fazigonat s'ats faki nemo b́k'al imnetiyone.
29 Ved Tro gik de igennem det røde Hav som over tørt Land, medens Ægypterne druknede under Forsøget derpaa.
Israe'el dats ashuwots dats shuuk'atse kimírwok'o aats k'ar birotse bokim bo amnanoshe, Gbs' ashuwotsmó mank'o k'alosh botuwor bo jametsuwots aats limniye bowtsi.
30 Ved Tro faldt Jerikos Mure, efter at de vare omgaaede i syv Dage.
Israe'el ashuwots Iyariko shútsi kas'o imnetiyon shawat aawo boguurtsosh shútsi kas'uwots gahbowtsi.
31 Ved Tro undgik Skøgen Rahab at omkomme med de genstridige; thi hun modtog Spejderne med Fred.
Widetsu Ra'ab dats k'oroor amtswotsi jeenon b́ dek'tsosh azazerawwotsnton k'ironiyere b oor imnetiyone.
32 Dog, hvorfor skal jeg tale mere? Tiden vil jo fattes mig, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og Profeterne,
Eshe k'osho aawne tkeewiti? Gediwon jangemo, Barak' jangemo, Samsom jangemó, Yoftahekemó, Daawitko, Samu'el jangemó, nebiyiyiwots jango t keewrawok'o gizeyo taash bk'awneti,
33 som ved Tro overvandt Riger, øvede Retfærdighed, opnaaede Forjættelser, stoppede Løvers Mund,
Bo bo imnetiyon mengstwotsi da'arnee, kááwonowere k'eezrnee, boosh jangiyetsonowere daatsrne, ééshwots nonónowere bo is'i.
34 slukkede Ilds Kraft, undslap Sværds Od, bleve stærke efter Svaghed, bleve vældige i Krig, bragte fremmedes Hære til at vige.
Tawi angonowere takrnee, shiki shashatsnowere keshernee, nef wototse kesht kup' wotomaants bo woneyi, kes'oonowere kup'wotsi woternee, kec'r da'af t'alati kes'i ashuwotsi bogishi,
35 Kvinder fik deres døde igen ved Opstandelse. Andre bleve lagte paa Pinebænk og toge ikke imod Befrielse, for at de maatte opnaa en bedre Opstandelse.
Máátswots bo jag k'irtswotsi k'irotse botuure daats bodek'i. K'oshwotswere bogts k'irotse tuwo daatsosh gawt k'osh k'osh onó bobek'etwok'o k'alewor bo tipotse kesho geeratsne.
36 Andre maatte friste Forhaanelser og Hudstrygelser, tilmed Lænker og Fængsel;
K'oshwotswere boats kashetswotsi wotat bojot'eyi, k'oshuwots bo tufo muk'on tpeyat tipi moots juweerne,
37 de bleve stenede, gennemsavede, fristede, dræbte med Sværd, gik omkring i Faare- og Gedeskind, lidende Mangel, betrængte, mishandlede
Shútson botogeyi, magaaziyon bo kap'eyi, shikon boúd'eyi, mereeronat eyishi gok'o tahdek't bo jawri, t'owwotsnat giishets ashuwotsi wotat bo shambi.
38 (dem var Verden ikke værd), omvankende i Ørkener og paa Bjerge og i Huler og Jordens Kløfter.
Worwotse, guratse, datsats gitsotse fa'a gop'onat oorotsa guurat bo beyi. Mank'owono datsu boosh wotiitk beyoko wotat daatseratsane.
39 Og alle disse, skønt de havde Vidnesbyrd for deres Tro, opnaaede ikke Forjættelsen,
Jamanotswere bo imntiyon boosh gawetso bowotiyaloru boosh jangiyetso daatsde'afa'ane.
40 efterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, for at de ikke skulde fuldkommes uden os.
Ik'o noosh k'ants keewo k'ani b́k'rtsotse, mansha bo nontoni bako boaal s'eenwotsi woto falatsne.