Hebræerne 10
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Mete ma tae tahine tebꞌe-tebꞌeꞌ Lamatualain hihii-nanaun, na, hohoro-lalaneꞌ fo Ana fee neu bei-baꞌi tara naa, feꞌe mana sambu-sambuꞌ. Naa onaꞌ a salaoꞌ mia dala-dala maloleꞌ fo Lamatuaꞌ nau fee neu nggita. Dadꞌi mae atahori tungga hohoro-lalaneꞌ naa ra, ma rendi banda tutunu-hohotuꞌ rakandooꞌ a, naa nda bisa fee ambon neu sira sala-kilu nara no matetuꞌ sa.
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
Huu mete ma hohoro-lalaneꞌ naa ra bisa fee ambon no matetuꞌ neu atahori ra sala-kilun, na, ara nda rendi banda tutunu-hohotuꞌ sa ena, huu ara nda afiꞌ ramedꞌa rae sira sala sa. Tao-tao te nda taꞌo naa sa.
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
Tungga too na ara akaꞌ roꞌe rasafafali fo Lamatualain fee ambon neu sala-kilu nara,
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
huu banda raaꞌ naa nda bisa naꞌena koasa fo fee ambon no matetuꞌ neu atahori sala-kilu nara sa.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Naeni de Kristus olaꞌ naꞌo ia leleꞌ Ana raefafoꞌ nema: “Lamatualain! Lamatuaꞌ nda maꞌahee no banda tutunu-hohotuꞌ no tutunu-hohotuꞌ laen fo rendiꞌ ra. Ara hala risa banda hetar, fo dadꞌi tutunu-hohotuꞌ. ma ara tunu banda hetar, fo roꞌe ambon. Onaꞌ mae taꞌo naa o, Lamatuaꞌ ralan nda namahoꞌo sa. Naa de Lamatuaꞌ denu Au raefafoꞌ uma, fo dadꞌi atahori onaꞌ se boe.”
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.”
Kristus o olaꞌ nae, “Lamatuaꞌ! Au sia ia ena! Au uma fo tao tungga Lamatuaꞌ hihii-nanaun, onaꞌ Lamatuaꞌ mana ola-olan suraꞌ memaꞌ soꞌal Au.”
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i” (og disse frembæres dog efter Loven),
Dadꞌi saa fo Kristus olaꞌ fefeun, naeni: “Lamatuaꞌ nda namahoꞌo no banda tutunu-hohotuꞌ ma tutunu-hohotuꞌ laen fo rendiꞌ a sa. Ara hala banda hetar, fo dadꞌi tutunu-hohotuꞌ. Basa ma ara tunu banda naa ra, fo roꞌe ambon. Onaꞌ mae taꞌo naa o, Lamatuaꞌ ralan nda namahoꞌo sa.” Dadꞌi onaꞌ mae ara tao tungga tetu-tetu baꞌi Musa hohoro-lalane nara o, Lamatualain ralan nda namahoꞌo sa.
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.” Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
Leleꞌ Kristus olaꞌ nae, “Au uma fo tao tungga Lamatuaꞌ hihii-nanaun.” Sosoan nae, Kristus nema fo nggari hendi dala mbaraaꞌ, ma nggati no dala feuꞌ.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
Huu Lamatuaꞌ hihii-nanaun, naeni, Yesus Kristus dadꞌi tutunu-hohotuꞌ fo mate lao esaꞌ a soaꞌ neu hita atahori. No taꞌo naa, Ana tao nggita dadꞌi atahori meumareꞌ losa babꞌasan.
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Tungga fai naa, malangga agama mbaraaꞌ ra ralalao ue-tatao nara, no mbau-hala banda tutunu-hohotuꞌ ra. Tao-tao te, tutunu-hohotuꞌ naa ra nda parna hambu koasa fo fee ambon no matetuꞌ neu atahori sala-kilu nara sa.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
Te hita Malangga Agama monae mana sia ataꞌ lenaꞌ a, naeni Kristus, fee Aon fo mate dadꞌi tutunu-hohotuꞌ nggati hita. No Ana dadꞌi tutunu-hohotuꞌ lao esaꞌ a, Ana soi dalaꞌ fo nggari hendi basa atahori sala-kilu nara. Basa naa, dei de Ana neu endoꞌ sia Lamatualain bobꞌoa onan, sia mamana nene fee hadꞌa-hormat.
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
Ana nahani sia naa losa Lamatualain tao musu nara beꞌutee neu E.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Tutunu-hohotun fo laoꞌ a esaꞌ naa, tao naꞌetuꞌ nakandoo sala-kiluꞌ ra koasan fee neu atahori fo Kristus tao nameuꞌ ra.
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Lamatualain Dula-dale Meumaren o nafadꞌe dalaꞌ onaꞌ naa neu hai ena boe. Huu Ana o olaꞌ nita nae,
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage,” siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
“Hei Malanggam nafadꞌe taꞌo ia: Au hengge-nee hehelu-fufuli feuꞌ o atahori nggara, Au tao hohoro-lalane nggara sia dudꞌuꞌa nara, ma Au suraꞌ parenda ngga sia rala nara rala.’”
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.”
Basa ma Ana nafadꞌe seluꞌ nae, “Dei fo Au liliiꞌ hendi sala-kilu nara. Ma Au liliiꞌ hendi tatao-nonoꞌi nara, leleꞌ ara ralena-langga neu Au hohoro-lalane nggara.”
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Naa. Sosoan nae, mete ma Lamatualain fee ambon neu atahori sala-kilu nara, na, atahori nda afiꞌ parlu rendi tutunu-hohotuꞌ sa ena, fo tao maꞌasufu Lamatuaꞌ ralan.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Dadꞌi taꞌo ia, toronoo nggara e! Yesus fee raan nandali fo tao maꞌasufu Lamatualain ralan. Naa de ia na, ata afiꞌ tamatau tisiꞌ Lamatualain sia Mamana Meumaren Manaseliꞌ sia sorga.
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
Tasanedꞌa Kama Meumare Manaseliꞌ mbaraaꞌ a! Sia naa, hambu teme loa monaeꞌ bambi fo atahori afiꞌ mataꞌ reu risiꞌ Lamatualain matan. Te no Yesus mamaten, Ana soi dala feuꞌ, de atahori bisa ola-olaꞌ ro Lamatualain boe.
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
Lelenan fai, Yesus dadꞌi malangga agama monaeꞌ mana sia ataꞌ lenaꞌ, mana mete-seꞌu ma mana linu-afi Lamatualain ume isi nara.
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
Huu naa dadꞌi hita hak na, de laꞌi rala teu fo tandaa ma olaꞌ to Lamatualain. Te musi tamahere tebꞌe no rala ndoos neu E. Huu Yesus mamaten tao nameu rala tara, losa ata nda dudꞌuꞌa dala-dala deꞌulakaꞌ ra sa. Boe ma ata musi tasodꞌa meumareꞌ, onaꞌ malangga agama mbaraaꞌ ra musi rameu ao nara, dei fo rala reu mete-seꞌu Lamatuaꞌ
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Laꞌi fo ata o toꞌu tahereꞌ basa saa fo hita tataa soꞌal Lamatualain. Ata musi tamahena E ma sudꞌi dudꞌuꞌaꞌ, te dei fo Ana tao tungga hehelu-fufulin.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Ma laꞌi sangga dalaꞌ fo tao manggatee toronoo atahori mamahereꞌ ra, fo ona bee na basa nggita tatudꞌu susueꞌ nae-nae no ue-tao dala maloleꞌ mataꞌ-mataꞌ.
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Huu Au rena atahori ruma nda nau raꞌabꞌue ro toronoo atahori mamahereꞌ ra sa ena. Te afiꞌ taꞌo naa! Hei musi miꞌibꞌue fo esa tao manggatee esa ralan. Lelenan fai, Lamatuaꞌ fai neneman sangga losa ena. Fee nesenenedꞌaꞌ neu se taꞌo naa!
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Toronoo susue nggara e! Ata tahine lutuꞌ-leloꞌ Lamatuaꞌ Yesus dala ndoo-tetun ena. Te mete ma tasadꞌea hela Yesus, ma akaꞌ tao sala-kiluꞌ takandooꞌ a, na, sosoan nae, nda afiꞌ hambu tutunu-hohotuꞌ laen sa ena fo fee ambon neu sala-kilu tara.
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
Hita tahani noꞌa nemetaus, huu Lamatualain nema fee huku-dokiꞌ neu nggita. Huu ai naraka fo mana mbila manaseliꞌ a nene sadꞌiaꞌ ena fo nalutu basa atahori mana labꞌan E.
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
Feꞌesaꞌan, mete ma hambu atahori esa nda simbo baꞌi Musa hohoro-lalanen sa, ma hambu rua-telu dadꞌi sakasii, na, atahori mana tao sala-kiluꞌ naa, musi nene hukun mate, ma nda hambu ambon sa ena.
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
Te ia na, mete ma atahori raꞌamuti Lamatualain Anan, naa onaꞌ ana nae naloe-nadꞌae Yesus raan, fo Ana naꞌandandaliꞌ e fo tao nameu atahori naa. Ma ana nda taoafiꞌ neu Lamatualain hehelu-fufulin, fo Ana hengge-nee no atahori naa nendiꞌ raan. Ma ana o tao namanasa Lamatualain Dula-dalen, fo mana natudꞌu rala malolen fee neu atahori ra. Duꞌa neuꞌ ena! Atahori mataꞌ ia ra dei fo lemba-rasaa huku-dꞌokiꞌ beran lenaꞌ mia atahori nda mana simbo baꞌi Musa hohoro-lalanen sa
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;” og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.”
Lamatualain olaꞌ nita nae, “Au uꞌena hak, fo bala-baꞌe atahori ra deꞌulaka nara. Ma dei fo Au tao tungga taꞌo naa.” Ma nenesuraꞌ fai nae, “Lamatualain naa, Lamatuaꞌ. Dei fo Ana nggero-furi atahori nara.”
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Misinedꞌa te Lamatualain nasodꞌa nakandoo! Dei fo atahori nggenggeꞌer, mete ma Lamatuaꞌ humu nala se ena!
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Hei musi misinedꞌa leleꞌ hei feꞌe na mihine soꞌal Kristus, dudꞌuꞌa mara dadꞌi meuꞌ. Huu leleꞌ naa, onaꞌ mae hei hambu doidꞌosoꞌ ma susa-sonaꞌ naeꞌ o hei miꞌitataaꞌ ma mimihere mikindoo neu Kristus.
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
Hambu atahori raꞌamuti, ma raꞌamamaeꞌ nggi sia atahori hetar matan. Ma mete ma atahori raꞌamuti ma raꞌamamaeꞌ hei toronoo atahori mamahere mara, na hei tulu-fali se.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Hei kasian ma mitudꞌu rala malole mara neu atahori mana sia bui rala ra. Mete ma atahori ramanaꞌo rendi sudꞌiꞌ a saa mara, hei simbo no rala nemehoꞌot, huu hei bubꞌuluꞌ mae, dei fo hei simbo saa-saa fo malolen lenaꞌ, ma atahori nda bisa ramanaꞌo rala sa.
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Naa de hei musi toꞌu mihereꞌ nemehere mara. Te dei fo Lamatuaꞌ bala-bꞌae naeꞌ lenaꞌ neu nggi.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
Dadꞌi miꞌitataaꞌ! Te mete ma hei tao tungga Lamatuaꞌ hihii-nanaun, na, dei fo ama simbo basa saa fo Ana helu-fuliꞌ nae fee nggi.
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
Lamatuaꞌ mana ola-ola nara suraꞌ soꞌal Atahori mana Nae Nemaꞌ a nae, “Nda doo sa, te Atahori mana Nae Nemaꞌ a, sou nema ena. Afiꞌ male-maꞌa, te Ana nda nahani sa.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.”
Atahori fo ralan ndoos, dei fo hambu masoi-masodꞌaꞌ, huu namahere neu Au. Te mete ma hambu ruma dinggoꞌ hela Au, na, Rala ngga nda namahoꞌo sa.”
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
Hita nda atahori mana namatau de lao hela nemehere tara. Huu atahori mataꞌ naa, dei fo ara saranggaa mia E. Te huu hita, atahori mana toꞌu tahereꞌ nemehereꞌ tara. Naa de hita hambu masoi-masodꞌaꞌ takandooꞌ a.
