Hebræerne 10

1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.

For da loven bare har en skygge av de kommende goder, men ikke selve billedet av tingene, så kan den aldri ved de offer som de hvert år alltid på ny bærer frem, gjøre dem fullkomne som kommer frem med dem.

2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?

Ellers vilde de jo ha ophørt med å frembære dem, da de ofrende ikke lenger vilde ha synder på samvittigheten når de en gang var renset.

3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.

Men ved dem kommer hvert år en minnelse om synder;

4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.

for det er umulig at blod av okser og bukker kan bortta synder.

5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;

Derfor sier han idet han treder inn i verden: Offer og gave vilde du ikke ha, men et legeme laget du for mig;

6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.

brennoffer og syndoffer hadde du ikke lyst til.

7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟

Da sa jeg: Se, jeg kommer - i bokrullen er det skrevet om mig - for å gjøre, Gud, din vilje.

8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),

Idet han først sier: Offer og gaver og brennoffer og syndoffer vilde du ikke ha og hadde du ikke lyst til - og de bæres dog frem efter loven -

9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.

så har han derefter sagt: Se, jeg kommer for å gjøre din vilje. Han tar det første bort for å innsette det annet,

10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.

og ved denne vilje er vi helliget ved ofringen av Jesu Kristi legeme en gang for alle.

11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.

Og hver prest står daglig og gjør tjeneste og bærer mange ganger frem de samme offer, som dog aldri kan bortta synder;

12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,

men han har frembåret ett offer for synder og har derefter for alltid satt sig ved Guds høire hånd,

13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.

og nu venter han bare på at hans fiender skal legges til skammel for hans føtter;

14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.

for med ett offer har han for alltid gjort dem fullkomne som blir helliget.

15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:

Men det vidner og den Hellige Ånd for oss; for efterat han har sagt:

16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,

Dette er den pakt som jeg vil oprette med dem efter hine dager, så sier Herren: Jeg vil gi mine lover i deres hjerter, og jeg vil skrive dem i deres sinn,

17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟

og deres synder og deres overtredelser vil jeg ikke mere komme i hu.

18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.

Men hvor det er forlatelse for dem, der trenges ikke mere noget offer for synd.

19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,

Da vi altså, brødre, i Jesu blod har frimodighet til å gå inn i helligdommen,

20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,

som han har innvidd oss en ny og levende vei til gjennem forhenget, det er hans kjød,

21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:

og da vi har en stor prest over Guds hus,

22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

så la oss trede frem med sanndru hjerte i troens fulle visshet, renset på hjertene fra en ond samvittighet og tvettet på legemet med rent vann;

23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

la oss holde uryggelig fast ved bekjennelsen av vårt håp - for han er trofast som gav løftet -

24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger

og la oss gi akt på hverandre, så vi opgløder hverandre til kjærlighet og gode gjerninger,

25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

og ikke forlater vår egen forsamling, som nogen har for skikk, men formaner hverandre, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.

26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,

For synder vi med vilje efter å ha lært sannheten å kjenne, da er det ikke mere tilbake noget offer for synder,

27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.

men bare en forferdelig gru for dom og en nidkjærhetens brand som skal fortære de gjenstridige.

28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;

Har nogen brutt Mose lov, da dør han uten barmhjertighet på to eller tre vidners ord;

29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?

hvor meget verre straff tror I da den skal aktes verd som har trådt Guds Sønn under føtter og ringeaktet paktens blod, som han blev helliget ved, og har hånet nådens Ånd?

30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟

Vi kjenner jo ham som har sagt: Mig hører hevnen til, jeg vil gjengjelde, og atter: Herren skal dømme sitt folk.

31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.

Det er forferdelig å falle i den levende Guds hender.

32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,

Men kom i hu de gamle dager, da I, efter å være blitt oplyst, utholdt en stor strid i lidelser,

33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.

idet I dels blev til et skuespill ved hån og trengsler, dels led med dem som hadde det således.

34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.

For også fangene hadde I medynk med, og fant eder med glede i at eders gods blev røvet, da I visste at I selv hadde en bedre og blivende eiendom.

35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;

Kast derfor ikke bort eders frimodighet, som har stor lønn!

36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.

For I trenger til tålmod, forat I, når I har gjort Guds vilje, kan opnå det som er lovt.

37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.

For ennu er det bare så kort en stund, så kommer han som komme skal, og han skal ikke dryge;

38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟

men den rettferdige, ved tro skal han leve, og dersom han unddrager sig, har min sjel ikke lyst til ham.

39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.

Men vi er ikke av dem som unddrager sig til fortapelse, vi er av dem som tror til sjelens frelse.