Hebræerne 10
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Amy Hake ao ty fanalinjoañe o raha fanjàka ho avio, fe tsy ty vintan-to’ o rahao, ie le lia’e tsy fonireñe an-tsoroñe engaeñe boa-tao-boa-taoñe o mitotoke mb’eoo.
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
Naho tsy izay, tsy ho nijihetse hao o fisoroñañeo? amy te tsy ho nioveovèn-tahiñe ka o fa neferañeo.
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
Fe amy fisoroñañey ty faniahian-kakeo boa-taoñe,
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
fa tsy ‘mbia mahahaha hakeo ty lio’ o baniao naho o mpirai-liao.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Aa le hoe re te mizilik’ an-tane atoy: Tsy nipay soroñe naho enga irehe, fa sandriñe ty añajaria’o ho ahiko;
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
Tsy nirei’o tave o enga noroañeo naho o soron-kakeoo.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
Le hoe iraho: Intoy iraho, ry Andrianañahare, nimb’etoan-draho hanao ty satri’o, fa amy boke-pelekey ty nanokirañe ahy.
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
Ie nanao ty hoe heike: Tsy paia’o o soroñeo naho o banabanao naho o enga oroañeo vaho o engan-kakeoo, toe tsy rei’o tave (ze engaeñe ty amy Hàke)
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
le tinovo’e ty hoe: Intoy! nimb’ etoan-dRaho hanao ty satri’o. Nasita’e i valoha’ey hampijadoña’e i faharoey;
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
ie an-tsatri’e ty nañefetse antika amy nañengàñe indraike mahaheneke ty fañòva’ Iesoà Norizañey.
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Mijohañe eo mitoroñe boak’ andro ze hene mpisoroñe mitolom-pañenga i soroñey avao, ze tsimbia mahahaha hakeo.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
Fa ie ka, naho fa nañenga soroñe raike, le nahaheneke efe-tahiñe ho nainai’e donia, niambesatse am-pitàn-kavanan’ Añahare eo,
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
mandiñe, ampara’ te hanoeñe fitongoà-pandia’e o rafelahi’eo.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Fa i banabana raikey ty namonira’e ho nainai’e tsy modo o nefera’eo.
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Taroñe’ i Arofo-Masiñey aman-tika ka ty hoe:
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
Intoy ty fañina hanoeko am’ iereo naho modo i andro rezay, hoe t’i Talè; Hajoko añ’arofo’ iareo ao i Ha-koy naho ho sokireko am-pivetsevetse’ iareo ao,
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
vaho tsy ho tiahiko ka o hakeo naho tahi’ iareoo.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Ie nafahañe o fandilarañeo, le tsy paiañe ka ty engan-kakeo.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Ie amy zao, ry longo, kanao mahasibeke fimoak’ amy toetse loho-masiñey tika amy lio’ Iesoày,
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
amy lalañe vao naho veloñe noriza’e ho antikañe misoroke i lamba fañefetsey—toe i fañòva’ey;
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
itika amam-Pisoroñe Bey mpifehe i anjomban’ Añaharey,
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
le antao hitotok’ aze añ’ arofo mazava, lifo-patokisañe mahafiato, naho namitsezañe ty amo vetsevetse ratio o tron-tikañeo vaho nampandroañe an-drano mikanitsoke o sandrin-tikañeo,
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
antao hilozohan-tika taroñe i fitaman-tikañey, tsy hitroetroe, (amy te migahiñe ty Nampitama).
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Le antao hifañaoñe naho hifampañosike hikoko vaho hanao sata soa,
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
le tsy hapoke o fivorintikañeo, manahake ty fanoe’ o ila’eo, fe mifañosiha, àntsake te oni’ areo mitotoke i andro zay.
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Aa naho mitolom-pandilatse avao tika, ie mahafohiñe ty hatò, le tsy eo ka ty isoroñan-kakeo,
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
te mone fandiñisañe zaka an-karevendreveñañe, naho fisoloborañ’ afo mampitomontoñe o rafelahio.
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
Vonoeñe tsy an-tretrè ty tsy mañaoñe ty Hà’ i Mosè ami’ty valolombeloñe telo ndra roe.
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
Lombolombo izay ty fandilovañe mañeva ze mandialia i Anan’ Añaharey ambanem-pandia’e, naho manao ty lio’ i fañina nañefets’ azey ho tsy malio, vaho miteratera i Arofon-kasoay?
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
Fohin-tikañe i nanao ty hoe: Ahy o famaleañeo, izaho ty hañavake le ty hoe: Hizaka ondati’eo t’Iehovà.
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Maharevendreveñe te mijoñe am-pitàn’ Añahare veloñe ao.
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Tiahio o andro taoloo, inahareo nihazavaeñe ro nahafeake fihotakotahan-kaloviloviañe,
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
beteke nisambàeñe t’ie nonjirañe naho nampisoañeñe, beteke nireketse amo nanoañe i hoe zaio.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Amy te niferenaiña’ areo, izaho an-drohy, vaho nahaehak’ anahareo te nikopaham-bara, fa nahafohiñe an-troke t’ie amam-bara fanjàka tsy ho modo an-dindiñe ao.
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Aa le ko farieñe ty fatokisa’ areo, fa bey ty tambe ama’e.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
Imaneo fahaliñisañe, soa t’ie manao o satrin’ Añahareo ro handrambe i nampitamaeñey.
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
Amy te aniany ty hitotsaha’e le tsy hihenekeneke.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
Ho veloñ’ am-patokisa’e ty vantañe, F’ie misitake, le tsy ho no’ ty troko.
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
Toe tsy mpiamo mitsilofìñe ho rotsaheñeo tika, fa mpiamo mahafiatoo, hañarovam-piaiñe.
