< Hebræerne 10 >

1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Mose Dan noiya Chonna lui chu agongso bou ahin, gaophel phul'a thilpha hung lhung ding ho vetsahna bou ahi, thilpha tahbehho chu hiloulai ahi. Chuche chonna noiya kilhaina chu avel vel'a, akumseh a kibol ahin, ahijeng vang'in Pathen houva hungho dingin thenna chamkim apetheipoi.
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
Thenna chamkim pethei ding ana hitaleu, ahouho dinga khatveiya thenna asodoh ding ahitan, chule akilhainau gantha chu tangdiu chule themmo akichannau jong umtalou ding ahitai.
3 Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
Hinlah chusangin, chuche kilhaina thilto ho chun amaho chu akum kum'in achonset'u geldohna apejin ahi.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
Ijeh ham itileh bongchal ho le kelchal ho thisanin chonset ho apohmang ding chu hitheilou ahije.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Hijeh a hi Christa vannoiya ahunga chu Aman Pathen koma, “Nangman gancha a kilhaina ho ahilouleh chonset man katdoh ding nangehpoi. Hinla nangman katdoh ding tahsa neipetai.
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
Nangma pumgo thilto a ahilouleh adang chonset kilhaina a lunglhai nahipoi.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
Chuphat'in keiman kaseiyin-Pathen Thubua keima chungchang thua kisunsa bang chun-Vo Pathen, Ven, keima nangma lunglam boldingin kahunge,” ati.
8 Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
Amasan Christan, “Nangman gantha a kilhaina ahilouleh chonset man thilto ahilouleh pumgo thilto nangehpoi, chuho jenga jong chun nalunglhaipoi,” ati (hiche ho chu Mose Danbun angeh ahicheh vang'in).
9 saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
Chutah in aman, “Ven, Keima nangma lunglam bol dingin kahungtai,” ati. Kitepna nunung chu akichepi theina dingin amasa chu asuhbei ahitai.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
Ajeh iham itileh Pathen eiho dinga alunglam chu Yeshua Christa khatvei aitih a dinga ahung kikatdoh jal'a athenga eikisim dingu chu ahi.
11 Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Kitepna luiya chu, thempu chun dinpum'a maicham mun a chu lhachana anitina aboljinga kilhaina abolngai jingho chu abol jing jeng ahin, chonsetnaho lamang theilou anahi.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
Hinlah ithempu chungnungu chu Amatah Pathena hung kikatdoh a chonsetna jeh a amachang hung kipedoh ah ahin, aphat jousea dinga pha ahi. Chujouva Ama jabolna mun Pathen jetlam'a chu touvah ahitai.
13 idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
Chuche muna chu Ama amelmate suhnema aumuva chule akengto noiya kikoi ding chu ngah a umjing ahi.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Ijeh inem itileh hiche khatvei Ama kikatdoh a akisutheng ho chu aitih a dinga athenga ahitauve.
15 Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Chule Lhagao Theng chun hitima chu ahije tin ahettohsah in, hitin aseiye,
16 „Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
“Hiche hi keiman kamite to kitepna thah chuche nikhoa kasem ding chu ahi, tin Pakaiyin aseiye. Keiman alungsunguvah kadan thupeh khum ingting, chule alunggel uva kajihlut peh ding ahi,” ati.
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
Chuin aseiyin, “Keiman achonsetnau le danjuilou ahinau geldoh taponge,” ati.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Chule chonset ho chu akingaidam tengleh kilhaina ngaibekit talou ahi.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Chule hitia chu sopi deitahte, van mun thengpen a chu Yeshua thisan jal'a eiho iluttheiyu ahitai.
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
Ama athi jal'a chu Yeshuan lampi thah le hinna thah chu ahon a Muntheng pentah a pondal chu ahonlhah ahitai.
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
Chule eiho Thempu Chungnung Pathen in'a vaihompa chu neiya ihitah jeh uvin,
22 Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
eiho Pathen angsungah lungdih pun tahsanna kicheh in lutjengu hite. Ijeh ham itileh selepha hetna lungthima ikithemmo channau chu Christa thisan to kichoh hal a eithensah uva chule itahsau jong twithenga kisilngima ihitauve.
23 lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Eihon kinepna iphotchet u hi lunglinglau louhel in kolchah kheh u hite, ijeh ham itileh Pathen hi akitepna a tahsan umtah ahije.
24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Eihon khat le khat kingailutna lama kitilkhou tona le thilpha bolna lunggelu hite.
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Chule eiho ikikhop khom dingu hi mi abang khattou anahsahmo umjongleh nahsahmo pouhite, hinla khat le khat tuhin, adehset in ahungna ding nikho anai ihet u ahitah jeh hin kitilkhou tou hite.
26 Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Ngaitahteho, eihon thutah hetna inei nunguvin henasan chonset bolleu hen, hiche chonsetna ho khukhumna ding longlhenna chu umkit talouva ahitai.
27 men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
Pathen thutanna kichat umtah chule alunghanna meikou deujeju chun namelmateho akahvam ding ahi.
28 Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
Ijeh ham itileh Mose dan chu ajuinom lou auma ahileh khotona beihela hettohsah mi ni ahilouleh mi thum'a kona kithatjia ahi.
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
Geltemin Pathen Chapa akengtoa chotphaa koiya, eithensah uvah thisana kitepna chu ima hilou le aboh a gela jachatna a chuhsah, chule Pathen lungsetna ichunguva hin lhunsah Lhagao Theng pampaija koiho, chun ichangeiya khohse jo gimbolna amu dingu hitam!
30 Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
Ijehham itileh eihon hitia seidohpa chu iheuve, “Keiman phuba kalah ding ahi. Keiman kalethuh teiding ahi.” Ama chun hitin jong aseiye, “Pakai chun amite thu atanding ahi.”
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Hingjing Pathen khut tenia chu gimthohna tijat umtah ahi.
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Nanghon Christa thu nakijil pattil laiyu chu nung geldoh un. Gimbol hesohna khohsetah thohnaa jong tahsan umtah nahiu chu geldoh uvin.
33 idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
Khatvei komle japi lah'ah aeng engin nakibol jiuvin chule nakivo jiuvin chule khatvei komle genthei nathoh khompi hou napanhu jiuvin ahi.
34 Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Songkul sunga kikoiho toh genthei nathoh khomuvin, chule nanei jouseu nanghoa kona akilahdoh in jong kipana in nagel nalai uvin ahi. Nanghon nangho dinga aphajo kikoipeh a aitih a umjing ding nangau ahi naheuve.
35 Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Hijeh hin hiche Pakaiya nakingainau na-ngaplhah u tahsanna hi paidoh hih un. Hichea hin tohman nasan dingu lentah aume.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
Tua nangaichat u hi thohhat tohthoa lungdehat ahin, hiti hin Pathen lunglam chu boljomun. Chuteng Aman nateppeh jouseu namu dingu ahi.
37 Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
“Ijeh ham itileh hetmanlouva hung dingpa chu hungding chule geisang lou ding ahi.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
Chule Ka michonphaho chu tahsan jal'a hing ding ahiuve. Hinla akihei manga aumkhah le kalung lhailou ding ahi.”
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.
Hinlah eiho hi manthahna dinga kihei mangho ihipouve. Eiho tahsan umtah ho, alhagao huhhing'a umding ho ihiuve.

< Hebræerne 10 >