< Hebræerne 1 >

1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Profeterne, har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn,
Purana dinte amikhan baba laga baba khan logote Isor pora alag-alag bhabobadi khan dwara bisi bar kisim kotha koise.
2 hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han ogsaa har skabt Verden; (aiōn g165)
Kintu etu hekh din khan te, Isor he Tai laga ekjon Putro dwara amikhan logote kotha korise, junke Tai sob laga waris hobole nimite basi loise. Tai pora he pura shristi bonai dise. (aiōn g165)
3 han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje,
Jisu he ujala pora bhorta thaka Isor laga mohima dikhai diya jon ase. Tai laga kotha laga hokti pora sob to dhori kene ase. Jitia Tai paapkhan sapha kori dise, Tai jai kene Mohan Isor laga dyna hathte bohise.
4 idet han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Sorgodoth khan pora bhi Tai he sobse untcha hoise kelemane Taike diya uttoradhikari laga naam bhi sorgodoth khan pora bhi bisi mohan ase.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag?‟ og fremdeles: „Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn?‟
Kun to sorgodoth ke Isor pora eneka koise, “Tumi Moi laga chokra ase, Aji Moi tumi laga baba hoi jaise”? Aru bhi, “Moi taikhan laga baba hobo, Aru taikhan Moi laga ekjon chokra hobo”?
6 Og naar han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: „Og alle Guds Engle skulle tilbede ham.‟
Kintu aru jitia Isor poila jonom kora bacha ke duniya te ane, Tai koi, “Sob Isor laga duth khan Taike mohima koribi.”
7 Og om Englene hedder det: „Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue‟;
Aru sorgodoth khan ke Tai pora koi, “Tai he ekjon ase kun he sorgodoth khan ke atma bonai, Aru Tai laga noukar khan ke juli thaka jui bonai.”
8 men om Sønnen: „Din Trone, o Gud! staar i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Kintu Tai laga Putro ke Isor koi, “Tumi laga singhason, Isor, hodai aru hodai nimite ase. Tumi laga rajyo to dharmik ase aru tumi thik niyom pora he manu khan ke bisar kore. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.‟
Tumi bhal kaam he khushi pai aru niyom laga niyom nathaka ke ghin kore. Etu nimite Isor, Tumi laga Isor, pora he apuni ke khushi laga tel hali kene basi loise. Aru etu to tumi logote thaka sathi khan pora bhi bisi dangor laga khushi ase.”
10 Og: „Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
“Shuru te, Probhu, tumi prithibi bonaise. Aru sorgo to Tumi laga hath pora bona kaam ase.
11 De skulle forgaa, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Taikhan harai jabo, kintu Tumi hodai thakibo. Taikhan sob purana hoija kapra nisena he hoi jabo.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende.‟
Lamba kapra ke lipai kene rakha nisena Tumi taikhan ke lipai kene rakhidibo, Aru kapra bodli kora nisena, Tumi taikhan ke bodli kori dibo. Kintu Tumi eke ase, Aru Tumi laga din aru saal kitia bhi khotom nohobo.”
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: „Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder?‟
Kintu, kun homoi te Isor Tai laga duth khan ke eneka koisele, “Moi laga dyna hathte bohibi Jitia tak moi tumi laga dushman khan ke tumi laga theng nichete narakhe”?
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Sewa kori thaka kiman sorgodoth khan ase taikhan atma nohoi naki, jun khan ke poritran pabole thaka manu khan ke sai dibole nimite pathai dise nohoi?

< Hebræerne 1 >