Haggaj 1
1 I Kong Darius's andet Aar, i den sjette Maaned, paa den første Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj til Serubabel, Sealthiels Søn, Landshøvdingen i Juda, og til Josua, Jozadaks Søn, Ypperstepræsten, saalunde:
Darius padixaⱨning ikkinqi yili, altinqi ayning birinqi küni, Pǝrwǝrdigarning sɵzi Ⱨagay pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ Xealtiǝlning oƣli, Yǝⱨudaning waliyisi Zǝrubbabǝlgǝ ⱨǝm Yǝⱨozadakning oƣli, bax kaⱨin Yǝxuaƣa kǝldi: —
2 Saa siger den Herre Zebaoth: Dette Folk, de sige: Tiden er ikke kommen, Tiden til at bygge Herrens Hus.
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Bu hǝlⱪ: «Waⱪti kǝlmidi, Pǝrwǝrdigarning ɵyini ⱪurux waⱪti tehi kǝlmidi» — dǝydu.
3 Og Herrens Ord kom ved Profeten Haggaj, saaledes:
Wǝ Pǝrwǝrdigarning sɵzi Ⱨagay pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ kelip mundaⱪ deyildi: —
4 Er det Tid for eder at bo i eders panelede Huse, medens dette Hus er øde?
Bu ɵy tehiqila harabǝ tursa, bu silǝr tahtaydin bezǝlgǝn ɵyliringlarda yaxaydiƣan waⱪitmu?
5 Og nu, saa siger den Herre Zebaoth: Giver Agt paa eders Veje!
Mana, Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — — Ⱪiliwatⱪininglar üstidǝ kɵngül ⱪoyup oylininglar!
6 I udsaa meget og høste lidet ind, I æde og blive ikke mætte, I drikke og blive ikke læskede, I klæde eder og blive ikke varme, og den, som faar Løn, faar sin Løn i en hullet Pung.
Teriƣininglar kɵp, yiƣiwalidiƣininglar az; Yǝysilǝr, biraⱪ toymaysilǝr; Iqisilǝr, biraⱪ ⱪanmaysilǝr; Kiyisilǝr, biraⱪ ⱨeqⱪandaⱪ illimaysilǝr; Ix ⱨǝⱪⱪi alƣuqi bolsa, Huddi ix ⱨǝⱪⱪini tɵxük ⱨǝmyanƣa salƣanƣa ohxaxtur.
7 Saa siger den Herre Zebaoth: Giver Agt paa eders Veje!
— Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Ⱪiliwatⱪininglar üstidǝ kɵngül ⱪoyup oylininglar!
8 Gaar op paa Bjerget, og henter Tømmer, og bygger Huset, saa vil jeg have Behag deri og bevise mig herlig, siger Herren.
Taƣⱪa qiⱪip, yaƣaqni elip kelinglar, ɵyni ⱪurunglar; xundaⱪ ⱪilsanglar Mǝn uningdin hursǝn bolimǝn, xan-xǝrǝpkǝ eriximǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
9 I vente meget, og se, det bliver til lidet, og naar I have ført det hjem, da blæser jeg det bort. Hvorfor? siger den Herre Zebaoth. For mit Hus's Skyld, som er øde, medens I have travlt, hver med sit eget Hus.
— Silǝr kɵpni küttünglar, mana, erixkininglar az boldi; uni ɵygǝ epkǝlgininglarda, Mǝn uni püwlǝp yoⱪattim; bu nemǝ üqün? — dǝydu samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar — — Qünki Mening ɵyümning harabǝ bolƣiniƣa ⱪarimay, ɵz ɵyünglarni [selixⱪa] yügürüxüp yürüwatisilǝr.
10 Derfor lukke Himlene sig til over eder, saa at de ikke give Dug, og Jorden har tilbageholdt sin Grøde.
Xunga üstünglarda asmanlar xǝbnǝmni bǝrmǝydu, zeminmu ⱨosulini bǝrmǝydu;
11 Thi jeg kaldte Tørke over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden frembringer, og over Folket og over Kvæget og over alt, hvad der udføres med Hænder.
Mǝn zeminƣa, taƣⱪa, ziraǝtlǝrgǝ, yengi xarablarƣa, zǝytun meyiƣa, tupraⱪning ündürmilirigǝ, insanlarƣa, mal-waranlarƣa wǝ ⱪollardiki barliⱪ ǝjirlǝrgǝ ⱪurƣaⱪqiliⱪni qaⱪirdim.
12 Da adløde Serubabel, Sealthiels Søn, og Josua, Jozadaks Søn, Ypperstepræsten, og hele det overblevne Folk Herrens deres Guds Røst og Profeten Haggajs Ord, eftersom Herren deres Gud havde sendt ham; og Folket frygtede for Herrens Ansigt.
Xuning bilǝn Xealtiǝlning oƣli Zǝrubbabǝl ⱨǝm Yǝⱨozadakning oƣli bax kaⱨin Yǝxua wǝ hǝlⱪning ⱪaldisining ⱨǝmmisi Pǝrwǝrdigar Hudasining awaziƣa, xuningdǝk Pǝrwǝrdigar Hudasining Ⱨagay pǝyƣǝmbǝrni ǝwǝtixi bilǝn, uning sɵzlirigǝ ⱪulaⱪ saldi; hǝlⱪ Pǝrwǝrdigar aldida ⱪorⱪti.
13 Da sagde Haggaj, Herrens Sendebud, som Budskab fra Herren til Folket, saaledes: Jeg er med eder, siger Herren.
Andin Pǝrwǝrdigarning ǝlqisi Ⱨagay Pǝrwǝrdigarning hǝwirini hǝlⱪⱪǝ yǝtküzüp: — «Mǝn silǝr bilǝn billidurmǝn» — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — dedi.
14 Og Herren vakte Aanden hos Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og Aanden hos Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og Aanden hos alt det overblevne Folk, og de kom og gjorde Arbejdet paa den Herre Zebaoths, deres Guds Hus
Wǝ Pǝrwǝrdigar Xealtiǝlning oƣli, Yǝⱨudaning waliyisi Zǝrubbabǝlning roⱨini, xundaⱪla Yǝⱨozadakning oƣli, bax kaⱨin Yǝxuaning roⱨini ⱨǝm hǝlⱪ ⱪaldisining ⱨǝrbirining roⱨini ⱪozƣidi; ular samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar Hudasining ɵyigǝ kelip ixlidi.
15 paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, i den sjette Maaned, i Kong Darius's andet Aar.
Bu Darius padixaⱨning ikkinqi yili, altinqi ayning yigirmǝ tɵtinqi küni idi.
