< Haggaj 2 >

1 Iden syvende Maaned, paa den een og tyvende Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
Hanki ana kafufina 7ni ikamofona 21ni knazupa Ra Anumzamo'a kasnampa ne' Hagai agipi huvazino mago'ene amanage hu'ne.
2 Sig dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og til det overblevne Folk saalunde:
Juda mopafima ugagota hu'nea Gavana ne' Sieltieli nemofo Zerubabeline, ugagota pristi ne' Jehozadaki nemofo Josuane, Anumzamofo vahe'ma ofri osi'ama mani'naza vahera amanage hunka zamasamio.
3 Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette Hus i dets første Herlighed? og hvorledes se I det nu? er det ikke imod hint som intet for eders Øjne?
Amama mani'naza vahe kevufintira iza kora mani'neno, ama mono nomofo avasase zama'a ke'ne? Menima kazana tamagri tamavurera inankna nehie? Tamagrama kazana koma hu'nea zana avasase'a omaneno amne zankna nehifi?
4 Dog nu, vær frimodig, Serubabel! siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst! og vær frimodig, alt Folk i Landet! siger Herren, og arbejder; thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth.
Hianagi menina Ra Anumzamo'a amanage huno hie, Zerubabeliga menina oti hankavetio. Ugota pristi ne' Jehozadaki nemofo Josuagane, osi'a naga'ma ofri'ma ana mopafima mani'naza vahe'mota oti hanavetineta eri'zana eri agafa hiho. Na'ankure Nagra tamagrane mani'nena tamaza hugahue huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a nehie.
5 Ordet i min Pagt med eder, der I droge ud af Ægypten, og min Aand vedbliver at være midt iblandt eder; frygter ikke!
Tamagehe'zama Isipi mopareti'ma neazage'na huvempama huzmante'noa kante, Nagri Avamu'mo'a tamagri'ene mani'negu tamagra korora osiho.
6 Thi saa siger den Herre Zebaoth: Endnu en Gang, om en liden Stund, vil jeg ryste Himlene og Jorden og Havet og det tørre Land.
Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage nehie. Nagra osi'a knafi mago'ene monane, mopane, hagerine, eri kaza hugahue.
7 Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes Kostbarheder skulle komme; og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
Maka ama mopafima me'nea kumatamina eri kaza hugahue. Ana hanuge'za maka kokankoka vahe'mo'za marerisa zago feno zamia eri'za ama mono nompi egahaze. Nagra ama mono nompina hihamu masa zanteti ante avitegahue huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a hu'ne.
8 Mig hører Sølvet til, mig hører Guldet til, siger den Herre Zebaoth.
Silva Nagri suza megeno, golia Nagri suza me'ne huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huama hu'ne.
9 Dette Hus's sidste Herlighed skal blive større end den første, siger den Herre Zebaoth; og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
Ama mono nomofoma kote'ma me'nea avasase zama'a, henkama esania avasase zamo'a rugateregahie. Ana hanige'na ama kumapina arimpa fruza eri'na egahue huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huama hu'ne.
10 Paa den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
Hagi kini ne' Dariusi'ma kinima manino egeno nampa 2ma hia kafumofona, 9ni ikampina 24zupa Ra Anumzamo'a mago'ene kasnampa ne' Hagaina amanage huno nanekea eme asami'ne,
11 Saa siger den Herre Zebaoth: Spørg dog Præsterne om Loven, og sig:
Monafima mani'naza sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage huno hie. Kasegemo'a na'ane huno hu'nefi pristi vahera zamantahigeta keho.
12 Se, naar nogen bærer helligt Kød i sin Kjortelflig og rører med sin Flig ved Brød eller ved noget kogt eller ved Vin eller ved Olie eller ved Mad, i hvad Slags det end er, mon det helliges derved? Og Præsterne svarede og sagde: Nej.
Hagi ofama nehanaza afupinti mago vahe'mo'ma ruotagema hu'nea ame'ama erino zaza kukena'afi erinte kafagino erino nevanigeno, ana kukenamo bretirero, kre ne'zantero, waini tintero olivi masaventero, mago'a ne'zante'ma avako'ma hanigeno'a, ana zantamimo'a ruotage hugahifi anara osugahie? Anagema hige'za pristi naga'mo'za hu'za, i'o anara osugahie hu'za hu'naze.
13 Da sagde Haggaj: Dersom nogen, der er uren ved Lig, rører ved een af alle disse Ting, mon den bliver uren? Og Præsterne svarede og sagde: Den bliver uren.
Hagi anante Hagai'a amanage huno zamantahige'ne, Mago vahemo'ma fri'nesia vahe avufgare'ma avako huteno, ete ne'zama avako hanigeno'a, ana zantamimo'a agru hugahifi agrua osugahie? Anagema hige'za pristi naga'mo'za kenona hu'za, I'zo agru osugahie hu'za hu'naze.
14 Da svarede Haggaj og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette Folkefærd for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gerning; og hvad de ofre der, det er urent.
Anante Hagai'a huno, Ama vahe'mo'zane, ama kokampima nemaniza vahe'mo'zanena e'inahu hu'naze, maka'zama nehu'za, maka ofama nehaza zanena kumizmi'mo eri pehena hu'ne.
15 Og nu, giver Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, førend der blev lagt Sten paa Sten til Herrens Tempel:
Hianagi Anumzamo'a huno, Tamagra Ra Anumzamofo mono noma eri agafa huta tra'a onki'nazageno'ma tamagrite'ma fore'ma hu'nea zankura, refkohu so'e huta keteta anara hiho.
16 Førend dette skete, kom da nogen til en Kornhob, der skulde give tyve Maal, saa blev der ti; kom man til Persen for at øse halvtredsindstyve Spande, saa blev der tyve.
Ne'za kevuma ante'nazana tamagra ome erinaku'ma nevuta, 20'a kupi eririgahune huta tamagesa antahi'naze. Hianagi 10ni'a kupinke'za eriri'naze. Waini ragama regatati'ma nehuta 50'a kavofi afi avitegahune huta tamagesa antahi'naze. Hianagi 20'a kavofinke'za afi avite'naze.
17 Med Brand og Rust i Kornet og med Hagel slog jeg eder, ja, al eders Hænders Gerning; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
Nagra hozama eri havizama nehia kriramine, ranra komopa ko'ene atrogeno maraguzamatita hozafima eri fore'ma hu'naza ne'zantamina eri haviza hu'neanagi, tamagra Nagritera rukrahera huta nomaze, huno Ra Anumzamo'a hu'ne.
18 Giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, ja, endog fra den Dag, da Grundvolden til Herrens Tempel blev lagt, giver Agt!
Meninteti'ma agafa huno vanigeta, 9ni ikamofo 24zupama Ra Anumzamofo mono nomofo tra'ama eri agafama huta ki'naza knagura tamagesa antahintahi hiho.
19 Mon der endnu er Korn i Laden? ja, selv Vintræet og Figentræet og Granatæbletræet og Olietræet har intet baaret; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
Avimzama ohankreta atrazageno nompima menegeno, witima ohamarazageno, waini ragamo'ma nofitema reontegeno, fiki zafamo'ene pomigreneti zafamo'ene olivi zafamo'zanena raga reonte'nazare huvempa hu'na neramasamue. Hagi menima ama knareti'ma agafama huno vaniana, Nagra asomu huramantenugeta rama'aza antegahaze.
20 Og Herrens Ord kom anden Gang til Haggaj, paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, saaledes:
Ra Anumzamo'a ana ikamofona 24 zupa amanage huno mago'ene Hagai'na nanekea nasami'ne,
21 Sig til Serubabel, Judas Landshøvding: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden,
Juda mopare'ma ugotama hu'nea Gavana ne' Zerubabelina asaminka, Nagra Anumzamo'na kofa'a knafi monaramine mopanena eri kaza hugahue huno hie hunka asamio.
22 og jeg vil omkaste Rigernes Troner og ødelægge Hedningernes Rigers Styrke; og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Heste, og de, som ride paa dem, skulle styrte, den ene ved den andens Sværd.
Nagra ama mopafi kini vahera kini tratetira zamazeri netre'na, megi'a kini vahe'mo'zama kegavama nehaza hankavezmia eri haviza nehu'na, karisiramine agumpima mani'za vanoma nehaza vahe'enena zamazeri atregahue. Hosi agumpima mani'za vanoma nehaza vahe'mo'za bainati kazinteti zamagra'a ohefri ahefri hugahaze.
23 Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og agte dig som Signetringen; thi dig har jeg udvalgt, siger den Herre Zebaoth.
Hianagi Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huno, ama ana zama fore'ma nehanige'na Sieltieli nemofo Zerubabeliga, Nagri eri'za vahe mani'nanku kazerisga hu'na rankagi kamigahue. Na'ankure Nagra ko kagrira huhampri kante noankinka, kini vahe'mo'zama zamazampima ante'neza avame'zama renekamaraza rinigna hu'nane huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a huama hu'ne.

< Haggaj 2 >