Haggaj 2
1 Iden syvende Maaned, paa den een og tyvende Dag i Maaneden, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
Chuin chuche kum leh chuche lha ma ma nisim somni le sagi nin Pakai in themgao Haggai koma thu ahin seikit tai.
2 Sig dog til Serubabel, Sealthiels Søn, Judas Landshøvding, og til Ypperstepræsten Josua, Jozadaks Søn, og til det overblevne Folk saalunde:
“Judah gamvaipo Shealtiel chapa Zerubbabel ahin, thempu chungnung Jehozadak chapa Jeshua ahin, chuleh Pathen mite ahingdoh amoh cheng henga hitin seiyin:
3 Hvo iblandt eder er tilbage, som har set dette Hus i dets første Herlighed? og hvorledes se I det nu? er det ikke imod hint som intet for eders Øjne?
‘Koipen ham hiche in hejing nalaiya? – hiche houin – masanga aloupina leh ahoina he nalai? Hiche toh chun tedinga tua hi i-toh nabah sah uvem? Imacha hiloubeh toh abang jeng tai!
4 Dog nu, vær frimodig, Serubabel! siger Herren, og vær frimodig, Josua, Jozadaks Søn, du Ypperstepræst! og vær frimodig, alt Folk i Landet! siger Herren, og arbejder; thi jeg er med eder, siger den Herre Zebaoth.
Ahin tun Pakai in aseiye: Zerubbabel hat’in. Thempu chungnung Jehozadak chapa Jeshua hat’in. Gamsunga umcheng mipi teho nang ho jong hat’uvin. Chuleh tun kipat-un, tong pan’un, ajeh chu keiman ka umpi naove tin Pakai Van Sepai chun aseiye.
5 Ordet i min Pagt med eder, der I droge ud af Ægypten, og min Aand vedbliver at være midt iblandt eder; frygter ikke!
Egypt nahin dalhah uva, kakitepna bang bangin, kalhagao nalah uva, aum jing nai. Hijeh chun kichah hih hel’un.”
6 Thi saa siger den Herre Zebaoth: Endnu en Gang, om en liden Stund, vil jeg ryste Himlene og Jorden og Havet og det tørre Land.
Ijeh-inem itihleh Pakai Van Sepai chun hitin aseiye: Chomkhat jouleh van le leiset kaholing kit ding, twikhanglen leh gam go lai jouse jong ka holing ding ahi.
7 Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes Kostbarheder skulle komme; og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger den Herre Zebaoth.
Namtin vaipi kaholing ding ahi, chuleh athil khol jouseu hiche houin sunga hung kilhut soh ding, Loupi taha kadip soh hel ding ahi, tin Pakai Van Sepai chun aseiyin ahi.
8 Mig hører Sølvet til, mig hører Guldet til, siger den Herre Zebaoth.
Sana jong keiya ahin, dangka jong keiya ahi tin Pakai Van Sepai chun aseiye.
9 Dette Hus's sidste Herlighed skal blive større end den første, siger den Herre Zebaoth; og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den Herre Zebaoth.
Masanga aloupina sanga hiche houin hi hung loupi jo cheh ding ahi, tin Pakai Van Sepai chun seiyin ahi.
10 Paa den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, i Darius's andet Aar, kom Herrens Ord ved Profeten Haggaj, saaledes:
Darius lengvaipoh kal kumni lhin kum, Ollha nisim som le get nin Pakai in themgao Haggai henga thu ahin seiye:
11 Saa siger den Herre Zebaoth: Spørg dog Præsterne om Loven, og sig:
“Hiche hi Pakai van sepai chun asei ahi. Hiche dan thupeh chung changa thudoh ho chu thempu ho dongin:
12 Se, naar nogen bærer helligt Kød i sin Kjortelflig og rører med sin Flig ved Brød eller ved noget kogt eller ved Vin eller ved Olie eller ved Mad, i hvad Slags det end er, mon det helliges derved? Og Præsterne svarede og sagde: Nej.
‘nangho laha koipen hamkhat chun akithensosa satheng chu asangkhol chol a podoh henlang chule asongkhol chol chun changlhah ham ahilouleh anme ham, lengpi twi ham, olive thao twi ham ahilou jongleh nehthei khat pen pen chu tongkha taleh hichun thensah uvin tem? Thempu hon adonbut uvin, “Thensah ponte,” atiuve.
13 Da sagde Haggaj: Dersom nogen, der er uren ved Lig, rører ved een af alle disse Ting, mon den bliver uren? Og Præsterne svarede og sagde: Den bliver uren.
Chuin Haggai in adong in, “Mihem khat mithi long atohkhat jeh'a dan dungjuiya aboh a um chun hiche neh le chah ho chu tongkha taleh, abohsah ding hitam?” Chuin thempu hon adonbut uvin, “Henge abohsah ahitai,” atiuve.
14 Da svarede Haggaj og sagde: Saaledes er dette Folk, og saaledes er dette Folkefærd for mit Ansigt, siger Herren, og saaledes er al deres Hænders Gerning; og hvad de ofre der, det er urent.
Chuin Haggai in adonbut in, “Hiche mipi le nam mite jong chu tobang chu ahiuve, tin Pakai in aseiye. Athilbol jouseu ahin chuleh athil todohu jouseu abon'a achonset uvin asuhboh sohji ahi.
15 Og nu, giver Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, førend der blev lagt Sten paa Sten til Herrens Tempel:
Pakai houin sahna dinga abul naphudoh masangun nachung uva ipi pi anasoh ham vephaovin.
16 Førend dette skete, kom da nogen til en Kornhob, der skulde give tyve Maal, saa blev der ti; kom man til Persen for at øse halvtredsindstyve Spande, saa blev der tyve.
Na lou sohu thiltena som ni dinga nakinepiu chu som bou naki mubep un ahi. Lengpi twi tena somnga childoh dinga naginchat’u chu somni bou nate doh jouvin ahi.
17 Med Brand og Rust i Kornet og med Hagel slog jeg eder, ja, al eders Hænders Gerning; men I vendte ikke om til mig, siger Herren.
Keiman nalouma jouseu ka motlhah sah’in, nget kaneh sah’in chuleh gelchang kalhah sah’in natohgau muchi chivo jouse kasumang in ahi. Hiche jouse nungin jong, ka henga nahung kile nom hih laiyuve, tin Pakai in aseiye.”
18 Giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, ja, endog fra den Dag, da Grundvolden til Herrens Tempel blev lagt, giver Agt!
Phatechan tuni nikho, Ollha nisim som le get ni, hiche nikho, Pakai Houin ding abul kiphu nikho hi ngaitouvin. Lunggil tahin gel’uvin.
19 Mon der endnu er Korn i Laden? ja, selv Vintræet og Figentræet og Granatæbletræet og Olietræet har intet baaret; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
Tu nikho, na changchi’u changsala aumpet’a kakitep ahi. Chang na at hih laiyui, lengpi twi le theichang phung le olive phung le kolbuthei phung hon ga asepdoh hihlai uve. Hijeng jongle tuni nikhoa pat’a phatthei kaboh ding nahi tauve.”
20 Og Herrens Ord kom anden Gang til Haggaj, paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, saaledes:
Chuche nikho ma ma, Ollha nisim som le get nikhon Pakai in anivei chanan Haggai henga thu ahinsei kit in:
21 Sig til Serubabel, Judas Landshøvding: Jeg vil ryste Himmelen og Jorden,
Judah gamvaipo Zerubbel henga seipehin, Keiman vanho jouse le leiset kaholing ding koncha ahitai.
22 og jeg vil omkaste Rigernes Troner og ødelægge Hedningernes Rigers Styrke; og jeg vil omkaste Vogne og dem, som fare paa dem, og Heste, og de, som ride paa dem, skulle styrte, den ene ved den andens Sværd.
Leng gam jouse leh alaltounau jouse akhup athal’a kale ding, Sagol kangtalai le achunga tou jouse jong akhup athal’a kale ding ahi. Sakol jouse lhalhop soh ding chuleh achunga tou jouse amaho le amaho kithat todiu ahi.
23 Paa den Dag, siger den Herre Zebaoth, vil jeg tage dig, Serubabel, Sealthiels Søn, min Tjener, siger Herren, og agte dig som Signetringen; thi dig har jeg udvalgt, siger den Herre Zebaoth.
“Hichu ahung lhung teng, ka lhacha Shealtiel chapa Zerubbabel, jabolna kapeh ding nahi, tin Pakai Van Sepai chun aseiye. Keiman mohor kisemna khutjem banga kasem ding nahi, ajeh chu kalhendohsa nahi tai, tin Pakai Van Sepai chun aseiye. Pakai Van Sepai, Keiman tahin kasei ahi!” ati.
