Habakkuk 1

1 Profetien, som Habakuk, Profeten, har skuet.

Ote mane omi janabi Habakuk.

2 Hvor længe, Herre! har jeg dog raabt, og du vil ikke høre! jeg raaber til dig over Vold, og du vil ikke frelse.

Yaye Jehova Nyasaye, abiro luongi nyaka karangʼo mondo ikonya to ok iwinji? Koso nyaka karangʼo maywakni kawacho, “Timbe maricho omedore!” To kata kamano ok ires ji?

3 Hvorfor lader du mig skue Uret og ser selv paa Jammer? Ødelæggelse og Vold er for mit Ansigt, og der kom Trætte, og Kiv rejser sig.

En angʼo momiyo iweya mondo ane timbe maricho? Koso en angʼo momiyo idhil gi timbe maricho? Kethruok kod timbe maricho ochoma pile; lwenje mangʼeny nitie kendo sigu medore.

4 Derfor er Lov magtesløs, og Ret kommer aldrig frem; thi de ugudelige omringe den retfærdige, derfor kommer Retten forvendt ud.

Kuom mano chik ok nyal tiyo, kendo adiera ok nenre. Joma richo olworo joma kare, kuom mano adiera ok nyal betie.

5 Ser ud iblandt Hedningerne, og skuer; forundrer eder, og vorder forundrede; thi jeg gør en Gerning i eders Dage, I vilde ikke tro den, naar den fortaltes.

“Rang kendo inon ogendini mag piny mondo ibed gi bwok maduongʼ. Nimar abiro timo gimoro e ndalou ma ok ubi yiego, kata ka owachni.

6 Thi se, jeg opvækker Kaldæerne, et barsk og hastigt Folk, som farer frem, saa vidt som Jorden naar, for at tage Boliger til Eje, som ikke høre det til.

Atingʼo jo-Babulon malo, en oganda maonge gi ngʼwono kendo mager, gin oganda mayweyo piny duto kendo gikawo kuonde dak ma ok mekgi.

7 Frygteligt og forfærdeligt er det; fra det gaar dets Ret og Overhøjhed ud.

Gin joma ji oluoro kendo magoyo ji gi kihondko, giloso chikegi giwegi, kendo gichuno luor mag-gi giwegi.

8 Og dets Heste ere lettere end Pardere og hidsigere end Ulve om Aftenen, og dets Ryttere brede sig ud, ja, dets Ryttere komme langt borte fra, de flyve som en Ørn, der haster efter Æde.

Faresegi ringo mapiyo moloyo kwach, kendo giger moloyo guo sudhe e sa ma piny imoree. Faresegi mag lweny lengʼore ka gitingʼo wiyegi malo; joidh faresegi aa kuma bor. Gihuyo ka achuth madwaro kawo chiemo,

9 Alle til Hobe komme de til Voldsdaad, deres Ansigters Higen er fremad, og det samler Fanger som Sand.

giduto gibiro monjou ne lweny. Jolwenjgi dhi nyime mana ka yamb piny motwo kendo gichoko joma otwe ka kwoyo.

10 Og det spotter Konger, og Fyrster ere til Latter for det; det ler ad hver Befæstning, saa det dynger Støv op og indtager den.

Ginyiero ruodhi kendo gijaro jotelo. Ginyiero mier mochiel gi ohinga motegno; gigero pidhe mag lowo ma giidhogo ohinga kendo gimako mier mochiel motegno.

11 Da farer det frem som en Stormvind og drager videre, saa at det paadrager sig Skyld; denne dets Kraft bliver til dets Gud.

Gikadho ka yamo, ka gidhi kamoro machielo. To kata kamano gin joketho, nikech gikwano tekregi giwegi ka nyasachgi.”

12 Er du ikke fra fordums Tid Herren, min Gud, min Hellige! vi skulle ikke dø; Herre! du har sat det til Dom; o Klippe! du har grundfæstet det til at straffe os.

Yaye Jehova Nyasaye, donge in ema nyaka nene? Yaye, Nyasacha, Nyasaye Maler, ok wanatho. Yaye Jehova Nyasaye, iseyierogi mondo gibednwa jongʼad bura. Yaye Nyasaye ma Lwanda, isewalogi mondo gikel kum.

13 Du, som er ren af Øjne, saa at du ikke kan se paa ondt og ikke formaar at skue Jammer, hvorfor skuer du hen til de troløse, hvorfor tier du, naar den ugudelige opsluger den, som er retfærdigere end han?

Wengeni ler ma ok nyal ngʼiyo richo, ok inyal bedo mamor gi gima rach. To en angʼo momiyo koro ibedo mamor gi jo-andhoga? Angʼo momiyo ilingʼ alingʼa ka jomaricho, tieko joma kare moloyogi?

14 Du gjorde da Menneskene som Fiske i Havet, som Krybet, der ingen Herre har.

Isemiyo dhano obedo machalo gi rech manie nam, mana kaka gik mochwe modak e nam maonge jatendgi.

15 Han drager dem alle sammen op med Krog, samler dem i sin Vod og sanker dem i sit Garn; derover glæder og fryder han sig.

Jaricho ywayogi ka makogi gi olowu, kendo omakogi gi gogo, kochokogi gi obadho mochiko, kendo obedo mamor kuom lupo.

16 Derfor ofrer han til sin Vod og bringer Røgoffer til sit Garn; thi ved dem er hans Del fed, og hans Mad er det fede.

Emomiyo, ochiwo misango kuom gogo mar lupo kendo owangʼo ubani ne obadho mar chiko rech, nikech gogo mare miyo odak e ngima maber kendo ochamo chiemo moyier maber.

17 Mon han derfor skal tømme sin Vod og altid slaa Folk ihjel uden Skaansel?

Bende ber mondo odhi nyime kogolo gik momako e gogo mare, kotieko ogendini ka oonge ngʼwono?