< Habakkuk 1 >
1 Profetien, som Habakuk, Profeten, har skuet.
Hina Gode da balofede dunu Ha: bagage ema sia: ne iasu iasi.
2 Hvor længe, Herre! har jeg dog raabt, og du vil ikke høre! jeg raaber til dig over Vold, og du vil ikke frelse.
“Hina Gode! Na da habowali seda Dima fidima: ne wema: bela: ? Ba: bilone dunu da ninima bagadewane gegene nimi daha. Di da habogala na wesu nabalu, nini gaga: ma: bela: ?
3 Hvorfor lader du mig skue Uret og ser selv paa Jammer? Ødelæggelse og Vold er for mit Ansigt, og der kom Trætte, og Kiv rejser sig.
Dia da abuliba: le na da bidi hamosu bagadedafa ba: ma: ne hamosala: ? Dia da abuliba: le agoai wadela: i hamosu hou udigili ba: lala: ? Gugunufinisisu hou amola gegene nimi dasu hou huluane da na sisiga: sa. Amola gegesudafa amola sia: ga gegesu da soge huluane nabalesi diala.
4 Derfor er Lov magtesløs, og Ret kommer aldrig frem; thi de ugudelige omringe den retfærdige, derfor kommer Retten forvendt ud.
Fofada: su hou da gasa hame amola hamedei agoane ba: sa. Moloidafa hou hamobe da hamedafa ba: sa. Wadela: i hamosu dunu da moloidafa hamosu dunu ilima osa: le heda: sa. Amaiba: le, moloidafa fofada: su da wadela: lesi dagoi ba: sa.
5 Ser ud iblandt Hedningerne, og skuer; forundrer eder, og vorder forundrede; thi jeg gør en Gerning i eders Dage, I vilde ikke tro den, naar den fortaltes.
Amalalu, Hina Gode da Ea fi dunu ilima amane sia: i, “Dilia fifi asi gala huluane dilima sisiga: i dialebe, amo mae fisili, ba: laloma. Amasea, dilia da fofogadigimu. Bai, Na da hou bagade hamomu. Amola dilia da amo hamobe dilia gega nabimu ganiaba, dafawaneyale hame dawa: la: loba. Amaiba: le, ba: laloma!
6 Thi se, jeg opvækker Kaldæerne, et barsk og hastigt Folk, som farer frem, saa vidt som Jorden naar, for at tage Boliger til Eje, som ikke høre det til.
Ba: bilone dunu da nimi bagade dodona: gi dunu. Amo dunu fi da eno osobo bagade fi ouligimusa: , Na da ilima gasa iaha. Ilia da eno soge hasanasimusa: , osobo bagadeba: le mogodigili ahoa.
7 Frygteligt og forfærdeligt er det; fra det gaar dets Ret og Overhøjhed ud.
Ilia habi ahoasea, dunu huluane da beda: gia: sa. Ilia da gasa fili, ilisu da ouligisu hou gagui dagoi dawa: lala.
8 Og dets Heste ere lettere end Pardere og hidsigere end Ulve om Aftenen, og dets Ryttere brede sig ud, ja, dets Ryttere komme langt borte fra, de flyve som en Ørn, der haster efter Æde.
Ilia hosi ilia hehenasu hou da ‘lebade’ ea hehenasu baligisa, amola ilia ougi hou da wufi wa: me ea ha: iba: le ougi baligisa. Ilia hosi da: iya fila heda: i dadi gagui dunu da soge badilia amoga manebe ba: sa. Ilia hosi da osoba gidilagidilasa. Ilia da buhibaga sage famusa: dabe, amo defele, gogili daha.
9 Alle til Hobe komme de til Voldsdaad, deres Ansigters Higen er fremad, og det samler Fanger som Sand.
Ilia dadi gagui wa: i da gegene nimi dahawane midadi mogodigili ahoa. Amola dunu huluane da ilia mabeba: le beda: sa. Ilia doagala: le samogele lai dunu ilia idi da sa: iboso defele, idimu gogolei ba: sa.
10 Og det spotter Konger, og Fyrster ere til Latter for det; det ler ad hver Befæstning, saa det dynger Støv op og indtager den.
Ilia da hina bagade ilima higale ba: sa, amola ouligisudafa dunu amoba: le oufesega: sa. Gagili sali diasu da ilia logo hedofamu hamedei. Ilia da amo ea gagoi beba: le osobo gasa: le lelegela heda: le amodili golili sa: ili, doagala: le laha.
11 Da farer det frem som en Stormvind og drager videre, saa at det paadrager sig Skyld; denne dets Kraft bliver til dets Gud.
Amasea, ilia da fo ahoabe defele, bu asi dagoi ba: mu. Amo dunu ilia gasa da ilima ‘gode’ gala.
12 Er du ikke fra fordums Tid Herren, min Gud, min Hellige! vi skulle ikke dø; Herre! du har sat det til Dom; o Klippe! du har grundfæstet det til at straffe os.
Hina Gode! Musa: dafaganini, Di da Gode galu. Di da na Gode! Di da hadigidafa amola Fifi Ahoanusudafa. Hina Gode! Na Gode amola na Gaga: su! Di da Ba: bilone dunu ilegei dagoi. Di da ili gasa fufugilisili, ilia ninima se dabe ima: ne gasa fufugilisi.
13 Du, som er ren af Øjne, saa at du ikke kan se paa ondt og ikke formaar at skue Jammer, hvorfor skuer du hen til de troløse, hvorfor tier du, naar den ugudelige opsluger den, som er retfærdigere end han?
Be Di da abuliba: le amo wadela: i hamosu dunu amola hohonosu dunu ilima asigiwane ba: sala: ? Dia si da hadigidafaba: le, Di da wadela: i hou amola wadela: i hamobe dunu amo ba: mu gogolesa. Amaiba: le, Di da Ba: bilone dunuma, amo dunu da ilia moloi hou baligisa dunu, amo gugunufinisilalebe ba: sea, Di da abuliba: le ouiya: le esalabala?
14 Du gjorde da Menneskene som Fiske i Havet, som Krybet, der ingen Herre har.
Menabo fi amola sage fi da ilima olelema: ne, ouligisu dunu hame gala. Di da abuliba: le Dia fi dunu ilima menabo amola sage fi ouligibi defele ouligisala: ?
15 Han drager dem alle sammen op med Krog, samler dem i sin Vod og sanker dem i sit Garn; derover glæder og fryder han sig.
Ba: bilone dunu ilia da eno dunu menabo agoane ma: go amoga hiougisa. Ilia da dunu gasa: su amuni ganodini sa: i, hiouginana ahoa. Ilia da dunu gaguiba: le, hahawane nodone wele sia: sa.
16 Derfor ofrer han til sin Vod og bringer Røgoffer til sit Garn; thi ved dem er hans Del fed, og hans Mad er det fede.
Ilia da ilia menabo gasa: su amoma nodone sia: ne gadosa amola amoma gobele salasu hou hamosa. Bai ilia gasa: su amuni da ilima baligili noga: idafa liligi ilima iaha.
17 Mon han derfor skal tømme sin Vod og altid slaa Folk ihjel uden Skaansel?
Ilia da eso huluane, mae fisili ilia gegesu gobihei amoga fifi asi gala dunu ilima mae asigili, gugunufinisilaloma: bela: ?